Tørken påvirker etablering af efterafgrøder

Det tørre somervejr ser ud til bare at fortsætte og fortsætte. Der er i hvert fald ikke i skrivende stund udsigt til større mængder regn, som landbruget higer så meget efter.

Seges, Landbrug & Fødevarers videnscenter, anbefaler derfor at vente med at så efterafgrøder, vinterraps og frøgræs, til der er faldet større mængder vand og udsigt til et egentligt vejrskifte.

Behovet for efterafgrøder til at opsamle kvælstof bliver stort i år. Derfor anbefaler Seges også at så efterafgrøder på alle arealer forud for vårsæd, hvis vejret ellers giver mulighed for en rettidig etablering. Jo før efterafgrøden bliver etableret, jo bedre virker den, lyder parolen.

Etableringen afhænger både af, hvor meget nedbør der er faldet op til såningen, men også af den efterfølgende nedbørsmængde og vejrtype. Hvis der ikke kommer nedbør inden for 14 dage efter såning, risikerer man, selvom frøene spirer, at de små planter tørrer ud og dør ved de høje temperaturer. Og det gælder vel at mærke også, selvom efterafgrøden bliver sået i fugtig jord.

En sikker etablering af vinterraps og frøgræs er afgørende for udbyttet. Det er derfor vigtigt, at både vinterraps og frøgræs sås i fugtig jord, og at der efterfølgende falder betydelige mængder regn. Derfor anbefaler Seges at vente med såning af vinterraps og frøgræs, indtil der både er kommet en tilpas mængde nedbør, som sikrer, at afgrøden kan spire, og der er udsigt til passende mængder nedbør efterfølgende, så afgrøden kan udvikle sig.

Jordtemperaturen er forholdsvis høj, og derfor forventer Seges en hurtig fremspiring, når der bliver sået i en jord med passende fugtighed.

20. august er der frist for at etablere efterafgrøder af korsblomstrede arter, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre.

Det diskuteres i skrivende stund, om fristen for etablering af efterafgrøder skal fremrykkes. Landbrug & Fødevarer er i dialog med Landbrugsstyrelsen. 17. juli meddelte Landbrugsstyrelsen, at efterafgrøder som udgangspunkt skal sås uanset vejrlig. Der har dog siden fra politisk hold lydt velvilje til at hjælpe landmændene.

Holdes der fast i fristen 20 .august er det dog ifølge Seges vigtigt at foretage en samlet vurdering omkring d. 10. august, så også hensynet til lovgivningen vurderes. Forholdene i den enkelte mark og forventningen om nedbør skal vurderes lokalt.

Landbrugsstyrelsen meddelte 17. juli, at man for MFO-efterafgrøder senere vil vurdere, om der er tale om ekstraordinære omstændigheder, som giver mulighed for at åbne op for en udskyldelse af såfristen eller en tilpasning af dækningsgraden af MFO-afgrøderne på markerne mv.

For pligtige efterafgrøder skriver Landbrugsstyrelsen, at hvis efterafgrøderne ikke lever op til kravene, må landmanden anvende nedsat kvælstofkvote i 2019, der i lovgivningen indgår som alternativ til efterafgrøder.

For frivillige og obligatoriske målrettede efterafgrøder vil støtten ikke blive udbetalt, hvis efterafgrøderne underkendes, men der er mulighed for at ansøge om at fastholde tilskuddet, hvis efterafgrøden er forsøgt udlagt, men ikke tilstrækkeligt fremspiret.

Du vil dog få en kvotereduktion uanset, hvis efterafgrøderne ikke er tilstrækkeligt fremspiret. Med hensyn til 80 procent-kravet om græs mv. om efteråret på kvægundtagelsesbrug, vil Miljø- og Fødevareministeriet tage kontakt til EU Kommissionen og drøfte mulighederne for håndtering af udfordringen, hvis tørken fortsætter, Det er fortsat vigtigt, anfører Landbrugsstyrelsen, at græsset er sået, og der er gjort alt for, at græsset kan etablere sig, så snart vejret tillader det.