Mere end hver femte Delta-smittede havde coronapas

Et studie fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at mere end hver femte nye Delta-tilfælde er fundet hos folk, der ellers har coronapas fra første stik med en vaccine.

Det er således 22 procent af de smittede med Delta-varianten, der ellers havde et gyldigt coronapas, da de blev konstateret smittede. Delta-varianten udgør ifølge SSI's seneste opgørelse op mod 91,2 procent af de nye smittetilfælde i Danmark.

Tilfældene er nemlig konstateret hos personer, fra 14 dage efter første vaccinestik til de får andet stik.

14 dage efter første stik er grænsen for, hvornår et coronapas baseret på vaccination regnes som gyldigt. Man kan også have gyldigt coronapas baseret på en nylig test, eller at man tidligere har været konstateret smittet med virus.

Afdelingschef ved SSI Palle Valentiner-Branth opfordrer førstegangsvaccinerede til at være opmærksomme på, at de stadig kan blive smittet. De skal derfor ikke vente for længe med at få stik nummer to.

- Med denne her Delta-variant kan man se, at man er væsentligt dårligere beskyttet efter ét stik, end når man er fuldt vaccineret, siger han.

Internationale studier viser generelt, at vacciner er mere effektive, efter at man har fået stik nummer to - uanset hvilken vaccine der er tale om.

- Når man er fuldt vaccineret, er man væsentligt bedre beskyttet end efter ét stik, og det gælder især med denne her nye Delta-variant, siger Palle Valentiner-Branth.

Selv om det er mere end hver femte af de Delta-smittede, der allerede havde fået ét stik med en vaccine, tyder det dog ikke på, at stikket er ligegyldigt.

- Hospitaliseringer (indlæggelser, red.) og alvorlig sygdom er sjældne hos dem, der har fået ét eller to stik, så det er jo gode nyheder, siger Palle Valentiner-Branth.

Selv om man er bedre beskyttet, når man har fuldført vaccinationen med begge stik, er der stadig større risiko for at blive smittet med Delta-varianten end Alpha-varianten.

Andelen af færdigvaccinerede, der har været konstateret smittet med coronavirus, har dog kun været på cirka 0,1 procent.

- Med de tal, vi har nu, kan man se, at det er ret sjældent at få det, vi kalder en gennembrudsinfektion. Altså 1 ud af 1000 kan blive smittet senere, siger Palle Valentiner-Branth.