cookie-og-privatlivspolitik
Der er behov for imødekommenhed i lokalsamfundene, hvis vi skal i mål med klimaindsatsen, sagde Lars Jonsson på årets generalforsamling i Nordsjællands Landboforening.

7

Billeder

Der er behov for imødekommenhed i lokalsamfundene, hvis vi skal i mål med klimaindsatsen, sagde Lars Jonsson på årets generalforsamling i Nordsjællands Landboforening.
Foto: Denny Michael Jakobsen

Landbrugsnyt

Vi skal alle tage ansvar

Hvordan bliver landbruget en del af løsningen på klimaudfordringerne. Det var et hovedtema på årets generalforsamling i Nordsjællands Landboforening.




29. marts 2019 kl. 11:30 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce
FAKTA
Til bestyrelsen i Nordsjællands Landboforening blev Søren Hansen genvalgt som næstformand for en to-årig periode.
Enok Vestergård og Lisbeth Toft Christensen belv genvalgt til bestyrelsen for en to-årig periode.
Thomas Jensen genopstillede ikke til bestyrelsen og i stedet blev Kaare Larsen valgt.
Daniella Jensen og Michael Andreasen blev valgt til suppleanter.

Der bliver talt klima alle vegne i øjeblikket. Ved det kommende folketingsvalg spås klima at blive et varmt emne, og hvad end man vil det eller ej, må man nok erkende, at klimadagsordenen er kommet for at blive.

Landbrug & Fødevarer, Arla og Danish Crown har præsenteret visioner for at blive klimaneutrale med netto-nul-udledning i 2050. Også på årets generalforsamling i Nordsjællands Landboforening var klima og fremtidens landbrug på dagsordenen.

- Jeg havde skrevet om tørken i første udkast til beretningen, men vi blev i dårligt humør af det, så vi besluttede os for at sløjfe det og i stedet fokusere på fremtiden, sagde formand Lars Jonsson til de cirka 200 fremmødte på Skævinge Kro.

Og fremtiden er fyldt med enorme udfordringer, hvis jordens temperaturstigninger skal holdes nede. Det fik forsamlingen et indblik i, da Katherine Richardson, professor og klimaforsker ved Københavns Universitet, satte scenen for klima-problematikken.

- Siden år 0 har temperaturen været langsomt faldende indtil omkring 1950'erne. Der er måske nogle af jer, der kan huske, hvor koldt det var før i tiden. Men fra 1950'erne og frem er temperaturen steget 170 procent hurtigere, end den var faldet før, sagde Katherine Richardson, som sidder med i FN's bæredygtighedspanel, hvor hun har været med til at formulere FN's verdensmål om fødevaresystemer, bæredygtighed og klimaindsatsen. Derudover har hun været formand for klimakommissionen og er med i det danske klimaråd.

- Vi har smidt plast ud i havet siden 1950'erne velvidende, at det næsten ikke er nedbrydeligt. Det er det samme med drivhusgasser. Man troede, at det var væk, men det ligger som et tæppe hen over jorden. Før troede man, at røgskyer fra fabrikker var et lokalt problem, men fandt ud af, at det er et globalt problem. Vi ser det samme med kvælstof, der bliver til lattergas i atmosfæren og forøger drivhuseffekten, forklarede klimaforskeren.


Skal være omstillingsparat

Hvis vi skal gøre os håb om en netto-nul-udledning i fremtiden, så er en af løsningerne at ændre fødevareproduktionen væsentligt.

- I er en vigtig sektor, for I er den eneste sektor, som jeg ser det, der både udleder og optager CO2, sagde Katherine Richardson, som frygter, at Danmark falder bagefter, hvis ikke dansk landbrug er omstillingsparat, da fremtidens marked tilhører dem, som kan producere med de mindst mulige miljømæssige omkostninger.

Hun fremhævede Yaras N-sensor, som varierer kvælstoftildelingen på marken efter afgrødens behov, som et godt redskab.

- Det ærgrer mig bare, at Danmark ikke har opfundet det her. Vi har kendt til kvælstofproblemet siden 1980'erne, og der er et marked for det her, og det skal vi udnytte, sagde hun og nævnte, at selvom dansk landbrug er blandt de mest miljøeffektive lige nu, er det ikke givet, at det er sådan i fremtiden, da lande som bl.a. Holland og Kina er langt fremme med at udvikle klimavenlige landbrug.


Fælles ansvar

Lars Jonsson sagde, at der er behov for at tænke mere helhedsorienteret i kommunerne og i grønne organisationer, så der kan opnås synergier, samarbejder og cirkulær økonomi.

- Rest- og spildprodukter det ene sted kan blive værdifulde det andet sted. Vi skal have øjnene op, og drejet vores "mindset" ind på muligheder frem for forhindringer.

- Hjemme på vores egne bedrifter er det derfor vigtigt, at vi tager stilling og forholder os til bæredygtighed.  Hvad er status, og hvad kan gøres bedre? Hvert et skridt, uanset om det er lille eller stort, er et skridt i den rigtige retning, påpegede Lars Jonsson.

Landbruget kan ikke løfte opgaven og sikre klimaneutralitet alene. Ifølge Lars Jonsson er der brug for en fælles indsats i løsningen af fælles udfordringer. Men den fælles indsats halter ofte.

- "Ikke i min baghave", lød det forleden i radioen, og det er ikke første gang, vi hører det. Denne gang var det et biogasanlæg i Jylland og kystnære vindmøller i Kalundborg, som stod for skud.  Der har også været ballade i Holbæk og vi har set det her i Skævinge, hvor lokal modstand fik spændt ben for et biogasanlæg. Selvfølgelig skal biogasanlæg og vindmøller ikke placeres, så de skaber direkte gener, men mere imødekommenhed er nødvendig, pointerede Lars Jonsson.


Dialog er vejen frem

Formanden foreslog i sin beretning, at man må prøve at opnå imødekommenhed over for projekter ved at inddrage borgerne på et tidligt stadie.

- Måske skal vi tænke i alliancer og involvere lokalsamfundet i projekterne allerede i den indledende fase. De skal ikke vente til en høringsperiode. Det handler om at skabe indsigt, forståelse og ejerskab, så bekymringerne, der kan være på begge sider af bordet ryddes af vejen, fortalte Lars Jonsson.

Også når kommuner planlægger i det åbne land, bør de inddrage lodsejerne i planlægningen fra starten af.

- Det bør være god stil og kutymen i den offentlige forvaltning, at lodsejeren er den første, som bliver kontaktet og får besked, sagde han og nævnte Nationalpark Kongernes Nordsjælland som et godt eksempel på lodsejerinddragelse, da samtlige private arealer i parken er kommet med på frivillig basis.


Nye dyrkningsmetoder

Der ligger også et stort potentiale i at mindske CO2-udledningen ved at ændre dyrkningsmetode til pløjefri dyrkningssystemer. Nordsjællands Landboforenings rådgivningsvirksomhed Agrovi har stort fokus på netop reduceret jordbearbejdning ved blandt andet Conservation Agriculture, hvor jorden dyrkes pløjefrit med direkte såning, permanent afgrødedække og varieret sædskifte og deltager bl.a. i et forskningsprojekt sammen med Københavns Universitet, hvor effekterne kortlægges.

- Jeg har meget store forventninger til Conservation Agriculture og pløjefri dyrkning. Potentialet for at lagre store mængder af C02 er enormt, tab af næringsstoffer kan reduceres, og så får vi en øget biodiversitet i bonus, sagde Lars Jonsson.

Der er også stort potentiale i at reducere CO2-udledningen ved at tage lavbundsjorde ud af omdrift.

- Men hvis jord tages ud af produktion, så skal der findes nogle fornuftige modeller, hvor der enten er mulighed for at få erstatningsjord via en jordfordelingspulje eller der skal være en anden form for økonomisk kompensation, påpegede Lars Jonsson.


Mere kvælstof går ikke

På generalforsamlingen deltog også Morten Høyer, direktør for politik og kommunikation i Landbrug & Fødevarer, som fortalte om den nye klimavision og behovet for at være på forkant.

- Hvis vi ikke flytter os, er der nogle, der flytter os, som han sagde med henvisning til politisk indgriben.

- Vi må også tage alvorligt, at med landbrugspakken har vi måttet gøde mere, og derfor er udledningen steget lidt, og den går altså ikke over for forbrugerne, som han sagde.

Han fremhævede minivådområder, solceller og biogasanlæg som steder, man som landmænd kan hægte sig på klimavognen.

- Men det kommer til at koste noget for alle, og så er der ikke noget at gøre ved, at solen skinner lidt fra et solcelleanlæg, og det lugter lidt fra et biogasanlæg, sagde han.

Og så er vi tilbage til den fælles indsats, hvor hele lokalsamfundet skal inddrages og føle ejerskab for klimaindsatsen tidligt i processen.

Den inddragelse savner Lars Jonsson dog fra Danmarks Naurfredningsforenings lokalafdelinger.

- Et helt dugfrisk eksempel har vi omkring Esrum Sø, hvor der rejses forslag om en samfredning af eksisterende fredninger, men med samtidig oprettelse af en søsti, der skal give offentligheden bedre adgang. Ikke én lodsejer er endnu hørt i denne proces. Det er ikke rimeligt, sagde Lars Jonsson.


Plant et træ

For at understrege, at foreningen gerne vil naturen og klimaet kunne medlemmerne på vej ud tage et lille egetræ med hjem og en pose blomsterfrø til udsåning.

- Landboforeningen vil gerne hjælpe jer med et af de små skridt til gavn for klimaet og for den biologiske mangfoldighed. Jeg glæder mig til at se blomsterstriberne langs de nordsjællandske landeveje og se egetræerne gro, sluttede Lars Jonsson.

Det var Landbrugsfonden til fremme af landbrugets og fødevareproduktionens generelle vilkår i Nordsjælland, der havde givet støtte til træer og blomsterfrø.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce