Annonce
Indland

Miljøstyrelsen har ikke opgivet kampen mod uønsket krebs

Signalkrebs kan skelnes fra flodkrebs, ved at den har en hvid markering på kloen. Det særlige kendetegn har givet den navnet signalkrebs. (Arkivfoto). Foto: Annelene Petersen/Ritzau Scanpix

Det har vist sig umuligt at udrydde signalkrebs ved at fiske efter den. Nu går Miljøstyrelsen i tænkeboks.

Selv om den hidtidige strategi med at fiske efter signalkrebs er slået fejl, er slaget mod den invasive dyreart ikke tabt.

Det forsikrer biolog Julian Henriksen, Miljøstyrelsen.

- Nej, bestemt ikke. Nu vil vi sammen med nogle af landets bedste forskere lægge hovederne i blød og overveje, hvad vi kan gøre.

- Jeg er meget fortrøstningsfuld i forhold til, at vi nok skal finde en god metode til at bekæmpe den, siger han.

Gennem ti år er der blevet fisket efter signalkrebs ved Alling Å-systemet i Østjylland.

Men det har ikke haft nogen effekt på bestanden. Det uønskede dyr stortrives tilsyneladende. Ikke bare i Østjylland, men over hele landet.

Det har fået Miljøstyrelsen til at ophæve en forsøgsordning, hvor man har tilladt kommerciel fangst af signalkrebs.

- Problemet er, at når man fisker de store signalkrebs op, giver man plads til tre-fire andre mindre signalkrebs, som så får gode forhold og spiser sig store.

- Og så kommer der alligevel en opblomstring af bestanden, siger Julian Henriksen.

En anden ulempe ved den kommercielle udnyttelse er risikoen for, at dyret spreder sig under transport.

- Signalkrebsen er en udbryderkonge, der kan klatre op af tanke ved hjælp af eksempelvis reb og iltslanger.

- Vi har set eksempler på, at de er undsluppet under transport, og vi tror, det er en af årsagerne til, at bestanden har spredt sig, siger Julian Henriksen.

Selv om det nu bliver forbudt at sælge levende signalkrebs, kan private fortsat tage ud og fiske efter dyret til eget forbrug.

Når signalkrebs er et problem, skyldes det, at dyret fortrænger den hjemmehørende flodkrebs og kan smitte den med krebsepest.

Signalkrebs blev indført i Danmark i 1970'erne i forbindelse med opdræt. Men den slap ud og har nu bredt sig til store dele af landet.

Selv på Bornholm finder man dyret, men indtil videre kun i meget begrænset omfang.

Julian Henriksen erkender, at man står med en stor udfordring i forhold til at komme den til livs.

- Vi kommer også til at kigge på, hvordan man gør i andre lande, eksempelvis er der mange tiltag i gang i Sverige, Schweiz og Tyskland.

- Vi skal nok finde en måde at bekæmpe den på. Men hvornår tør jeg ikke sige, siger biologen.

  • Signalkrebs.
    Signalkrebs kan skelnes fra flodkrebs, ved at den har en hvid markering på kloen. Det særlige kendetegn har givet den navnet signalkrebs. (Arkivfoto). Foto: Annelene Petersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier