Annonce
Indland

Rester af ulovlige sprøjtemidler er fundet i grundvandet

Selv om der er fundet sprøjtemidler i grundvandet, kan man ifølge vandselskaber godt drikke vandet i hanen. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Rester af to ukrudtsmidler, der aldrig har været lovlige i Danmark, er blevet fundet i stor test af grundvand.

Stoffer fra forbudte sprøjtemidler og hormonforstyrrende stoffer er blevet fundet i prøver af grundvandet.

Det viser den største undersøgelse af grundvandet, som Miljøstyrelsen nogensinde har lavet.

I alt er 263 vandboringer blevet undersøgt for 415 pesticider. I seks boringer er der samlet fundet ti pesticider i for høje koncentrationer. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Miljøministeriet.

Der er fundet tre stoffer, som stammer fra ulovlige ukrudtsmidler, der aldrig har været tilladt i Danmark.

Derudover er der fundet svampemidlet amitrol, som er hormonforstyrrende.

- Det er virkelig helt uacceptabelt, at ulovlig brug af sprøjtemidler i landbruget har ført til forurening af vores grundvand, siger miljøminister Lea Wermelin (S).

- Det danske drikkevand er helt unikt, og det skal vi passe på - også til kommende generationer, siger hun.

Hun tilføjer, at Miljøstyrelsen nu vil styrke kontrollen af ulovlig import af sprøjtemidler og tage sagen op med landbruget, som vurderes at have brugt de ulovlige midler.

Med den nuværende viden er der ikke nogen sundhedsmæssig risiko forbundet med ni af de ti fundne pesticider, der var over grænseværdien.

Det gælder dog ikke for amitrol. Stoffet skal vurderes, hvis det bliver fundet i drikkevand - og ikke kun i grundvand.

De kommuner, hvor der er fundet amitrol, er blevet bedt om hurtigst muligt at sikre, at drikkevand og indvindingsboringer undersøges for stoffet.

Samlet er der fundet rester af pesticider i hver femte boring, men det er i så lave koncentrationer, at det er under grænseværdierne.

Hos Danmarks Naturfredningsfredning mener præsident Maria Reumert Gjerding, at kontrollen skal op i gear.

- De her stoffer er jo ulovlige af en årsag. Fordi de enten udgør en meget stor risiko for vores drikkevand eller sundhed.

- Og det viser jo desværre, at der i årevis ikke har været en god nok kontrol med brugen af sprøjtegifte eller overvågningen af vores grundvand, når vi nu finder stadig flere ulovlige stoffer, siger hun i en pressemeddelelse.

Hos Danva, der er interesseorganisation for drikkevands- og spildevandsselskaber, kalder fundene bekymrende.

Claus Vangsgaard, der er seniorkonsulent hos Danva, understreger, at man ikke skal være bekymret for drikkevandet.

- De her fund, der har været, er i meget begrænset antal, så forbrugerne skal ikke være bekymrede for at drikke deres vand, siger han.

De Radikale og Enhedslisten vil tage sagen op med ministeren.

Enhedslisten kræver mere kontrol, screening for flere stoffer og et forbud mod sprøjtning de steder, hvor der dannes drikkevand.

- Jeg er dybt chokeret over resultaterne. Det gælder både de ulovlige sprøjtemidler og omfanget generelt, siger miljøordfører Mai Villadsen.

- Samtidig skal man huske, at vi desværre gennem historien ikke har været bekymret for stoffer, som senere har vist sig at være sundhedsskadelige, siger hun.

Link til pressemeddelelse fra Miljøministeriet
  • Oversvømmede marker i Vendsyssel
    Selv om der er fundet sprøjtemidler i grundvandet, kan man ifølge vandselskaber godt drikke vandet i hanen. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier