Med en pengedagbog får du overblik over alle de små udgifter, som løber op på sigt. De fleste vil kunne spare penge med metoden.
En kop kaffe til 30 kroner kan føles som et greb i lommen.
Men hvis du køber det hver anden dag, løber det op i 5500 kroner på et år.
Og det er bare ét eksempel på, hvordan pengene siver ud af dine lommer, uden at du nødvendigvis tænker over det.
- 20 kroner her og 30 kroner der er jo ingenting. Men vi er typisk mindre bevidste om, at det løber op, siger Søren Skjøth, der er uvildig økonomisk rådgiver hos F10 Finans.
Her kan en såkaldt pengedagbog give overblik over dit forbrug. Vil du spare, handler det nemlig om at synliggøre, hvor du egentlig bruger dine penge.
Om du vil føre pengedagbog på papir, via en app eller ved at kigge på netbanken er mindre vigtigt.
Det afgørende er, at du får synliggjort, hvor de små udgifter løber op i større summer, siger Louise Skjødsholm, der er specialkonsulent hos Penge- og Pensionspanelet, som hører under Finanstilsynet.
- Når man ser de små beløb, har man lettere ved at sige til sig selv, at det ikke er dyrt. Men man glemmer at have det store perspektiv. Og de færreste har så mange penge, at de bare kan bruge løs, siger hun.
Når du først har fået overblik over dine udgifter, kan du dele dem op i kategorierne "nødvendighed" og "luksus" og herefter tænke over, om du vil bruge nogle af pengene anderledes.
Du kan eksempelvis genoverveje nogle af dine udgifter til tøj, takeaway eller abonnementer.
- Og herefter kan man sætte et mål, der hedder, at man maksimalt vil bruge et bestemt beløb på luksusvarer om måneden, siger Louise Skjødsholm.
For ligesom de små udgifter løber op på sigt, så gør penge i sparegrisen det også. Og på den måde skal pengedagbogen ikke bruges som en pisk, men en gulerod.
Søren Skjøth peger på turen til og fra arbejde som et sted, hvor næsten alle kan spare penge ved at tænke over det en ekstra gang, før de smider mønter efter kaffe, smøger eller takeaway til aftensmad.
- Man køber måske en halvliters sodavand til 20 kroner, for herregud, det er jo ingenting i vore dage. Men det bliver altså let 4500 kroner om året, hvis man køber det alle arbejdsdage, siger han.
Den viden er ikke bare brugbar, hvis man har gæld, men også for folk med en velfungerende økonomi.
- For det er dyrt at bruge penge, man ikke er bevidst om. Og man kan potentielt spare så mange penge, at man kan komme på en ekstra ferie, siger Søren Skjøth.
/ritzau fokus/
-
En hyppig faldgrube er de små beløb og den 20'er, vi alligevel har i lommen. For selv om det ikke er meget som enkeltstående beløb, så løber det op over tid. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
