Annonce
Bolig og livsstil

Skab gode rammer før første skoledag

Mange børnehavebørn ved ikke, hvad de skal lave i skolen, eller hvad der forventes af dem. Derfor kan det være godt at tage brodden af skolestarten på forhånd. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Besøg skolen, afstem forventninger, og etabler nogle gode rutiner før skolestart, råder børnepsykolog og Børns Vilkår.

Skoletasken er købt, blyanterne spidset, og sommerfuglene suser rundt i den lille mave.

For mange børn betyder sommerferiens afslutning også første skridt over dørtærsklen til ti års skolegang.

Men selv om barnet måske har gået i vippeordning siden maj, vil skolestarten være en stor omvæltning. Derfor kan det være en god idé at gøre sit forarbejde som forælder.

Eksempelvis ved at vende døgnrytmen fra ferie til hverdag et par dage før, råder Sanne Lind, der er børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår.

- Det er hårdt for barnet at starte i skole efter en lang sommerferie. Samtidig er det en stor livsbegivenhed, så barnet skal helst ikke skal gå fra 0 til 100 om mandagen, siger hun.

Det kan også være godt at etablere nogle rutiner, som er på plads før skolestart. På den måde ved barnet, hvordan I kommer hen til skolen, hvor jakken skal hænge, og hvor I kysser farvel.

- Så bliver det overskueligt, genkendeligt og trygt. Og man får skabt nogle faste rammer midt i det, som ellers er en stor omvæltning, siger hun.

I kan også hjælpe barnet ved at gøre skolen konkret, foreslår Heidi Agerkvist, der er børnepsykolog med egen praksis. For konceptet kan være meget abstrakt, hvis barnet ikke har ældre søskende.

- Det kan hjælpe at tage hen og kigge eller lege på legepladsen, siger hun.

En ny undersøgelse fra Egmont Fonden viser, at 43 procent af danske børnehavebørn ikke ved, hvad de skal lave i skolen.

Samtidig vil mange børn opleve, at voksne spørger ivrigt ind til skolestarten, og det kan få både forventninger og bekymringer til at bygge sig op.

- Nogle børn tror, at de skal kunne læse, før de starter. Og samtidig oplever de, at mange voksne omkring dem hyper skolestarten, siger Heidi Agerkvist.

Så skru ned for armbevægelserne, og tal om, at man ikke behøver at kunne alt, før man starter i skolen.

- Man må gerne glæde sig og tale om skolestarten. Men som forælder behøver man ikke at hype det mere end nødvendigt, siger hun.

Hvis barnet savner børnehaven, skal du anerkende savnet.

For mange børn vil børnehaven nemlig repræsentere det vante. Og samtidig vil der være et naturligt savn til de børn og voksne, som har fyldt i en stor del af barnets bevidste liv.

- Man skal aldrig bagatellisere barnets følelser. Tal i stedet om de søde pædagoger, besøg legepladsen - eller tag på besøg i børnehaven en dag, hvis I må, siger Heidi Agerkvist.

/ritzau fokus/

  • Sofie har første skoledag i 0-klasse på Trællerupskolen
    Mange børnehavebørn ved ikke, hvad de skal lave i skolen, eller hvad der forventes af dem. Derfor kan det være godt at tage brodden af skolestarten på forhånd. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier