Annonce
Indland

Nu starter influenzasæsonen: Vaccine er ekstra vigtig i år

Sæsonen for influenza står for døren, og det får sundhedsmyndighederne til at opfordre udsatte grupper til at tage imod tilbuddet om gratis vaccine. (Arkivfoto). Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Netop i år er det særligt vigtigt at tage imod tilbud om gratis vaccine, lyder det fra sundhedsmyndigheder.

Fra mandag er det officielt influenzasæson i Danmark, hvor sæsonen for den smitsomme virus går fra uge 40 til uge 20 næste år.

I år er det særligt vigtigt for udsatte grupper at tage imod et tilbud om gratis vaccine.

Sådan lyder opfordringen fra overlæge Bolette Søborg, Sundhedsstyrelsen.

- Det er særligt vigtigt, at man bliver vaccineret mod influenza i år, fordi vi har en covid-19-epidemi oveni.

- De personer, der er i øget risiko for at få et alvorligt forløb af influenza, er stort set identisk med dem, der er i risiko for at få et alvorligt covid-19-forløb.

- Derfor er det vigtigt, de bliver vaccineret, så de er dækket over for influenza.

- Skulle man være uheldig og få begge sygdomme, bliver man selvfølgelig endnu dårligere, siger hun.

Man kan blive vaccineret mod influenza ganske gratis fra 1. oktober, hvis man er fyldt 65 år, lever med en kronisk sygdom eller på anden vis er i særlig risiko. Det kan ske hos egen læge.

Myndighederne har ikke en anbefaling til danskerne generelt om at lade sig vaccinere:

- Her har vi ikke nogen anbefaling, og dermed er der heller ikke gratis vaccine til dem (der ikke er i risikogrupperne, red.), siger Bolette Søborg.

- Det betyder ikke, at man ikke kan blive vaccineret. Men så skal man selv købe vaccinen. Det kan man selvfølgelig overveje, om det er en god idé, siger hun.

Udfordringen kan ifølge Bolette Søborg være, at der i år er stort pres på verdensmarkedet.

- Det, der kan være udfordringen i år, er, at der har været et stort pres på indkøb af influenzavacciner over hele verden. Så derfor er det ikke sikkert, at man kan kan købe en vaccination, hvis der ikke er influenzavacciner tilgængelige.

I år får social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og læger, der har tæt kontakt til personer i særlig risiko, også tilbud om en gratis vaccination mod influenza.

Formanden for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, opfordrer både sundhedspersonale og borgere i risikogrupperne til at tage imod tilbuddet om gratis vaccine.

- Her er der faktisk en sygdom, vi kan beskytte os imod med en vaccine, og det synes jeg, at man skal tage imod, siger hun.

Ifølge formanden for danske lægers faglige organisation vil det være en hjælp for sundhedsvæsenet, hvis man kan lægge en dæmper på influenzaens hærgen.

- Jeg tror, at vi alle skal have fokus på, hvad vi i fællesskab kan gøre det her efterår og vinter for at holde smitten nede. Og det gælder både influenza og covid-19, siger Camilla Rathcke.

Sidste år tog 888.507 danskere imod tilbuddet om gratis influenzavaccine.

  • PLUS Nu starter influenzasæsonen: Husk vaccinen
    Sæsonen for influenza står for døren, og det får sundhedsmyndighederne til at opfordre udsatte grupper til at tage imod tilbuddet om gratis vaccine. (Arkivfoto). Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier