Annonce
Lokal nyt

Mange læsere skeptiske overfor elbiler

Er elbiler gode for klimaet? Det diskuterer en gruppe læsere intenst, efter at Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen, i lørdagsavisen fortalte om sine erfaringer med at køre Tesla. Foto: Jan Knudsen

Folketidendes artikel om Holger Schou Rasmussens Tesla har udløst debat: Er den miljøvenlig?

LOLLAND-FALSTER Det udløste en længere debattråd på Facebook med 200 indlæg, da Folketidende i lørdags fortalte om borgmester Holger Schou Rasmussens (S) erfaringer med at køre elbil. Han kunne blandt andet fortælle, at bilen nu har så stor rækkevidde, at han kan køre fra Lolland til København og retur på en enkelt opladning, og at bilen derfor egner sig fint til pendlere.

Læs artiklen: Holgers Tesla: den optimale pendlerbil

Det er dog langt fra alle læserne, der er ligeså begejstrede som borgmesteren. Flere giver udtryk for, at de hellere vil køre i benzin- eller dieselbiler og betvivler også, at elbiler er mere miljøvenlige.

"Stop nu alt den snak om elbiler som den helt store løsning. Det er kun lige nu og her, når den kører på vejen, at den er mere miljøvenlig end så meget andet", skriver en læser.

"Elbiler er ikke den nye løsning, før man har fundet ud af, hvordan man kan producere en uden at forurene så meget, som man gør", skriver en anden.

Lavere global udledning

Men har de ret i det? Folketidende har spurgt FDM, Forende Danske Motorejere. Her påpeger man, at der indgår flere faktorer, der gør det svært at svare helt firkantet - det kommer nemlig blandt andet an på, hvor stort batteriet er, og hvordan den elektricitet, der blev brugt til produktion af batteriet og siden bruges til at lade det op, produceres.

- Hidtidige undersøgelser baserer sig på usikre faktorer, men det mest realistiske i danske forhold skal findes hos Klimarådet, fortæller forbrugerøkonom Ilyas Dogru.

Klimarådet skriver i et notat fra september 2018, at der bliver udledt meget CO2 i forbindelse med fremstillingen af elbilernes batterier. Men den udledning vindes ind igen, når bilen kører på danskproduceret strøm. Derfor er Klimarådets konklusion:

"Brug af elbiler i Danmark i dag medfører en betydeligt lavere global CO2-udledning, end det er tilfældet for benzin- og dieselbiler af tilsvarende størrelse, også selvom CO2- udledningen fra bilproduktionen i udlandet medregnes. Det skyldes, at den gennemsnitlige CO2-udledning fra dansk elproduktion allerede i dag er forholdsvis lav, hvorfor udledningen fra elproduktion i Danmark plus udledningen fra batteri- og bilproduktionen i udlandet samlet set er mindre end dieselbilens udledning fra bilproduktion samt anvendelsen af diesel."

Den konklusion læner FDM sig op af.

- Rent faktisk forventer vi, at jo længere en elbil kører, jo mere er den klimavenlig. Det vil sige, at elbilen er grønnest til pendlerne. Og frem i 2030 bliver elbilerne mere grønne, da strømmen i danske stikkontakter bliver grønnere, påpeger Ilyas Dogru.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Holder bilens levetid

Et andet spor i debatten om elbilerne handler om, at deres batterier har en begrænset levetid. Og hvad så derefter? Kan man så købe et nyt batteri, eller skal man skrotte hele bilen og købe en ny?

"Lad os nu se hvor glade ejere af elbiler er, når bilen runder 15-20 år, hvis de overhovedet kan holde så længe", skriver en læser.

"Uanset om jeg så havde pengene eller ej, ville jeg ikke bruge dem på sådan noget lort. Det er det simpelthen ikke smart og stabilt nok til endnu", skriver en anden.

"Hvad koster nye batterier? De har, for de flestes vedkommende, en garanteret levetid på otte år. Hvad så? Hvis jeg skal sælge en elbil efter fem-seks år, hvem vil så købe?" spørger en tredje.

Men hvad siger FDM?

- De fleste bilproducenter giver mellem fem og otte års garanti på elbilbatterier, hvilket svarer til op til 160.000 kilometer. Og elbilbatterier produceres i dag med en generel forventning om, at de vil holde hele elbilens levetid, fortæller Ilyas Dogru.

Han refererer, at ledende eksperter på området anslår, at batteriet kun mister cirka en procent af dets kapacitet for hver 30.000 kilometer, elbilen kører.

- Elbilejere kan derfor kigge langt efter at skulle udskifte elbilbatteriet overhovedet, hvilket ellers på nuværende tidspunkt vil udgøre den største udgift som elbilejer, siger han.

Ilyas Dogru tilføjer, at når batteriet i elbilen ikke dur længere, vil man formentlig kunne genbruge mange dele af batteriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mister kapacitet

Folketidende har også spurgt Tesla om læsernes bekymring for batteriernes levetid. Her svarer kommunikationsmedarbejder Maria Lantz ved at henvise til en undersøgelse, som Bloomberg har lavet. I den står der:

- Lithium ion-batterier mister kraft over tid, uanset om de bruges i en fjernbetjening, en græsslåmaskine eller en tre år gammel smartphone, der ikke kan holde strøm en hel dag. Faldende rækkevidde er særligt bekymrende for el-bil-ejere, der er afhængige af en fuld opladning for at kunne køre et langt stræk.

Men der er stor forskel på, hvor holdbare de forskellige bilproducenters batterier er. Teslas garanti for Model 3 er, at batteriet op til 160.000 kilometers kørsel vil bevare mindst 70 procent af sin kraft - en garanti, der dog udløber efter otte år.

I den førnævnte undersøgelse har Bloomberg indhentet målinger fra Tesla-ejere, og deres indrapporteringer viser, at Model 3-batteriet klarer sig væsentligt bedre end det. Faktisk mister det kun én procent af sin samlede kapacitet for hver 16.000 kilometer, den har kørt - altså omkring 10 procent efter 160.000 kilometer.

Derudover gør Maria Lantz opmærksom på, at Elon Musk - Teslas direktør og ejer - har lovet, at Tesla snart kan levere biler med batterier, der kan holde til mere end 1,6 millioner kilometers kørsel. Og i en artikel, som magasinet Wired skrev i september - "Tesla May Soon Have a Battery That Can Last a Million Miles" - vurderes det, at det løfte meget vel kan være på vej til at blive opfyldt.

Men hvad gør man, når batteriet har tabt for meget af sin kraft?

- Man kan altid udskifte eller renovere motoren i en benzin- eller dieselbil eller batteriet i en elbil, når den er 10 år gammel eller i det her tilfælde omkring 20 år gammel, når den har kørt 320.000 kilometer, svarer hun.

I april skrev Elon Musk på Twitter, at et nyt batteri til Model 3 vil komme til at koste 5.000-7.000 dollars, altså omkring 33.000-47.000 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Behov for massiv investering

Et tredje kritikpunkt, som læserne rejser, er, at det er for besværligt at skulle lade op. En læser skriver: "Hele infrastrukturen er overhovedet ikke på plads endnu. Man kan lade bilen op derhjemme, men der er stadig alt for få ladestationer rundt omkring."

Den bekymring deler Holger Schou Rasmussen ikke. Hans erfaring er, at han som regel kan lade bilen op derhjemme om natten, og at det kun er på meget lange ture, han har brug for at holde ind at tanke.

FDM er dog enig med den kritiske læser. I hvert fald hvis man ser på det behov, der vil opstå, når elbilerne bliver mere udbredte.

- Det er en korrekt vurdering. FDM er helt enig i, at lade-infrastrukturen måske lige akkurat kan klare nuværende elbiler, men i fremtiden er der behov for en massiv investering i lade-infrastrukturen. Og at vi savner plan for lade-infrastruktur, siger Ilyas Dogru.

  • Er elbiler gode for klimaet? Det diskuterer en gruppe læsere intenst, efter at Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen, i lørdagsavisen fortalte om sine erfaringer med at køre Tesla. Foto: Jan Knudsen
Annonce
112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København