Flere begynder at bruge sommerhuset året rundt, men det er mange sommerhuse ikke beregnet til. Det kan komme til udtryk på energiregningen.
Sommerhuset har været et yndet frirum for mange danskere under coronakrisen. Og generelt er sommerhuse de seneste år i stigende grad blevet et tilflugtssted på alle tider af året.
Men det sætter større krav til sommerhusejerne, hvis ikke energiregningen skal stikke af, fortæller seniorforsker Ole Michael Jensen fra Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.
- Bruger man sit sommerhus mere intensivt hele året rundt, skal man begynde at tænke på det som et helårshus, siger han.
Det betyder blandt andet, at man skal overveje sin varmeløsning, samt om det er nødvendigt at efterisolere eller udskifte vinduer.
- Planlægger man at bruge sommerhuset om vinteren, kan det betale sig at efterisolere loftet og ydervæggene, siger Ole Michael Jensen og tilføjer:
- Er der enkeltglas i vinduerne, skal de også skiftes ud med termoruder. Ellers har opvarmningen ingen effekt.
I forhold til varmeløsning er varmepumper blevet mere og mere populære. Og er elradiatorer eller brændeovn lige nu den primære varmekilde, kan det ofte betale sig at skifte.
En elradiator bruger for eksempel fire gange så meget energi som en luft til luft-varmepumpe. Men varmepumpen kan også blive en energisluger, hvis den bruges forkert.
- Varmepumper sluger meget strøm, hvis de bliver brugt som klimaanlæg om sommeren. Det koster nemlig meget mere energi at sænke temperaturen end at varme op, siger Ole Michael Jensen.
Et andet fokuspunkt er husets elektronik og hårde hvidevarer. Mange danskere flytter nemlig tv'et og vaskemaskinen fra hjemmeadressen ud i sommerhuset, når de investerer i nyt.
Men igen bør man overveje nøje, om det en god løsning - især hvis apparatet har et dårligt energimærke, påpeger energikonsulent Henrik Bisp fra Bolius.
- Man kan anskaffe sig en energimåler og gå sommerhuset efter. Den kan bruges til at tjekke strømforbruget på et ældre køleskab eller fjernsyn, så man kan sammenligne forbruget med et nyt af slagsen, siger han.
Mange kommuner låner energimålere ud på Borgerservice, så man slipper for at købe en selv.
Ser man på det store energiregnskab, skal der ifølge Henrik Bisp dog være en markant forskel i forbruget, før det kan betale sig at skifte ud med helt nyt.
- Man må ikke glemme den energi, fabrikken har brugt til at fremstille apparatet. Så der skal være tale om en stor strømsluger, hvis det skal kræve en udskiftning, siger Henrik Bisp.
/ritzau fokus/