Annonce
Bolig og livsstil

Tre tricks giver garanti for knasende sprøde flæskesvær

Selv om din flæskesteg ser ud til at være ridset i sværen, så gå lige snittene efter med din egen kniv for en sikkerheds skyld. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Du kan nærmest ikke undgå at få den perfekte sprøde svær på flæskestegen, hvis du blandt andet koger sværen, lyder rådet fra kokkeunderviser.

Sprød eller blød?

Det er et afgørende øjeblik, når den første gæst sætter tænderne i sværen på flæskestegen.

Lyder der et ordentligt "krunsj", så det giver et gib i alle om bordet? Eller bliver der gumlet som på et stykke tyggegummi, indtil forsøget dør hen i stilhed?

Faktisk burde den sprøde svær slet ikke være så svær at ramme rent ifølge kokkeunderviser Thomas Rønsch Toftdahl fra Hotel- og Restaurantskolen.

Han har tre tricks i ærmet på kokkejakken, så det nærmest ikke kan gå galt.

1) Stol ikke på snittene

Når du køber en dejlig flæskesteg, er den sandsynligvis allerede ridset ned gennem fedtlaget. Det er nemlig nødvendigt for at få en sprød svær og de karakteristiske lange, smalle flæskesvær.

Men her skal du altså alligevel lige have fat i køkkenkniven, lyder rådet fra Thomas Rønsch Toftdahl.

- Nogle gange er den ikke ridset ordentligt igennem i den ene side, fordi den typisk er maskinridset, siger han og fortsætter:

- Derfor skal du lige gå snittene efter med en urtekniv. Så kan du fortsætte de snit, der allerede er lagt, så du er sikker på, de er gennemgående.

2) Sværen skal koges

Nu kommer Thomas Rønsch Toftdahls allerbedste trick. Han steger nemlig ikke bare sin flæskesteg, han koger først sværen.

- Det er for at være helt sikker på, at den bliver sprød. Opkogningen gør nemlig, at du får kogt alle urenhederne ud, forklarer han.

Vend din flæskesteg med sværen nedad i et fad med væske i bunden. Det kan være vand eller hvidvin - men ikke rødvin, for det farver.

Sæt stegen i vandet ind i en meget varm ovn på omkring 225 grader, og giv den et kvarters tid. Dermed bliver sværen kogt nede i væsken.

- Når du så tager flæskestegen ud og lægger den på dit skærebræt, sidder der en masse hvidt skum på sværen, som er urenheder fra huden og affaldsstoffer. Det børster du af med et stykke papir, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Nu skal du gnubbe groft salt godt ind i alle rillerne.

- Det er vigtigt at gnubbe det helt ind, for hvis det bare ligger i klumper, så laver det væskesamlinger, og så bliver sværen ikke sprød. Saltet trækker væske ud, men det skal også have mulighed for at fordampe i ovnen, forklarer han.

3) Drop sølvpapiret

Stegetiden afhænger af flæskestegens størrelse, men det er typisk omkring et par timer ved 200 grader.

Brug et stegetermometer, for den skal gerne være 66 grader indeni, når du tager den ud. Stegen tilbereder nemlig videre, når den er ude af ovnen.

Når stegen er taget ud, skal den hvile i 20 minutter.

- Når kødet hviler, så stiger temperaturen stadig. Den bliver ligesom kogt udefra, og så ender den på en temperatur på knap 75 grader, som er målet, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Stegen skal hvile med et klæde over.

- Du skal ikke pakke den ind i sølvpapir, så bliver den aldrig sprød, men gummiagtig, siger han.

/ritzau fokus/

Hvis din flæskesteg ikke er så kødfyldt, kan du have lidt vand i bunden af fadet under den. Så undgår du, at den bliver tør. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
  • Niels Ahlmann Olesen
    Selv om din flæskesteg ser ud til at være ridset i sværen, så gå lige snittene efter med din egen kniv for en sikkerheds skyld. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
  • Thomas Lekfeldt
    Hvis din flæskesteg ikke er så kødfyldt, kan du have lidt vand i bunden af fadet under den. Så undgår du, at den bliver tør. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

22-årige Frederik efter første uge som købmand: - Det er kommet bag på mig

112

Efterlyst for voldsom forbrydelse: Anholdt ved færgen

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

112

Den ene blev kørt på sygehuset - den anden på politistationen

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Lolland

Anne Marie og Victors drøm er brast: Det er med blødende hjerter

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Lolland-Falster

Ekskluderet efter penge-strid: De "skader klubbens omdømme"

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Annonce
Annonce
Særlig festival

Carl-Johan er medskaber af særlig festival: - Det var en stor sejr for mig

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Guldborgsund

Pernille overvældet af tilbud efter bøn

Guldborgsund

Klaus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling