Annonce
Indland

Mange mandlige HK'ere oplever sexchikane på jobbet

En større procentdel af mænd end kvinder i en HK undersøgelse, siger de har været udsat for sexchikane. Foto: DRESLING JENS/POLFOTO

Butiksmedarbejdere, kontoransatte og klinikassistenter oplever grænseoverskridende adfærd, viser undersøgelse.

Omkring hvert fjerde medlem af landets næststørste fagforening, HK, har i løbet af det seneste år oplevet uønskede berøringer, kys og seksuelle og upassende kommentarer om privatlivet.

Det viser en ny undersøgelse, som er foretaget af Epinion for fagforbundet.

Her fremgår det, at omkring en fjerdedel af medlemmerne har følt sig krænket inden for det seneste år.

3093 medlemmer af HK har besvaret undersøgelsen, og de tæller blandt andre kontorfolk, klinikassistenter og butiksmedarbejdere.

HK har omkring 180.000 erhvervsaktive medlemmer. Næstformand i HK Danmark Martin Rasmussen mener, at man godt kan brede statistikken ud på fagforeningens samlede medlemsskare.

Tallene gør ham trist.

- Jeg synes, det er trist at se, at hver fjerde er blevet det (krænket, red.).

- Vi havde egentlig lidt håbet på, at - ligesom vi havde den her MeToo-bevægelse for nogle år siden - at vi havde fået nedbragt antallet, der bliver udsat for seksuelle krænkelser. Det ser det ikke ud til, at vi har, siger Martin Rasmussen.

I undersøgelsen har medlemmerne kunnet svare på, hvorvidt de er blevet udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen.

Derudover har der været spørgsmål, hvor medlemmer med udgangspunkt i specifikke eksempler kunne svare på, hvorvidt de har været udsat for vittigheder med seksuelle undertoner, nærgående kommentarer om ens udseende eller upassende blikke, som var ubehagelige eller krænkende.

I svarene kan HK se en stigning fra sidste år. 28,2 procent af mændene og 23,5 procent af kvinderne har været udsat for krænkende adfærd.

Og det er særligt mændene, som i højere grad stikker ud i år i forhold til tidligere undersøgelser, siger Martin Rasmussen.

- Jeg tror, at folk er blevet mere bevidste om, hvad en seksuel krænkelse er. Det er det, man kan se på de undersøgelser, der kommer frem, og det tror jeg, er godt.

- Det er også noget af vejen til at få det stoppet. For hvis man selv kan se, hvad man er udsat for, så udsætter man forhåbentlig heller ikke andre for det samme, og det er rigtig vigtigt, siger han.

Martin Rasmussen mener, at der generelt er en "dårlig kultur" på forskellige arbejdspladser. Og det er også her, løsningen skal findes.

- Det er primært, at der findes en dårlig kultur. At man sandsynligvis ikke har en personalepolitik, hvor der står, hvordan man skal definere seksuel chikane, og at ledelsen ikke er god nok til at italesætte, hvad det er for en kultur, vi har på arbejdspladsen, siger han.

Han mener, at det bedste, en arbejdsgiver kan gøre, er at få lavet en personalepolitik, der blandt andet beskriver, hvad man accepterer, og hvor man skal gå hen, hvis man bliver udsat for seksuel chikane.

Omkring 10.000 medlemmer har fået tilsendt spørgeskemaet mellem den 25. september og 6. oktober.

  • Sexchikane
    En større procentdel af mænd end kvinder i en HK undersøgelse, siger de har været udsat for sexchikane. Foto: DRESLING JENS/POLFOTO
Annonce
Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier