Boligblokke ønskes erstattet af lavere bebyggelse.
Et renoveringsprojekt til omkring 200 millioner kroner skal behandles i begyndelsen af det nye år.
Boligselskabet Vendersbo har søgt Landbyggefonden om lov til at nedrive fire boligblokke på Vendsysselvej i Nykøbing. Planen er herefter at opføre nogle nye, men knapt så høje, bygninger på stedet.
Projektet har været undervejs i seks-syv år og vil koste omkring 200 millioner kroner.
- Blokkene er i rigtig dårlig stand. De er ikke tidssvarende. Vi har haft en sag kørende med Landsbyggefonden, og i efteråret afleverede vi projektet til Guldborgsund Kommune. Nu afventer vi svar fra dem, fortæller kundechef i Vendersbo Kurt Jørgensen.
Borgmester i Guldborgsund Kommune John Brædder (G) oplyser, at sagen skal behandles i løbet af februar, og at han er positivt stemt overfor projektet, som også gennemføres for at gøre området mere attraktivt.
- Vi har altid været opmærksomme på området, siger John Brædder, der også fortæller, at kommunen vil kigge på de muligheder, der opstår, når man står på listen over ghetto-områder.
Læs om planerne i torsdagens Folketidende: