Stor undersøgelse: Lokal overdødelighed skyldes tilflytning

LOLLAND-FALSTER Lolland og Guldborgsund kommuner er de to kommuner i Danmark, hvor befolkningens middellevetid er lavest af alle.

Når middellevetiden er lav skyldes det, at dødeligheden er høj - det vil sige, at vi her i Lolland og Guldborgsund kommuner i gennemsnit dør tidligere, end man gør i andre kommuner.

Ifølge Danmarks Statistik er middellevetiden på tværs af den danske befolkning 81,1 år. Men i Lolland Kommune er den nede på 78,2 år og i Guldborgsund Kommune på 78,9 år.

Og sammenligner man med de kommuner i landet, hvor middellevetiden er højest, er forskellen endnu større. Her ligger de nordkøbenhavnske kommuner Gentofte, Hørsholm og Rudersdal oppe på 83,5 år. Men hvorfor halter de to lokale kommuner bagefter?

Det har Elsebeth Lynge og Therese L.F. Holmager fra Center for Epidemiologisk Forskning på Nykøbing F. Sygehus brugt de seneste tre år på at undersøge, og undersøgelsen og dens resultater er netop blevet publiceret i Ugeskrift for Læger og onlineudgaven Ugeskriftet.dk.

Undersøgelsen konkluderer, at man ikke bliver syg af at bo på Lolland-Falster, men at de syge flytter til Lolland-Falster.

- I et folkesundhedsperspektiv er dette vigtigt. Det er ikke alene leveforholdene på Lolland-Falster, der har betydning for de nuværende geografiske forskelle i dødelighed i Danmark. Flytninger indenfor Danmarks grænser har spillet en væsentlig rolle.

- Der er sket en omfordeling af den ”biologiske kapital”, og det har specielt været blandt personer i den erhvervsdygtige alder, hedder det blandt andet i undersøgelsens konklusion.

Overfor Folketidende uddyber Elsebeth Lynge, der har været med til at lave undersøgelsen:
- Der har de senere år været en stor tilflytning af folk, der i forvejen var syge, fra hovedsageligt de københavnske omegnskommuner. Mange af dem er ganske vist folk i den erhvervsaktive alder, men en stor del er folk, der er på førtidspension.

- Da det er en betingelse for at få førtidspension, at man er syg, er det helt forventeligt, at denne gruppe af tilflyttere har en højere dødelighed end befolkningen i gennemsnit. Så ansvaret for disse borgeres sundhed, deler de lokale kommuner med de kommuner, de pågældende borgere kommer fra, forklarer hun.

Undersøgelsen viser også, at det særligt er indenfor de sidste 20-30 år, at middellevetiden er steget mindre på Sydhavsøerne end i Danmark som helhed.

I forbindelse med deres arbejde har de to forskere kigget på dødeligheden på Lolland-Falster sammenlignet med dødeligheden i hele Danmark for hver femårs-periode i årene fra 1968 til og med 2017.

Her viser det sig, at dødeligheden i Lolland Kommune fra 1968 til 1987 var helt på linje med dødeligheden i resten af Danmark, og i Guldborgsund Kommune holdt dødeligheden niveau med resten af landet frem til 1997 for mændenes vedkommende og helt frem til 2002 for kvindernes vedkommende.

Men derefter begyndte både Lolland og Guldborgsund kommuner at sakke bagud efter resten af Danmark.

I årene 2013-2017 var overdødeligheden i Lolland Kommune oppe på 25 procent for mænd og 20 procent for kvinder, og i Guldborgsund Kommune var tallene henholdsvis 15 procent og 11 procent – alt sammen for personer i den erhvervsaktive alder. *

For personer over 70 år var der ingen forskel i forhold til resten af Danmark.

Overdødeligheden kan ifølge forskerne ikke tilskrives bestemte dødsårsager.

- Den stigende overdødelighed skyldtes naturlig død af mange forskellige dødsårsager. I Lolland Kommune var der i 2013-2017 en overdødelighed af kræft for mænd på 22 procent og for kvinder på 16 procent, af hjerte-kar-sygdomme på 33 procent for mænd og 26 procent for kvinder og af andre sygdomme på 22 procent for mænd og 19 procent for kvinder.

- Tendenserne var de samme i Guldborgsund Kommune, men på lidt lavere niveau, svarende til, at den samlede overdødelighed var mindre, skriver forskerne.

Undersøgelsen har også kigget på overdødeligheden på Lolland-Falster opgjort i fastboende og tilflyttere, forstået sådan, at man har kigget på tallene i 10-års-perioder - og personer, der har boet i landsdelen i alle de foregående 10 år, regnes for fastboende.

Her viser det sig, at der i perioden 1968-1977 var en overdødelighed på 17 procent blandt tilflytterne. I 2008-2017 var den steget til 82 procent.

Tilflytterne havde en overdødelighed i alle aldre, men den var mest udtalt blandt de 30-64-årige – altså de, der regnes for at tilhøre den erhvervsaktive alder. I 2008-2017 var overdødeligheden blandt tilflytterne i denne aldersgruppe helt oppe på 134 procent.

En af forklaringerne på ændringerne indenfor de senere år kan ifølge forskerne være kommunalreformen i 2007 samt politi- og retsreformen, der inddelte både kommuner og politikredse i færre og større enheder.

- Ved strukturreformen i 2007 blev 13 kommuner på Lolland-Falster reduceret til to, og Storstrøms Amt blev nedlagt. Det betød lukning af offentlige institutioner og reducerede jobmulighederne for veluddannet arbejdskraft. Kombinationen af disse ændringer skabte et økonomisk vakuum.

- Antallet af indbyggere på Lolland-Falster faldt fra 126.000 i 1968-1972 til 104.000 i 2013-2017 fulgt af en nedgang i huspriser. Dette åbnede op for tilflytning af borgere med begrænsede økonomiske midler, for eksempel offentlig forsørgelse.

- I 1990-2015 flyttede borgere på offentlig forsørgelse væk fra hovedstadsområdet og til yderområder som Lolland-Falster. For personer i den erhvervsaktive alder er dårligt helbred en forudsætning for visse typer af offentlig forsørgelse, og på denne baggrund er det forventeligt, at tilflyttere på offentlig forsørgelse også har højere dødelighed end befolkningen i øvrigt, hedder det blandt andet i undersøgelsen.

Elsebeth Lynge peger på, at middellevetiden ikke er noget, man hæver i et snuptag.
- Det er svært for de to kommuner at løse denne opgave alene. Det er vigtigt, at alle borgere med et sundhedsproblem får den fornødne behandling og pleje, men det er en meget stor opgave for to relativt små kommuner alene at skulle varetage, siger hun.

Du kan se hele artiklen fra Ugeskriftet.dk HER.