Forskerne bag ny analyse havde forventet, at indsatser som økonomiske sanktioner, jobbonus eller virksomhedspraktik ville være at finde blandt svarene. Men det var ikke tilfældet.
Spørger man tidligere kontanthjælpsmodtagere og deres sagsbehandlere, hvad der var afgørende for, at de kom i arbejde eller uddannelse, er politiske beskæftigelsesinitiativer ikke blandt begrundelserne. Det viser et delstudie i LISES-projektet fra Aalborg Universitet, skriver kommunen.dk.
Forskerne bag analysen havde forventet, at indsatser som økonomiske sanktioner, jobbonus eller virksomhedspraktik ville være at finde blandt svarene. Men det var ikke tilfældet.
Og det er overraskende, siger Sophie Danneris, der er en af forskerne bag studiet.
- Hverken de indsatser, som er baseret på trusler eller gulerod, bliver fremhævet i interviewene. Når de bærende politiske elementer i lovgivningen - ifølge vores analyse - ikke viser sig at være afgørende for, om borgeren kommer videre, så synes jeg, at det burde være et vink med en vognstang om, at der er noget, der er skævt, siger hun til kommunen.dk.
Studiet peger derimod på to faktorer, der var afgørende for at forlade kontanthjælpssystemet: Hjælp fra sagsbehandleren til at finde rundt i det bureaukratiske system og borgerens indstilling og tro på, at det kan lade sig gøre.
De 12 tidligere kontanthjælpsmodtagere i studiet har alle været ledige og vurderet aktivitetsparate i tre-ti år. Alle har udfordringer udover arbejdsløshed, eksempelvis misbrug, smerter, psykiske lidelser, anbringelse i barndommen eller kriminalitet.
-
Foto: Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen
