Annonce
Bolig og livsstil

Se din sundhedsmæssige tilstand i øjnene

I en netop offentliggjort undersøgelse fra pensionsselskabet PFA fremgår det, at de mest usunde danskere vurderer deres helbred til at være bedre, end det rent faktisk er. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Tag fat i venner og familie, lægen og dig selv, når du vil finde ud af, om din sundhedstilstand er, som du forestiller dig.

Det er de mennesker, du respekterer allermest, du skal spørge til råds, når du vil vide, om din sundhedstilstand er, som du forestiller dig. Og så din læge.

Det foreslår Jacob Søndergaard, foredragsholder, coach og træner i tv-programmet "Rigtige Mænd".

- Både mænd og kvinder har en tendens til henholdsvis at overvurdere og undervurdere deres egen sundhedstilstand. Derfor kan det være en god idé at spørge andre mennesker til råds, siger han.

- Vælg dem, du respekterer allermest, og stil dem spørgsmålet, om du er på rette vej i forhold til din sundhed. Men husk også at gå til lægen og få taget dit blodtryk.

Endelig foreslår Jacob Søndergaard, at du stiller dig selv det spørgsmål, om dine sundhedsrutiner er så simple, at du - som han forklarer det - kan gøre det, selv om russerne kommer.

Hvis de er det, så er der noget, der tyder på, at din sundhedsmæssige selvopfattelse nok er i overensstemmelse med virkeligheden.

En netop offentliggjort undersøgelse fra pensionsselskabet PFA viser, at mange danskere med dårligt helbred tror, at deres helbred er bedre, end det rent faktisk er. Det skriver Ugebrevet A4.

Undersøgelsen bygger på svar fra 15.200 danskere i perioden mellem 2014 og 2018.

I undersøgelsen er deltagerne blevet inddelt i tre kategorier: de sunde, de mindre sunde og de usunde.

Undersøgelsen viser, at 35,5 procent af de usunde føler sig begrænset i aktivitetsniveauet på arbejdet på grund af smerter. 44,6 procent har oplevet at være begrænset i arbejdet på grund af fysiske eller følelsesmæssige problemer.

Alligevel svarer 63,4 procent af de usunde ja til, at deres helbred er godt, vældig godt eller ligefrem fremragende.

At mange af os benægter den dårlige helbredstilstand, kommer ikke bag på Thomas Thaulov Raab, som er foredragsholder og forfatter med speciale i formidling af moderne hjerneforskning.

- Der er masser af forskning, der viser, at vi generelt har en ret dårlig indsigt i vores egne evner og tilstand. Vi har som regel kun en fornemmelse af, hvad vi synes, siger han.

Problemet med at vurdere vores egen sundhedstilstand er ifølge Thomas Thaulov Raab, at vurderingen foretages på baggrund af vores følelser.

- Derfor er det i virkeligheden lidt omsonst at bede et menneske om at vurdere sin egen helbredstilstand, siger han.

Om undersøgelsen siger Rikke Bay Haaber, chef i PFA for strategisk sundhed og forebyggelse, ifølge Ugebrevet A4:

- Hvis man føler, man ikke har et problem, føler man heller ikke behov for at ændre adfærd. Og det er alarmerende.

Alligevel mener Thomas Thaulov Raab også, at den sundhedsmæssige selvovervurdering kan have et positivt aspekt.

- Det kan jo tyde på, at vi synes, at vi fungerer rimelig godt, selv om vi har problemer, siger han.

/ritzau fokus/

  • Shawarma
    I en netop offentliggjort undersøgelse fra pensionsselskabet PFA fremgår det, at de mest usunde danskere vurderer deres helbred til at være bedre, end det rent faktisk er. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier