Lægemangel i udkantsområderne er tredoblet under Lars Løkke

Siden Lars Løkke Rasmussen kom til magten i 2015, er antallet af patienter i landets 30 yderkommuner, der ikke har adgang til egen fast læge, tredoblet. Fra 31.000 i 2015 til nu 93.000 patienter.

Det viser nye tal, som Praktiserende Lægers Organisation har trukket for DR Nyheder i det såkaldte yderregister under Sundhedsdatastyrelsen.

Patienterne er i stedet henvist til lægebehandling på de såkaldte udbuds- og regionsklinikker, der de senere år er skudt op flere steder rundt om i landet. I Lolland Kommune er det kun godt halvdelen af borgerne der har en fast læge.

Det er et kæmpe samfundsproblem, mener Christian Freitag, der er formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

- Når det særligt rammer nogle geografiske områder, som er langt fra byerne, så er det ekstra hårdt. Der er mange, der ikke har så højt et uddannelsesniveau og som ikke forstår at bruge sundhedsvæsenet på den måde, andre mennesker forstår at bruge det. Så det forstærker problemet, at det lige er i de områder, der især mangler læger, siger han.

Hos Folketingets største parti, Socialdemokratiet, betegner sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen lægemanglen i yderområderne som "det største problem i vores sundhedsvæsen her og nu":

- Hvis man har sin egen læge, understøtter det jo tilliden, sikkerheden og den relationen, man har, når man skal drøfte sin sygdom og symptomer på sygdom. Så det er en klar udfordring for de her næsten 100.000 borgere, at de ikke har deres egen faste læge, siger han.

I regeringen erkender sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), at situationen er "trist."

Er det en fiasko for jer, at I ikke har løst problemerne med lægemangel i de år, I har været i regeringen - men at det tværtimod er gået meget i den forkerte retning?

- Det er jo gået den forkerte vej, fordi der er blevet uddannet for få praktiserende læger gennem en årrække, siger Ellen Trane Nørby, og skyder et medansvar videre til Socialdemokratiet, der havde regeringsmagten i årene fra 2011 til 2015.

80 procent af de borgere, der ikke har egen fast læge, er bosat i yderkommunerne, viser tallene. Værst ser det ud i Lolland Kommune, hvor knap 41 procent af borgerne ikke har en fast praktiserende læge.

17.015 ud af 41.615 borgere er således henvist til de fem udbudsklinikker i kommunen, som det private firma Nordic Medicare driver.

Borgerne har altså en læge - men de er bare ikke sikret, at det er den samme læge, de møder hver gang. De oplever oftere at komme ind til forskellige læger.

- Det er klart, at når du besøger Danmarks største klinik, så kan der være en udfordring med at få den samme læge, hver gang du besøger klinikken, siger Nordic Medicares direktør, Christian Riewerts, med henvisning til deres store lægeklinik i Nakskov på Lolland.

Her er der 12 læger ansat til at betjene cirka 50.000 patienter.

En af forskellene er, at mens de praktiserende læger selv ejer deres ydernummer, der giver dem ret til at drive en almen praksis, så er lægerne i Nordic Medicares klinikker lønmodtagere og ansat på tidsbegrænsede kontrakter. Det ser firmaets direktør Christian Riewerts også fordele i.

- Hvis ikke vi eksisterede, så ville vi (samfundet, red.) have et kæmpe problem. Vi løser et kæmpe problem, og vi er løsningen på det problem, der er i dag, siger han.

Direktøren fremhæver, at de på for eksempel klinikken i Nakskov har så mange læger ansat, at patienterne ofte kan komme til at tale med en læge, der er specialiseret i lige netop deres sygdom. Men han erkender samtidig, at patienterne kan opleve at møde flere forskellige læger fra gang til gang.

- Ja, hvis vi bare giver den hurtigst mulige tid, og de (patienterne, red.) ikke selv har givet udtryk for, at det er vigtigt, at de kommer ind til den sidste, faste læge de var hos, ja så får de bare den hurtigst mulige tid hos os, siger han og understreger, at kronisk syge patienter har adgang til en fast læge.

Nordic Medicare bryster sig samtidig af, at patienterne på deres store lægeklinikker har adgang til en perlerække af læger med forskellige kompetencer.

- Så har du fantastiske gode muligheder for at vælge den læge, du har lyst til, siger direktøren.

Tilbage på Christiansborg ønsker et flertal af partierne - herunder både regeringen og Socialdemokratiet - at flere borgere får adgang til en fast praktiserende læge, altså en læge med egen praksis. Alternativet med at henvise borgerne til private udbudsklinikker er ikke gangbart i længden, lyder det fra sundhedsministeren.

- Vi kan se, at nogle af lægerne kun er der i en kortere periode. Hvis vi skal skabe den trygge, faste relation, der er i at have en egen praktiserende læge, så skal vi investere i at få flere praktiserende læger landet over. Det er det, vi gør med sundhedsreformen, siger Ellen Trane Nørby.

Regeringen forhandler lige nu med støttepartiet Dansk Folkeparti om en sundhedsreform, der blandt andet skal sikre, at flere læger uddanner sig i almen medicin. Det er en forudsætning for, at de kan slå sig ned og åbne en almen praksis.

Ellen Trane Nørby, hvad er problemet egentlig? Borgerne har jo adgang til lægebehandling på udbudsklinikken?

- Jeg tror, det giver en større tryghed, at man ved, hvem ens læge er, og at lægen følger en og ens familie. Ikke bare i en kortere periode, men igennem en årrække. Det er også derfor, vi skal uddanne flere praktiserende læger, så vi kommer lægedækningsudfordringerne til livs.

Sundhedsministeren skyder dog tilbage på Socialdemokratiet, når det handler om at tage ansvar for udviklingen.

- Jeg kan ikke knipse de problemer væk, der er skabt gennem en årrække.

- Jeg kan ikke gøre det om, at den regering som Mette Frederiksen (partiformand, Socialdemokratiet, red.) var en del af, lavede 12 ekstra uddannelsesstillinger på de fire år, man havde regeringsmagten.

- Vi foreslår med sundhedsreformen 160 ekstra uddannelsesstillinger, ligesom vi har sat uddannelsespladserne op undervejs. Derfor må man bare sige, at det er et langt, sejt træk, men der skal også handles her og nu. Det er også det, vi gør, med sundehedsreformen, siger sundhedsministeren.

Ministerens kritik preller af på sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S):

- Det kommer regeringer jo altid med, når de har dårlig samvittighed over den politik, som er blevet ført. Det, der står sort på hvidt, er, at der er sket en tredobling siden 2015, siger han.

S og PLO erkender medansvarMen har I socialdemokrater slet ikke et medansvar?

- Jeg tror, det her hus (Christiansborg, red.) har et meget stort ansvar at bære i det hele taget. Og jeg skal heller ikke fralægge mig, at Socialdemokratiet også har et ansvar. Jeg kan blot sige, at siden 2015 er det gået helt galt, og det ser ud som om, det går helt galt ind i fremtiden også, siger Flemming Møller Mortensen.

Også i PLO er der en erkendelse af, at man kunne have taget mere ansvar, siger Christian Freitag.

- Der er ikke kommet nok praktiserende læger, og en del af pilen peger da på os. Vi har ikke interesseret os nok for lægemanglen for fem og ti år siden. Det er myndighedernes ansvar, at borgeren har adgang til en læge, men vi har sammen med andre et ansvar for, at vi står i den her situation i dag, siger han.