Behov for at se på hvert enkelt vandløb

Landbruget har længe været stærkt kritiske over for udvælgelsen af, hvilke vandløb som med udmøntningen af fødevare- og landbrugspakken skal være med i vandplanerne. Vandrådenes arbejde bygger på forkerte faglige kriterier, og derfor er det ikke de rigtige vandløb, der er med i planerne, mener man.

Landbrug & Fødevarer, Dansk Landbrug Sydhavsøerne (DLS), Gefion og Sønderjysk Landboforening har derfor fået udarbejdet en ny analyse af vandløbenes fysiske tilstand, hvilke virkemidler der skal til for at bringe dem i god økologisk tilstand og de afvandingsmæssige konsekvenser.

Det rådgivende ingeniørfirma EnviDan, som beskæftiger sig med restaurering af vandløb og projektering af vådområder, har udarbejdet analysen, som blev præsenteret forleden hos landmand Sven Olsen fra Aalstrup ved Søllested. Hans marker ligger op til Ågeby Å, som står til at blive omfattet af vandplanerne.

Op til 40 mødte frem til præsentationen og for at se nærmere på Ågeby Å. Hvis de havde forventet en pulserende elv, fik de ikke, hvad de kom efter. Svend Olsen hoppede ned i åen og kunne gå tørskoet op igen. Der var nemlig ikke noget vand i efter den tørre sommerperiode.

- Vi kan ikke lave tiltag på noget, der ikke er her, fortalte Svend Olsen, og det nikkede Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer, John Nielsen, formand for DLS og de andre fremmødte anerkendende til.

- Det er at skyde gråspurve med kanoner, hvis vi skal lave tiltag her, tilføjede Svend Olsen, som også fortalte, at selv i vådere år end 2018 ville der kun være ganske lidt vand i åen ved Aalstrup.

Ågeby A er dybt nedgravet af fortidige generationer, så den passer til ejendommene og dyrkningen af jorden i området, som Svend Olsen sagde. Og ifølge DLS-formand John Nielsen er vandløbene særligt på Sydhavsøerne tilpasset til afvandingen, og det er derfor problematisk at så få vandløb er blevet udpeget som stærkt modificerede.

- Vi er bekymrede for, at for mange små vandløb tages med i vandplanerne på et forkert grundlag. og at for få vandløb bliver udpeget som stærkt modificerede. Det risikerer at få meget skadelige konsekvenser for afvandingen, hvis der skal gøres indsatser, så kunstige eller stærkt modificerede vandløb kan leve op til samme mål om flora og fauna som et naturligt vandløb, sagde John Nielsen.

Derefter fortalte Jens Kahr, erhvervspolitisk konsulent i DLS, som selv har siddet med i flere vandråd, om vandrådenes arbejde med at udpege, om vandløbene er stærkt modificerede og kunstige.

- Vandrådene skulle diskutere, hvilke virkemidler der kunne lægges i vandløbene uden at vide, hvad der skulle til for at opfylde målet, og uden at vide, hvordan det ville påvirke landbrugsarealerne. Man har manglet at se det ud fra en helhedsbetragtning, sagde Jens Kahr.

Som et led i udmøntningen af fødevare- og landbrugspakken blev der i 2017 nedsat 23 lokale vandråd, der skulle gennemgå udpegningerne. Ifølge Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer, har rådenes arbejde dels været præget af meget svingende kvalitet, dels bygget på forkerte forudsætninger, som betyder, at vandløbenes naturpotentiale konsekvent vurderes for højt.

- Effekten er, at alt for mange vandløb vil skulle omfattes af vandplanerne. Dermed vil Danmark forpligte sig til helt urealistiske miljømål på flere tusind kilometer vandløb. Til stor skade for både landbrug og samfund, sagde Lars Hvidtfeldt.

Og her kommer den nye analyse altså ind i billedet. Centralt i den nye analyse fra EnviDan er en opdeling af vandløbsstrækningerne i otte forskellige typer, der dækker hele spændet mellem det upåvirkede, naturlige vandløb til det meget modificerede vandløb, herunder rørlagte strækninger.

For hver af de otte typer er den nødvendige indsats ved manglende målopfyldelse beskrevet. Den opdeling kan danne basis for, hvordan vandløbene bliver vurderet frem mod næste vandplansperiode.

- EnviDans typeinddeling kan givetvis bidrage til, at det bliver de rigtige vandløb, der kommer med i vandplanerne, så små, flade, smalle og gravede vandløb eller vandløb med begrænset potentiale ikke skal med i vandplanerne, og at store afvandingsmæssige konsekvenser kan undgås, sagde Lars Hvidtfeldt.

I analysen er der set nærmere på tre vandløb, Ågeby Å, Tude Å og Rejsby Å i Sønderjylland, og hvordan man kan forbedre vandløbenes tilstand. Analysen giver dermed mulighed for at se på, om man kan prioritere indsatsen anderledes. I forhold til at forbedre forholdene for planter og smådyr i Ågeby Å peger analysen fx på at forbedre lysforholdene fx ved at fjerne noget af brinken og udlægge groft materiale som sten og træstammer, eller give åen en mere bugtet strækning.

- Generelt er der få afvandingsmæssige konsekvenser ved få tiltag og større konsekvenser ved mange tiltag, fastslog Esben Astrup Kristensen fra EnviDan.

Lars Hvidtfeldt håber, at politikerne vil tage analysen til sig og bruge den som afsæt i det videre arbejde.

- Det er vigtigt, at vi kommer ud og kigger på alle vandløb og ikke bare kigger på et kort. De begrundede indstillinger fra vandrådene om at tage et lille vandløb ud af vandplanerne bør tillægges vægt, uanset om de fysiske kriterier siger, at de skal indgå i vandplanerne. Og så skal politikerne forpligte sig til at gennemgå de resterende vandløb i forhold til de politiske mål i fødevare- og landbrugspakken, sagde Lars Hvidtfeldt.

Venstres miljø- og fødevareordfører Erling Bonnesen var også med ude at besigtige Ågeby Å og konstaterede, at der stadig er et stort arbejde forude med at få afpasset vandløbene i vandplanerne med virkeligheden.

- Landbrug og miljø skal gå hånd i hånd. Vi ønsker alle at have en dejlig natur, vi kan færdes i, men fisk og fauna skal ikke være de steder, hvor det ødelægger landbruget. I et fladt område som Lolland har man været nødt til at grave dybt, og så er det helt tosset, hvis man skal fylde på i bunden af åen, så er man lige vidt. Hvis et vandløb er klassificeret forkert skal det laves om, sagde Erling Bonnesen.