Fairtrade-mærket spænder over både arbejdsforhold, sociale forhold og bæredygtighed, og det kan måske gøre det multifacetterede mærke sværere at afkode.
Du har sikkert set det lille Fairtrade-mærke i sort, blå og grøn på produkter som kaffe, chokolade og bananer. Det findes faktisk også på alt fra vin og bomuld til guld og sølv.
I år kan mærket fejre 25-års jubilæum i Danmark. Men det kan måske stadig være lidt svært at sætte ord på, hvad der egentligt adskiller de mærkede produkter fra dem ved siden af på hylden.
- Fairtrade-mærket er certificeringen af, at bønderne får en mindstepris for deres råvarer, og at der er ordentlige forhold i produktionen, siger Vibeke Myrtue Jensen, som er miljø- og transportpolitisk rådgiver hos Forbrugerrådet Tænk.
- Derudover er der også nogle miljøkrav - eksempelvis begrænsning af nogle sprøjtemidler, siger hun.
Fairtrade-mærket er en af de 16 certificeringsordninger, som Forbrugerrådet Tænk anbefaler.
Men for at forstå de dimensioner, Fairtrade spænder over, kan vi følge et produkt fra råvare til hylde.
Det begynder nemlig hos bonden, som eksempelvis dyrker kakaobønner. Når indkøberen fra en chokoladefabrik tager ned til bonden for at købe råvarer, så skal bonden have en ordentlig pris for sine varer.
Fairtrade fastsætter på globalt plan løbende en mindstepris, som bønderne skal have for de enkelte råvarer. Når markedet så svinger, er bonden altid sikret mindsteprisen - men prisen kan også gå op, hvis markedet går op.
Ud over den markedsbestemte mindstepris får det arbejdsfællesskab, som bonden tilhører, også en bonus. Den skal bruges på tiltag, der kommer fællesskabet til gode.
Det vil sige, at pengene kan bruges på eksempelvis skoler, sundhedsklinikker, omlægning til økologi eller brønde.
Fairtrade stiller krav til, at alle led i kæden, der producerer, handler eller forarbejder varen, skal certificeres, fortæller direktøren i Fairtrade Danmark, Camilla Erika Lerberg.
- For både bonden og fabriksarbejderen skal der være ordentlige arbejdsforhold, siger hun.
Selve kontrollen bliver foretaget af en uafhængig tredjepart, som er en tysk certificeringsvirksomhed.
- Det er vigtigt for troværdigheden, at vi ikke kontrollerer os selv, siger Camilla Erika Lerberg.
Indtjeningen for Fairtrade-virksomheden selv kommer fra en licensordning. Hver gang en virksomhed vil markedsføre sig med Fairtrade-mærket på deres produkter, skal de nemlig betale for det.
- Vi ved, at 97 procent af de danske forbrugere ønsker, at deres varer er produceret ansvarligt, siger Vibeke Myrtue Jensen fra Forbrugerrådet Tænk og tilføjer:
- Vi vil gerne have god samvittighed, når vi handler. Men det er også et meget stort arbejde at undersøge selv. Fairtrade er måske ikke perfekt, men det er et af de bedste redskaber, vi har som forbrugere.
/ritzau fokus/
-
Køber du kaffe med Fairtrade-mærket, skal 100 procent af produktet leve op til certificeringen. (Arkivfoto) Foto: Jean-Christophe Magnenet/Ritzau Scanpix
