Stor lokal udbyttevaration

De mange solskinstimer, de høje temperaturer og den næsten ikke eksisterende nedbør fra maj til foreløbig starten af august har sat sine spor. Landbrug & fødevarer regner i sit seneste estimat med, at det samlede landbrug står til et tab på 6,4 mia. kr. som følge af tørken.

For mange landmænds vedkommende er 2018 et katastrofeår, der koster så meget på bundlinjen, at Landbrug & Fødevarer frygter, at det vil føre til en masse konkurser.

Situationen ude i landbrugslandet er dog meget forskellig. Hvor nogle rammes af lave udbytter og sidder med fastlåste prisaftaler på fx roer, maltbyg eller halm, har andre ganske gode udbytter og kan drage fordel af stigende priser på korn og halm.

Troels Toft, sektordirektør for Planter hos Seges, forklarer her, hvorfor der i år er så historisk stor variation i udbytterne.

- Billedet i år er, at forskellen på udbytterne måske ikke er så stor geografisk, men forskellen imellem de enkelte ejendomme og enkeltmarker er helt vild stor, siger han og fortsætter:

- Nogle landmænd har været heldige at få byger på bestemte tidspunkter, mens andre næsten intet har fået eller på forkerte tidspunkter. Bonitetsforhold spiller også ind, ligesom det spiller ind, om der har været vandskader i jorden fra sidste år. Det har også en betydning, hvor meget man har kunnet vande, og om man overhovedet har måttet vande der, hvor man bor samt, hvor udpint jorden er, forklarer Troels Toft.

Landmand Lars Korsholm Hansen fra Egedesgård ved Lyderslev er en af de landmænd, der har oplevet stor variation i udbyttet mellem enkeltmarker. Hans marker ligger på Stevns omtrent 8 km fra kysten.

Han vurderer, at udbyttet i vårbyg ligger på 75-80 procent med en høst på 5,8 ton pr. ha.

- Her ved de kystnære områder på Stevns er der mindre fordampning, havgus og lidt koldere vejr, fortæller Lars Korsholm Hansen.

- Men på den del af vårbyg-marken, der ligger længst inde i landet, er der kun et udbytte på 4 ton pr. ha., konstaterer han.

Vintersæden har generelt klaret sig bedre end vårsæden, men også her er der lokale forskelle.

- Hvis man såede vintersæd i efteråret i for pløret jord, bliver det aldrig godt, og det giver et svagere udbytte. Men generelt set har vintersæden klaret sig bedre, da den har et større rodnet og kan afsøge et større jordvolumen for vand, forklarer Troels Toft.

Ifølge Troels Toft skulle Sjælland og Nordjylland være hårdest ramt af tørken, men igen de lokale forskelle er store.

Hele kornhøsten er i hus nu, og nu står der så majs, græs, kartofler og roer tilbage på markerne. Troels Toft forventer, at der også bliver store variationer i udbytterne på eksempelvis majs alt afhængig af jordtypen, og hvor meget vand, der har fået, mens majsene har blomstret.

- Majs på uvandet jord ser meget forskellige ud. Så her vil vi også se store forskelle i udbytter og kvalitet. Der vil sikkert også være nogen, der får et kanonudbytte på majs på lav jord.

- Med hensyn til roer ved vi ikke helt, hvor vi havner henne. Roer kan kompensere meget, men det kræver, at vi snart får noget vand. Sukkerfabrikkerne bør overveje at rykke kampagnestarten, og det ved jeg også, at de er ved at se på nu, siger Troels Toft.