Annonce
Bolig og livsstil

Bilens klimaanlæg kan være en bakteriebombe

Har du aircondition eller klimaanlæg i din bil, skal du huske at vedligeholde det - også selv om du kun bruger det en gang om året. (Genrefoto) Foto: Colourbox/Free

Lugt og manglende effektivitet er tegn på, at du bør få renset bilens klimaanlæg. Alternativet er et bakteriefyldt indeklima i kabinen.

Du har måske bemærket en ubehagelig lugt, der strømmer fra bilens aircondition- eller klimaanlæg, når du tænder det.

Efter et par minutter er den væk igen, og det samme er tanken om, at du skal have gjort noget ved det.

Men det bør du.

- Lugten er tegn på bakterier, forklarer Yasser Abaiji, der er teknisk konsulent hos FDM.

- Og det kan blive så grelt, at du er nødt til at have bilen på værksted for at få anlægget renset, tilføjer han.

Derfor kan du med fordel med jævne mellemrum selv sørge for at rense den del af klimaanlægget, som sidder inde i bilen. Det kan du gøre med rensepatroner, der er lavet til formålet.

- Hvor ofte det er nødvendigt, afhænger af anlægget, og hvor ofte det bliver brugt. Men hvis det skal virke forebyggende, skal man gøre det cirka en gang om året, siger Yasser Abaiji.

Han nævner desuden rengøring af resten af bilen som et forebyggende tiltag, hvis du vil forhindre, at bakterierne ender med at ligge og hygge sig i klimaanlægget.

- Bakterierne er organisk materiale, der for eksempel kan komme fra gammelt rugbrød. Så hold bilen ren indvendig, for så kan bakterierne ikke gro, siger Yasser Abaiji.

Du kan også med fordel slukke dit klimaanlæg, cirka ti minutter før du ankommer til din destination.

Når du slukker for den kølende effekt, vil anlæggets fordamper nemlig tørre - og du undgår den fugt og kondens, som skaber gode rammer for bakterievækst, forklarer FDM's rådgiver.

Derudover skal du cirka hvert andet år have service på den del af klimaanlægget, du ikke selv kan komme til. Her skal der blandt andet påfyldes nyt kølemiddel.

Det er sædvanligvis ikke en del af det almindelige servicetjek, så tal med mekanikeren om, hvad der skal tjekkes - både i og uden for kabinen.

Der er ingen ikoner, der lyser, hvis klimaanlægget mangler kølemiddel, men du kan - foruden lugten - holde øje med et par andre ting, forklarer Lars Kiholm, teknisk chef hos Applus Bilsyn.

- Hvis filtrene er stoppede, vil anlægget have svært ved at trække luften ind udefra, og det kan man mærke på luftkvaliteten, siger han.

I så fald vil det i høj grad være den gamle luft, der recirkuleres rundt.

Du kan også mærke det på anlæggets generelle effektivitet.

Hvis du sjældent eller aldrig bruger klimaanlægget, er det også en god grund til at få det tjekket.

- Ellers opdager man først, at kølemidlet er fordampet, når man holder i 40 graders varme i et andet land.

Og i værste fald kan mangel på kølemiddel ødelægge klimaanlægget.

/ritzau fokus/

  • Bilkø biler trafik
    Har du aircondition eller klimaanlæg i din bil, skal du huske at vedligeholde det - også selv om du kun bruger det en gang om året. (Genrefoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier