cookie-og-privatlivspolitik
Områdetillidsmand i Fængselsforbundet Område Sjælland mener, det ville være spild af penge at placere fængselsbetjentskole på Falster.
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Lokal nyt

Forbund er imod Falster-placering

Forkert at lave endnu en skole for fængselsbetjente i et udkantsområde, siger områdetillidsrepræsentant i Fængselsforbundet.




14. oktober 2021 kl. 09:51 Af Margit Olsen

FALSTER - Det giver ingen mening, at en ny kommende skole for transport- og fængselsbetjente bliver placeret på Falster. Også selv om det dermed er tæt på Storstrøm Fængsel.

Sådan siger Henning Mørck, som er områdetillidsmand i Fængselsforbundet Område Sjælland.

- Der er ikke tilstrækkeligt med rekrutteringsgrundlag på Falster til at kunne fylde en skole op. Det ses allerede nu på skolen i Birkerød, hvor der i øjeblikket kun er to elever i klassen for transportbetjente.

- I Storstrøm Fængsel er den aktuelle situation, at man mangler omkring 50 fængselsbetjente. Og 40 procent af medarbejderne er elever. Ydermere ser vi, at cirka en tredjedel af eleverne på skolerne dropper ud, inden de er færdige.

Justitsministeriet oplyste onsdag, at et bredt flertal i Folketinget var blevet enige om at afsætte cirka 70 millioner kroner i perioden 2022-2025 til en ny afdeling af fængselsbetjentuddannelsen. Skolen forventes at kunne optage op til 100 fængselsbetjentelever og 50 transportbetjentelever om året.

Annonce

- En skole i Slagelse vil kunne tiltrække elever fra et meget større område med en transporttid på omkring en time både til Storstrøm Fængsel, Køge Arrest og fængslerne i Nyborg og Jyderup, hvor personalemanglen er mindst lige så stor som i Storstrøm Fængsel, siger områdetillidsrepræsentanten.

- De 70 millioner kroner, som er afsat, vil være spildt, hvis skolen kommer til at ligge på Falster, mener Henning Mørck.

Foruden en bedre placering mener Henning Mørck, at der skal bedre løn-og arbejdsforhold til for at tiltrække, og ikke mindst fastholde fængselsbetjentene.

- Dertil kommer, at Kriminalforsorgen efter min mening er nødt til at sadle om i forhold til deres kampagner, således at kampagner ikke kun målrettes de helt unge, men hellere de lidt ældre med mere erhvervs- og livserfaring, siger Henning Mørck.

Et andet argument for ikke at placere skolen i Nykøbing er i følge Henning Mørck, at der i forvejen er al for stor en del af de ansatte i Storstrøm Fængsel, som er elever, og med en skole tæt på, hvor elever skal ud i praktik, vil det blive elever som oplærer elever, mener Henning Mørck.

Annonce

Foruden skolen i Birkerød er der en skole i Møgelkær ved Horsens.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: KIM EGELUND

Bevidst brud af lokalplanen . 22. oktober 2021 kl. 10.21

AF: BOB NIELSEN

Uanstændig magtfuldkommenhed. 22. oktober 2021 kl. 08.09

AF: LINDA SOMMER

Historien bag ”Kultur på recept” 22. oktober 2021 kl. 06.37

AF: TOM AHLQVIST

Helhedsplaner og disses proces. 18. oktober 2021 kl. 13.10

AF: JOHN WENNERWALD

Vi kan mere 17. oktober 2021 kl. 22.02

AF: KIM EGELUND

Derfor er det vigtigt at… 16. oktober 2021 kl. 11.10

Annonce

ANNONCE