Annonce
Lokal nyt

Den første student: Nu venter fremtiden

Efter først at have prøvet den blå hue på sit eget hoved, besluttede toårige Maximilian, at hans mor Sarah Emily Lillemo Nielsen skulle iklædes symbolet på den HF-uddannelse, hun påbegyndte i 2018 på VUC Storstrøm. Foto: Jan Knudsen

At tage en HF i en pandemi har været fyldt med glæde og irritation for årets studenter på VUC Storstrøm.

NAKSKOV Stilheden sænker sig over den ventende forsamling, da døren til lokale 33 på VUC Storstrøm i Nakskov går op. Stilheden bliver dog snart flået itu:

- Shit altså, jeg trak renæssancen. Det gik ikke særlig godt..., udbryder Sarah Emily Lillemo Nielsen.

Det er torsdag middag, og om få øjeblikke kan hun kalde sig HF-student med blå hue og et flot resultat. Lige nu kører tankerne dog mest på den karakter, der venter i det afsluttende fag, historie. Ventetiden bliver knap - så er lærer og censor klar med karakteren.

- Jeg fik 4, det er okay, udbryder Sarah Emily Lillemo Nielsen og ser tilfreds ud trods alt.

Og det kan hun roligt være med en eksamen, der også har budt på et 12-tal i samfundsfag og et 10-tal i matematik.

Uddannelseschef Carsten Sørensen overrækker her en buket blomster til Sarah Emily Lillemo Nielsen, der blev årets første HF-student på VUC Storstrøm. Foto: Jan Knudsen

Studietid i pandemiens kløer

Inden fremtiden overtager scenen, trækker vi dog håndbremsen et kort øjeblik og dvæler lidt ved det studieliv, Sarah Emily Lillemo Nielsen og hendes studiekammerater har haft i skyggen af pandemien.

- Jeg begyndte i januar 2018, men jeg har været på barsel undervejs, så jeg er først færdig nu. De to første år af min studietid var derfor helt normale, så jeg kunne virkelig godt mærke, at det blev anderledes, da coronaen kom, og vi blev sendt hjem, fortæller Sarah Emily og fortsætter:

- Det har været svært at finde motivationen ved undervisningen. Det har ligesom ikke været så forpligtende, som når man sidder fysisk i et klasselokale, hvor læreren kan se en og sige, nu skal du svare.

Coronaen fik dog ikke lov at tage modet fra Sarah Emily Lillemo Nielsen. Drømmen er nemlig, at hun en dag skal arbejde med børn eller unge, og derfor håber hun at komme ind på enten pædagog- eller læreruddannelsen.

Henriette Heise ser frem til at få huen på hovedet efter nogle til tider besværlige studieår under coronaens nedlukninger. Foto: Jan Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Corona på godt og ondt

At pandemien har været en svær samarbejdspartner for de studerende på HF-linjen på VUC Storstrøm kan flere skrive under på. Blandt Sarah Emilys jubelkor denne onsdag står studiekammeraten Henriette Heise, der selv får huen på i dag fredag.

- Corona har både været godt og dårligt. På den dårlige side er det virkelig gået ud over det sociale. Jeg var så heldig, at jeg startede i januar 2018 og har udskudt uddannelsen lidt, fordi jeg også har et barn. Jeg er ikke sikker på, jeg var blevet hængende, hvis jeg var startet på HF midt i corona, fortæller Henritette Heise.

Hun husker tydeligt den stressende fornemmelse under første nedlukning sidste år, hvor hun skulle passe sin skole og treårige datter på samme tid.

- Jeg vil sige det sådan, at det da var "underholdende" at skulle forsøge at høre, hvad læreren sagde samtidig med, at der var en lille en, der løb rundt, husker hun.

Intet er dog som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. Spørger man Henriette Heise, er hun glad for, at eksamenen sidste år blev erstattet med de såkaldte evalueringssamtaler, hvor de studerende fik udleveret et emne cirka en uge før.

- Det blev indført sidste år, hvor vi sad derhjemme og gik til eksamen. Det var meget rart. Eksempelvis i kemi kunne jeg selv vælge, at jeg ville op i det periodiske system i stedet for som normalt, hvor jeg kunne komme til at trække noget, jeg ikke ville op i, forklarer Henriette Heise.

Coronapandemi eller ej, så har Henriette Heise aldrig tvivlet på, at hun ville gennemføre sin uddannelse, for med en datter og en drøm om at blive lærer, er der ingen vej tilbage. Ingen plads til at give op, og det sætter pandemien ikke en stopper for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den digitale vej

Carsten Sørensen er uddannelseschef på VUC Storstrøm, hvor man også ser tilbage på coronaens indtog med blandet begejstring.

- Det har været en underlig tid under corona, for vi er sociale væsener, der kan lide at være sammen. Det sagt, så synes jeg, at vi har et godt digitalt virtuelt setup, og lærerne er dygtige til at undervise digitalt. I forvejen kan man kun være kursist hos os, hvis man kan bruge en computer, fordi meget af undervisningen er tilrettelagt digitalt. På den måde kan man sige, at vi har været på forkant, forklarer han.

Uddannelseschefen tilføjer, at corona har givet nogle gode digitale erfaringer, som man vil arbejde videre med i fremtiden, hvor den fleksible undervisning fortsat vil være en vigtig faktor.

  • Efter først at have prøvet den blå hue på sit eget hoved, besluttede toårige Maximilian, at hans mor Sarah Emily Lillemo Nielsen skulle iklædes symbolet på den HF-uddannelse, hun påbegyndte i 2018 på VUC Storstrøm. Foto: Jan Knudsen
  • Uddannelseschef Carsten Sørensen overrækker her en buket blomster til Sarah Emily Lillemo Nielsen, der blev årets første HF-student på VUC Storstrøm. Foto: Jan Knudsen
  • Henriette Heise ser frem til at få huen på hovedet efter nogle til tider besværlige studieår under coronaens nedlukninger. Foto: Jan Knudsen
Annonce
112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier