Få styr på arvereglerne: Dødsbo kommer med en regning

Mange danskere arver hvert år alt fra bolig og biler til penge og kunst, når deres forældre går bort.

Men ikke alle er klar over, at man skal underrette Skattestyrelsen, inden man bruger af pengene eller sælger Krøyer-maleriet videre.

- Uanset om man arver indbo, en bil eller et sommerhus, skal der betales afgift heraf, fortæller arveretsadvokat Bodil Ravn fra Ravn & Olsen Advokater.

Boafgiften er på 15 procent og skal betales af beløb, der overstiger bundfradraget på 301.900 kroner per forælder.

Dør forældrene samtidig er der altså et fradrag på 603.800 kroner - og det samme gælder, hvis den længstlevende har siddet i uskiftet bo.

Det er uden betydning, om man som arving overtager et aktiv, eller om det sælges i boet. Der skal altid betales en boafgift på 15 procent.

Alle værdigenstande fra boet skal derfor opgøres og efterfølgende indberettes til Skattestyrelsen, som skal godkende de værdiansættelser, der er lavet. Og der er ingen snedige trick til at slippe for skattefar.

- Skat har adgang til en række oplysninger, blandt andet om man ejer en bil. Hvis man som arving indleverer en boopgørelse, hvor afdødes bil ikke står opgjort, vil man blive bedt om at få den værdisat, siger Bodil Ravn.

Det samme gælder, hvis værdien på forskellige aktiver er sat for lavt.

- Sætter man en bil til 20.000 kroner, selv om den blev købt for et år siden til 150.000 kroner, vil Skattestyrelsen spørge, hvorfor værdien er sat så lavt, siger arveretsadvokaten.

Der kan være tilfælde, hvor indboet er så gammelt eller slidt, at det ikke har nogen betydelig økonomisk værdi. I så fald er der selvfølgelig heller ingen andel til Skattestyrelsen.

Det kan være en såkaldt bobestyrer, der afgør dette, eller det kan være arvingernes egen vurdering. I sidstnævnte tilfælde vil Skattestyrelsen dog kontrollere, om vurderingen er korrekt.

- Kan man se, at møbler og andet inventar ikke vil give et overskud på en eventuel auktion, sætter man det til ikke at have nogen værdi, og så skal der ikke betales afgift. Den løsning er ikke usædvanlig, siger Bodil Ravn.

Ønsker man at sælge en bolig, som man har arvet efter et dødsfald, vil det ofte kunne betale sig at lade boet stå for salget frem for at gøre det selv.

- På den måde kan arvingerne slippe med at betale de 15 procent i boafgift frem for at betale skatten på fortjenesten fra salget, forklarer Bodil Ravn.

På den måde slipper man for den såkaldte ejendomsavanceskat, som typisk vil løbe op i et højere beløb end boafgiften. Den skat kommer til gengæld i spil, hvis man som arving tager boligen ud af boet og sælger den selv senere.

Derudover kan udgifterne ved salget fratrækkes som en boudgift. Udgifterne modregnes, før selve boafgiften beregnes.

/ritzau fokus/