Fjernvarmestriden ripper op i historien

LOLLAND-FALSTER De stridende parter i sagen om den fremtidige forsyning af fjernvarme til Sakskøbing og Maribo var tæt på at nå hinanden. Men et enkelt punkt skilte dem - spørgsmålet om, hvordan priserne kan udvikle sig i fremtiden.

De lokale andelsselskaber kræver en garanti mod uforudsete prisstigninger, men den kan de ikke få. Det får dem til at frygte, at de kommer til at skulle betale for en dårlig økonomi i selskabet.

- Kommunerne tørrer i grov tale lorten af på andelshaverne, der skal betale for den dårlige handel, man lavede for 10 år siden, siger Flemming Møller Jensen, der er formand for Maribo Varmeværk.

Konflikten har nemlig rødder helt tilbage til dengang i 2011, hvor Dong solgte kraftvarmeværket i Sakskøbing til Refa. Prisen var 92 millioner kroner, men andelsselskaberne i Sakskøbing og Maribo ville også gerne have købt værket og bød selv 91 millioner kroner. Det var dog blot et indikativt bud, sagde Flemming Møller Jensen dengang til Folketidende og tilføjede, at man også kunne have budt 92 millioner, men ikke blev indbudt til forhandlinger.

- Vi var interesserede og havde aftagere i form af vores andelshavere. Men hvad er begrundelsen for, at Refa skal eje MSK? spørger han i dag og påpeger, at Refa MSK reelt kun har tre aftagere: Maribo Varmeværk, Sakskøbing Fjernvarme og Lolland Varme.

Sidstnævnte forsyner omkring 525 kunder i Bandholm, Reersnæs, Nørreballe, Østofte og Stokkemarke og er som sådan en lille aftager sammenlignet med Sakskøbing og Maribo, der tilsammen har omkring 4.500 kunder.

- Og hvis ikke Maribo og Sakskøbing aftager varme, hvor er MSK så henne? spørger Flemming Møller Jensen.

Men var prisen på de 92 millioner kroner for høj, og er det derfor, værket nu er under rekonstruktion - det, man tidligere kaldte betalingsstandsning? Det mener Refa MSKs formand Henrik Høegh ikke. Han påpeger, at det gamle bud fra Sakskøbing og Maribo på 91 millioner viser, at de to andelsselskaber har vurderet værdien på niveau med Refa.

Og prisen blev ikke bare fastsat ud af det blå. Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvarme brugte omkring en halv million kroner på at udarbejde deres bud, som blev givet efter en grundig gennemgang af værket med bistand fra både advokater og ingeniører.

Rekonstruktør Søren Christensen Volder har heller ikke umiddelbart fundet tegn på, at prisen på de 92 millioner kroner var for høj.

- Inden man gik i rekonstruktion, var der et tilbud på bordet fra Refa MSK til de to værker om en ny aftale, der vil give en lille prisstigning. Med den lille prisstigning ville man kunne genoprette balancen i driften og betale kreditorerne - og selv med den stigning vil man være meget billig i forhold til landsgennemsnittet. Så med det som pejlemærke kan det tyde på, at man har givet det for værket, som værket kunne forrente med en tilsyneladende konkurrencedygtig pris, vurderer han og påpeger, at man hidtil har kunnet sælge varmen billigere end produktionsomkostningerne, fordi man fik et pænt bidrag fra salg af el, men at det ikke længere er muligt.

Skal man vurdere prisen dengang, hører det også med til historien, at Dong Energy i 1999 havde betalt 465 millioner kroner for at etablere kraftvarmeværket, der altså op til årsskiftet 2011/2012 blev solgt fra, da Dong Energy omlagde sin strategi og frasolgte en lang række varmeværker.

Umiddelbart var prisen på de 92 millioner kroner altså 373 millioner kroner lavere end prisen på at bygge værket, men med til historien hører så også, at Refa siden investerede et større millionbeløb i en ny styring af værket.

Men, mener Flemming Møller Jensen, man skal også tage med i betragtningen, at kraftvarmeværket havde kontrakter med Maribo og Sakskøbing, hvor der stod, at varme-siden aldrig kunne komme til at betale for el-siden. Med andre ord: At kraftvarmeværkets salg af el på grund af lavere elpriser er blevet en mindre god forretning må ikke føre til højere varmepriser nu.

- Den kontrakt blev lavet i 1998, og det står i præamblen, fastslår han og undrer sig over, at Refa - med de to lokale kommuner i ryggen - ikke vil leve op til det.

- Jeg forstår ikke, at kommunerne vil være det bekendt og udsætte sine borgere for det.

Da Refa købte MSK, blev kontrakterne nemlig forlænget. Aftalerne med Dong Energy løb til 2020, men Refa forlængede dem til 2030 - med en indbygget aftale om, at prisen kan reguleres afhængig af udviklingen i nettoprisindexet, obligationsrenten og halmprisen.

- Den aftale er de sprunget fra, fordi de er gået i rekonstruktion, konstaterer Ole Jensen, der er formand for Sakskøbing Fjernvarme.

De to parter var ellers tæt på at blive enige om en ny aftale.

Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvarme har således accepteret prisstigninger. I første omgang kunne de acceptere en stigning fra 250 til 275 kroner pr. megawatttime i Maribo, og siden gik de med til, at prisen kan blive 285 kroner - og 305 kroner pr. megawatttime i Sakskøbing.

De har også accepteret, at aftalen løber i længere tid, så den ikke kun er uopsigelig frem til 2030, men helt til 2036. Og endelig har de accepteret en indexregulering, der ifølge Flemming Møller Jensen vil forbedre Refa MSK's økonomi med 2,6 millioner kroner.

Til gengæld har de to andelsselskaber krævet en garanti for, at den aftalte pris vil være gældende de næste 16 år. Men sådan en garanti kan Refa ikke lovligt give, har det lydt. Det argument er andelsselskaberne uenige i.

- Vi har forevist modeller, man har brugt andre steder, siger Flemming Møller Jensen.

Men den køber Refa MSKs formand, Henrik Høegh, ikke:

- Vi har en advokat, som siger, det ikke er muligt. Og vi har to kommuner med deres juridiske enheder, som også siger, det ikke er muligt. At Maribo Varmeværk så har en advokat, der siger, det er muligt, kommer vi ikke nogen vegne med.

Ønsket om en garanti hænger sammen med, at Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvarme er bekymret for gælden i Refa MSK. I 2019-årsrapporten for Refa MSK har de således læst, at Refa MSK har anlægsaktiver for samlet 125,5 millioner. "Disse anlægsaktiviteter skal ifølge varmeforsyningsloven være fuldt afskrevet senest ved udgangen af 2029", står der i årsrapporten.

- Den regning kan vi risikere at komme i klemme på, for der er kun os til at betale. Og vi vil godt betale en øget varmepris, men ikke en ekstraregning for afskrivningen, lyder kritikken fra Ole Jensen, som også ser en tråd tilbage til Refas køb af værket i 2011 og vurderer, at de økonomiske problemer begyndte allerede dengang:

- Der er et eller andet, der tyder på, de ikke har haft råd til at lave de afskrivninger, de skal lave i forhold til varmeforsyningsloven. Det tyder på, at de har købt katten i sækken. Så vi mener, at kommunerne prøver at tørre regningen af på borgerne, fordi de ikke har været dygtige nok og ikke har haft styr på driften eller har købt for dyrt.

Men I bød et lignende beløb, så det kunne jo have været jer i dag?

- Vi var to selskaber om det, og jeg tror, vi kunne have drevet det på en anden måde, siger han og vender tilbage til det store beløb, der skal afskrives.

- Det er kommunerne, der ejer Refa. Så må de til lommerne og finde ud af, hvordan de kan få det til at hænge sammen. De må fyre nogle millioner af og nedskrive det - det vil være den bedste løsning, mener Ole Jensen.

Men Henrik Høegh oplyser, at det indgår i den fremlagte aftale, at afskrivningerne ikke kan komme til at påvirke varmeprisen.

- De 125 millioner kroner har vi ikke på noget tidspunkt forestillet os, at vi skulle opkræve, siger han og fortæller, at der netop på opfordring fra Maribo og Sakskøbing er foretaget en stor afskrivning.

Restværdien i værket - scrapværdien - er nemlig sat til blot 30 millioner kroner. Et beløb, der inkluderer værdien af den kostbare varmeledning mellem Sakskøbing og Maribo. Dertil skal så lægges gæld på 43 millioner kroner, som det er planen at afskrive frem mod 2036, som de nye kontrakter skulle løbe til.

Og den afskrivning er indregnet i de varmepriser, der altså var enighed om.

Rekonstruktør Søren Christensen Volder afviser også beskrivelsen af, at de 125 millioner, der ifølge årsrapporten "skal" afskrives, har nogen relevans for forhandlingerne om en ny kontrakt.

- Du har ikke pligt, men mulighed for at afskrive. De 125,5 millioner kroner er det, der maksimalt må afskrives, men det er ikke en forudsætning, at det skal afskrives, siger han og tilføjer, at Refa MSK tilbød selskaberne en aftale, hvor det specifikt var aftalt, hvad der må afskrives.

- De blev tilbudt en fast pris med en fast afskrivning frem mod 2036 svarende til, at Refa MSK kunne betale den eksisterende gæld med fradrag af scrapværdien, siger han og fortæller, at det drejer sig om afskrivninger for cirka 45 millioner ud over scrapværdien.

Scrapværdien er som nævnt sat til 30 millioner kroner, som er det, selskabets værdier - værket og dets ledninger med videre - vurderes at kunne sælges for til den tid.

De meldinger har Ole Jensen dog svært ved at tro på.

- Det vil være dejligt, hvis de har ret, for så er der ikke rigtig nogen konflikt. Men beløbet på de 125 millioner står altså i årsrapporten og i en priseftervisning til Energitilsynet, siger han og udtrykker håb om, at det vil blive afklaret ved retsmødet på fredag.

Og bliver striden ikke løst der, vil de to varmeselskaber forfølge sagen ved Energiklagenævnet og Energitilsynet, bebuder de.

Læs også artiklerne "Varme-formand til politikere: Hør vores side af sagen" - "Varmestrid: lejer nødanlæg for millioner" -