Gummistøvlerne var på i Fjenneslev

Henved 170 landmænd dukkede op ved Agrovis såkaldte gummistøvlekonference "Sund Jord for Fremtiden, der er den fjerde i rækken, og den blev holdt 24. oktober hos Søren Ilsøe ved Fjenneslev.

Dagen bød på en lang række indslag fyldt med personlige erfaringer fra landmænd, der har kastet sig over det spændende dyrknings-system, Conservation Agriculture, CA, og hvor såvel fordele som udfordringer med dyrkningsmetoden samt de økonomiske gevinster ved den blev belyst.

Første halvdel af dagen foregik i markerne, hvor der var tre afsnit med hver to poster. Her blev blandt andet forskningsprojektet "Grønne marker, Stærke rødder, GMSR" vendt - et projekt som siden 2018 har forsket i CA og de fordele og ulemper, der er ved direkte såning.

Der var også mulighed for at få ny inspiration til Companion Crops, se demonstrationer af Weaving og Sly Boss samt at blive klogere på jordstruktur fra de tre forskellige dyrkningssystemer.

Tre parceller indgår i forskningsprojektet, som Agrovi udfører sammen med Københavns Universitet, KU, og Roskilde Universitetscenter, RUC.

Parcellerne er etableret i og umiddelbart nær Søren Ilsøes marker. Han driver Knudstrupgård, der siden 2000 helt har undgået pløjning og introducerede i 2008 CA på nogle af markerne, og tre år senere lagde han så helt om til CA.

Dernæst indgår et 500 hektar stort areal med korn- og rapsafgrøder under plov, drevet af Ib Christian Larsen. Den tredje bedrift, Fuglager & Simonsborg I/S, driver 300 hektar, som siden 2014 har introduceret Reduceret Jordbearbejdning, også kaldt pløjefri, og samme år indkøbtes en tandsåmaskine og skiftede her over til denne driftsform.

- En af udfordringerne ved CA er mågerne, som ikke bare kan lide sneglene, men værre endnu regnormene. Hestebønner er ligeledes udfordrende som efterafgrøde, fordi de tiltrækker vildtet. Det er vigtigt, at man kører i de faste hjulspor, ikke kun for at undgå sammenpresset jord, men også fordi det ellers kan give problemer med ukrudtsfremspiring, fortalte Søren Ilsøe, og supplerede:

- Ukrudtsbekæmpelse slipper vi ikke for i CA. Væselhale skal bekæmpes i efteråret med glyphosat, for anvendes den ikke, bliver det for alvor at problem.

Efter rundturene i markerne var der frokost, og derpå indledtes sidste halvdel af dagens konference i Sørens Ilsøes maskinhal.

Her blev de seneste forskningsresultater og driftsøkonomiske beregninger på årets høst i forsøgsmarkerne under GMSR fremlagt af eksperter fra KU og Agrovi. Der blev fokuseret på danske og svenske resultater af efterafgrødeforsøgene, og hvilken effekt de har haft på den efterfølgende afgrøde.

Derpå blev der præsenteret erfaringer fra den pløjefri erfa-gruppes tre landmænd, der i panel debatterede de udfordringer og gevinster, de havde mødt. Alle tre landmænd, én fra Nordsjælland, én fra Østjylland og én fra Baltikum, og samlet set var alle tre enige om, at pløjefri dyrkning overvejende er at foretrække. "det er sjovere ikke at pløje", "de kortsigtede fordele er, at det sparer tid", "dejlig struktur i jorden". "der er masser af liv i jorden og masser af tid, jeg kan bruge på andet", lød nogle af erfaringerne fra de tre.

Om udfordringerne var der lidt færre kommentarer. En af dem lød: "det er sværere at bevare jobs til mine gode folk" - med henvisning til den store tidsbesparelse ved pløjefri dyrkning.

CA har mulighed for at løse nogle af de klimamæssige problemer. Også økologerne kæmper med udfordringer i forhold til den bearbejdning af jorden, også de er nødt til at foretage. På den måde kan AC betegnes som en mere klimavenlig dyrkningsform end økologi ifølge Agrovi. Men pesticiderne undgås ikke på den korte bane.

Ifølge direktør i Agrovi, Niels Peter Ravnsborg, vil erfaringerne med denne ikke-økologiske, men stadig konventionelle dyrkningsform, vokse. Den opnår et lavere input af handelsgødning og pesticider, uden det går ud over den økonomiske bundlinje. Dette vel og mærke med et lavere klimaaftryk end hos det økologiske landbrug.