Annonce
Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Værtshusejeren Alicja Ley havde for lidt over en måned siden 40 års jubilæum i Slap A. Mandag fylder hun 70. Foto: Asger Andersen
Alicja Ley, ejer af Slap A', har 40 års jubilæum i værtshuset i Nykøbing, kærlighed førte hende fra Polen til Falster, og selvom hun mandag runder de 70 år, har hun ingen planer om at stoppe.

Hvis gæsterne er sultne, får de en ostemad, trætte en kop kaffe. Fra morgen til aften værner Alicja Ley om sine elskede gæster i værtshuset Slap A' i Nykøbing.

Sådan har det været i 40 år, og Alicja Ley har ingen planer om, at værtshuseventyret slutter foreløbigt.

- Vi siger altid slap af på Slap A', og de (gæsterne, red) betyder så meget for mig. Jeg kan ikke undvære dem. De betyder virkelig meget. Når de er kommet her i så mange år, er de som en familie, siger værtshusejeren, der mandag fylder 70 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra Polen til Falster

Alicja Ley kommer fra Polen, men en ferie til Falster i starten af 80-erne ændrede alt. Historien om, hvordan hun endte med at eje et værtshus, er en historie om kærlighed ved første blik.

I Nykøbing mødte hun sin nu afdøde mand Ingo Ley, hvis mor ejede Slap A', og hvor Ingo Ley selv var daglig leder. Dagen efter viste Ingo Ley hende Lolland og Falster, og kærligheden til Ingo har sammen med kærligheden til Sydhavsøerne fulgt hende lige siden.

Artiklen fortsætter under billedet...

Jasmina Paasch har været ansat i Slap A i tre år. Hun mener selv, at hun har fundet sin rette hylde. Foto: Asger Andersen

Og få år efter kærligheds-mødet i Nykøbing, flyttede Alicja Ley fra Polen til havnebyen på Falster. Et stykke tid efter stod hun bag værtshus-skranken i Slap A'. Det gør hun stadig. Fra tidlig morgen til aften. Alle ugens dage med undtagelse af én.

- Hver fredag tager jeg en tur til kirkegården, besøger min familie og lægger friske blomster, og jeg besøger også de gæster, der ligger der, siger Alicja Ley, for udover Ingo Ley ligger både hendes mor, far og søster på kirkegården.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fundet den rette hylde

Værthuset kan hun ikke klare helt alene. En af de ansatte er Jasmina Paasch, der efter ti år som stamgæst, nu selv har arbejdet ved øl-hanerne på Gaabensevej i tre år.

- Jeg føler, at jeg har fundet min rette hylde. Man føler sig velkommen og kan altid komme til hende, hvis der er noget, og altid bede om hjælp. Hun er omsorgsfuld, glad, smilende og imødekommende. Hun er der altid for sine gæster, og der er ingen af os ansatte, der kan gøre hende kunsten efter, siger Jasmina Paasch om sin chef, der også fremhæver Alicja Leys glæde ved at danse. Og særligt italiensk musik og Elvis Presley har Jasmina Paasch bemærket, får hende ud på dansegulvet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kim "Kimmus" Olsen er kommet på Slap A i mange år. Foto: Asger Andersen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Uundværlige gæster

Gæsterne er uundværlige for Alicja Ley og Slap A'. Ingen gæster. Intet værtshus. Og en af stamgæsterne er Kim "Kimmus" Olsen. Et af de utallige minder, han selv har med Alicja Ley handler også om dans, mere præcist mavedansen, hun dansede for ti år siden.

- Det kan hun, det der. Hun er ret fantastisk til det. Hun havde iført sig kjolen, hvor der selvfølgelig mangler et stykke ved maven, og når hun dansede, fulgte det hele bare med rundt, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet...

Allan Øgaard kommer fast på Slap A og hjælper til med at handle ind. Foto: Asger Andersen

Og en anden af stamgæsterne fremhæver også Alicja Leys kvaliteter:

- Jeg har været her næsten hver dag i 10 år og hjulpet til med indkøb. Hun er god ved mig, og hun ved, hvad jeg står for, siger Allan Øgaard.

Men selvom Alicja Ley nu har stået i Slap A' i 40 år, og mandag runder de 70, mister gæsterne og de ansatte ikke deres kromutter foreløbigt.

- Jeg har absolut ingen planer om at stoppe. Nej, nej, nej. Det er slet ikke en tanke, jeg har sat mig i hovedet endnu. Jeg elsker hver gang, jeg gør rent, får luftet ud, og det ser godt ud. Der er jeg lykkelig, Siger Alicja Ley.

  • Værtshusejeren Alicja Ley havde for lidt over en måned siden 40 års jubilæum i Slap A. Mandag fylder hun 70. Foto: Asger Andersen
  • Jasmina Paasch har været ansat i Slap A i tre år. Hun mener selv, at hun har fundet sin rette hylde. Foto: Asger Andersen
  • Kim "Kimmus" Olsen er kommet på Slap A i mange år. Foto: Asger Andersen
  • Allan Øgaard kommer fast på Slap A og hjælper til med at handle ind. Foto: Asger Andersen
Annonce
Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t