Annonce
Indland

Frederiks sårbarhed bliver hans kongelige styrke

Kan benyttes af Ritzaus grafik-kunder. En højere opløsning kan hentes i den sædvanlige mappe. Ønsker du at abonnere på Ritzau Grafik, kan du kontakte salg på salg@ritzau.dk eller +45 3330 0000. Foto: Free/Wer

Kronprins Frederik har fortalt om sin tvivl og usikkerhed. Den ærlighed kan blive til hans fordel. - Han er meget menneskelig, siger prinsesse Benedikte.

Han blev født til at skulle blive konge, men han tvivlede på, om han var den fødte konge.

Kronprins Frederik havde som yngre svært ved at forlige sig med sin rolle og ikke mindst med den store opmærksomhed.

Helst ville han være som sine jævnaldrende, og i teenageårene tænkte han, om han måske kunne slippe for at følge efter sin mor.

Men tvivlen om fremtiden har han sluppet, fortalte han sidste år i portrætbogen "Under bjælken" af Jens Andersen.

- Jeg har det væsentligt mere afslappet, end da jeg var yngre, og er afklaret med den fremtid, der rykker tættere på.

Den 26. maj fylder kronprins Frederik 50 år, og han kan se tilbage på en mental udvikling, som kongehusekspert Søren Jakobsen kalder et maratonløb: fra usikker ung til voksen mand.

Og den dag han bliver kong Frederik X, kan han måske ligefrem drage fordel af den tvivl, han så åbent lagde frem som teenager.

- Jeg tror, at de fleste danskere vil give ham meget lang snor, fordi han er, som han er. Det kan lyde paradoksalt, men de svagheder, han har vist gennem årene, kan blive hans styrke. De viser jo, at han er et menneske, siger Søren Jakobsen til Ritzau.

Evnen til at være "almindelig" kan blive et plus på flere måder. Ud over at skabe sympati vil det også markere en forskel til dronningens måde at være regent på.

- Dronningen er elsket og respekteret, men der er altid en afstand. Der har kronprinsen den fordel, at han kan være almindelig, og at han har en omgangskreds, der lader ham være det.

Eller umiddelbar, som prinsesse Benedikte udtrykker det i sin karakteristik:

- Han har det meget umiddelbare. Han går i folk med træsko på, siger hun i et interview med Ritzau og nævner ligheden med kong Frederik IX - Benediktes far og kronprinsens morfar.

- Han er meget menneskelig. Der har han nok arvet en masse af min far. Det er vi flere i familien, der kan se. Og det kan jeg jo kun hilse med stor glæde.

I anledning af fødselsdagen åbner museet på Frederiksborg Slot en udstilling, der beskriver kronprinsens liv. Barnedåben, militærkarrieren, uddannelsen på Aarhus Universitet og det store bryllup i 2004 dokumenteres sammen med andre begivenheder med fotos og tableauer.

Men det er Ekspedition Sirius gennem Nordøstgrønland i 2000, som museumsinspektør Mette Skougaard især bemærker. En fire måneder lang tur med slædehunde og telt:

- Kronprinsens deltagelse, og i det hele taget hans præstationer inden for udholdenhedskrævende sportsudøvelser, viser et menneske, der, når han sætter sig noget for, virkelig tager det på sig. Han gennemfører det med alt, hvad det indebærer, siger Mette Skougaard.

Det er ofte sporten, for eksempel rækken af maratonløb, der fremhæves i karakteristikken af kronprinsen. Færre ved, at han fra ungdommen har været optaget af kunst. Ud over ti værker af kunstnere som Jesper Christiansen, John Körner og Tal R., der blev skabt i forbindelse med kronprinsparrets indflytning i palæet på Amalienborg, har kronprinsen opbygget en større samling.

Tidligere direktør på kunstmuseet Aros i Aarhus Jens Erik Sørensen spiller her en særlig rolle. Han fik i 1980'erne en uventet opringning fra kronprinsen, som dengang læste på Aarhus Universitet.

- Han spørger, om han og jeg kan mødes til nogle seancer. Han vil gerne tale med mig om de forskellige stilarter og om, hvad der rører sig, siger Jens Erik Sørensen.

- En del af aftalen er, at det skal foregå hemmeligt på mit kontor, for hans forældre må ikke vide det. Chaufføren, der kører ham, siger nej tak til kaffe i ventetiden, for han tænker, at mødet bliver kort. Men vi ender med at servere både kaffe og frokost.

Siden følger en række private og mere formelle møder, og da Jens Erik Sørensen nogle år senere inviteres hjem til kronprinsparret i Kancellihuset på Fredensborg, præsenteres han for en imponerede samling.

- Jeg var noget forbløffet. Det er især den abstrakte kunst, der interesserer ham. Den, hvor man kan fantasere sig ind i billederne, og hvor de forandrer sig, alt efter hvilket humør man selv er i.

Men er der da slet ingen mislyde i fortællingen om den kommende regent? Jo, for ganske vist er kronprinsen vokset med opgaven, men indimellem kikser det. Som da kronprinsparret i 2016 er på officielt besøg i Saudi-Arabien, og ifølge kritikerne medvirker til at legitimere et brutalt diktatur.

Men mest kritisabelt er kronprinsens medlemskab af Den Internationale Olympiske Komité (IOC), mener kongehusekspert Søren Jakobsen. Også selv om regeringen for nylig har besluttet at følge kronprinsens udmeldinger tættere.

- Den internationale idrætsverden er ikke et sundt sted at være for en kommende monark, der skal være politisk neutral. Der ligger et minefelt foran ham, i det øjeblik vi får en regering, som ikke viser samme velvilje over for kongehuset som den nuværende, siger Søren Jakobsen.

- Vi ved, at han i sin tid blev advaret, men at han holdt fast ved beslutningen. Den form for stædighed kan blive problematisk.

Kilder: "Under bjælken" af Jens Andersen, Berlingske.

xxx xxx xxx

KLAUSULERET til offentliggørelsen den 18.05.2018

  • WER
    Kan benyttes af Ritzaus grafik-kunder. En højere opløsning kan hentes i den sædvanlige mappe. Ønsker du at abonnere på Ritzau Grafik, kan du kontakte salg på salg@ritzau.dk eller +45 3330 0000. Foto: Free/Wer
Annonce
Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier