cookie-og-privatlivspolitik
Gamification - eller på dansk spilificering - betyder, at man overfører spillogikker til andre dele af hverdagen, så man eksempelvis belønnes, stiger i level eller udløser en præmie, når man udviser den ønskede adfærd. (Arkivfoto)

2

Billeder

Gamification - eller på dansk spilificering - betyder, at man overfører spillogikker til andre dele af hverdagen, så man eksempelvis belønnes, stiger i level eller udløser en præmie, når man udviser den ønskede adfærd. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Livsstil

Spil kan få børn til at spise sundere

Brætspil, kortspil og computerspil kan påvirke børns madvaner i en sundere retning, viser ny forskningsgennemgang.




29. januar 2020 kl. 14:00 Af Ritzau

Annonce

Mange forældre skruer op for charmen, når der skal sunde sager på bordet.

Men nu kan de få hjælp fra en uventet kant.

Spil kan nemlig påvirke, hvilke madvarer børn putter i munden. Det viser en stor forskningsgennemgang fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Spil har et stort potentiale i forhold til at få børn til at spise sundt. Og de dynamikker kan forældre også lade sig inspirere af derhjemme, siger lektor Annemarie Olsen.

Forskerne har både kigget på apps, brætspil og kortspil. Nogle spil indeholdt tidspres, andre challenges, levels og opgaver, som skulle bestås, før man kunne komme videre.

Men fælles for spillene er, at de var udviklet til formålet: nemlig at ændre børns madvaner.

- Det betyder ikke, at forældrene skal bygge store konkurrencer og spiluniverser op omkring, at man skal smage ny mad. Men man kan låne elementer fra spillenes verden, når man introducerer ny mad, siger hun.

Det kan I gøre, når I alligevel spiller brætspil. Hvis man lander på et bestemt felt, må man slå dobbelt, hvis man samtidig tør smage en ny grøntsag.

Det kan også være, at I skærer fem forskellige frugter ud og deler familien op i hold. For hvert stykke, forælder og barn tør smage, stiger man et level.

- Kort sagt handler det om at gøre spisesituationen fantasifuld og legende. Og det betyder ikke, at man skal lege med maden, men med konteksten, siger Annemarie Olsen.

Den legende tilgang har man også forsøgt i danske børnehaver og folkeskoler, fortæller Karen Wistoft, der er professor ved DPU på Aarhus Universitet og specialiseret i børn, mad, smag og læring.

Hos de mindre børn har man skabt universer med madmodige fantasifigurer. For de større børn har man lavet madkonkurrencer, hvor de skulle uploade deres bidrag til sociale medier.

- Der er ingen tvivl om, at leg, spil, fantasifigurer og historiefortællinger kan rykke ved børns madvaner og smagsmod og skabe rammer, hvor de får lyst til at afprøve ny mad, siger Karen Wistoft.

Det vigtige er dog, at barnet ikke oplever det som et pres eller voksenstyring.

Barnet må heller ikke opleve legen som ydmygende, fordi dets afsky for broccoli får barnet til at sakke bagud i spillet.

Tværtimod handler det om at gøre det til en sjov og hyggelig udfordring, hvor der ikke er nogen tabere. Derfor må I selv afprøve, hvad der virker i jeres familie.

- Det kan også styrke de sunde vaner på sigt. Fra andre studier ved vi, at børn typisk skal smage på ting 8-15 gange, før de kan lide det, siger Annemarie Olsen.

/ritzau fokus/




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce