Annonce
Bolig og livsstil

Stor forsinkelse på nye biler: Det har du ret til

I de første fire måneder af 2020 blev der indregistreret 59.059 nye personbiler, hvilket er 28,4 procent færre end i samme periode af 2019. Det viser tal fra De Danske Bilimportører. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Er leveringsdatoen på din nye bil blevet skubbet, så se ikke passivt til, men forsøg at forhandle dig til kompensation.

Har du bestilt en ny bil, skal du formentlig væbne dig med tålmodighed. Flere oplever nemlig, at deres nye bil ikke lander i garagen til den planlagte tid.

- Det er ikke unormalt, at leveringsdatoen bliver udskudt, og den kan godt blive udskudt et par gange, siger Abid Khan, der er advokat i FDM's juridiske afdeling.

Det er coronakrisen, der for alvor har sat sit præg på leveringstiderne. Typisk vil du opleve, at forhandleren ikke kan give en specifik leveringsdato, eller også giver de et korttidsestimat, der bliver udskudt.

Og hvad du så skal stille op, afhænger af dine ønsker og behov.

Du har ret til at ophæve handlen, hvis forhandleren på forhånd har vidst, at leveringsdatoen var afgørende for dig, eller hvis du har givet en rimeligt frist på mindst 14 dage.

Da det er din forhandler - og ikke producenten - der er juridisk ansvarlig for forsinkelsen, er det forhandleren, du skal gå til i processen.

- Ofte gælder de lange leveringstider dog ikke kun den ene forhandler, men alle, så hvis du gerne vil have modellen, kan det være svært at gøre andet end at vente, siger Abid Khan.

Fastholder du dit bilkøb, anbefaler han, at du går i dialog med din forhandler om at få nedslag i prisen eller andre ting oven i handlen, når den første udskydelse finder sted.

Vil du forsøge dig med det, så mød op personligt.

- At stå ansigt til ansigt er altid det bedste udgangspunkt. Man skal være ligetil og forklare, hvilken situation man er i, samt hvilke konsekvenser det har, siger han.

Det letteste er at få noget med i handlen, som ikke er meget omkostningstungt for forhandleren.

- Et afslag i prisen er altid det sværeste, hvorimod service og reservedele er noget af det letteste, fordi det har en anden værdi for forhandleren, siger Abid Khan.

Hos Semler, der blandt andet importerer Volkswagen, som er det bilmærke, der kører flest rundt af på de danske veje, har man lige nu de længste leveringstider på modeller som Volkswagen Polo og T-Cross.

- Det er ikke unormalt, at man som bilejer skal forvente, at man får en leveringsdato givet, og at den efterfølgende bliver skubbet, siger Thomas Hjortshøj, der er pressechef for Volkswagen-afdelingen hos Semler.

- Lige nu er det efterdønninger af corona og nedlukningen, der gør, at folk kan komme til at vente længere tid på deres bil, fortsætter han.

Det tager ikke længere tid at producere bilerne, men fordi mange fabrikker har været lukket i otte uger på grund af corona, er produktionen blevet skubbet.

/ritzau fokus/

  • Biler og trafik
    I de første fire måneder af 2020 blev der indregistreret 59.059 nye personbiler, hvilket er 28,4 procent færre end i samme periode af 2019. Det viser tal fra De Danske Bilimportører. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier