Annonce
Lokal nyt

Udlejere af sommerhuse får meget større fradrag

Sommerhusområde ved Nysted Foto: © Anders Knudsen

De første 40.000 kroner i lejeindtægter vil være skattefrie for sommerhusejerne.

Sommerhusudlejere kan se frem til ekstra penge i kassen. Et bredt politisk flertal er nemlig blevet enige om at hæve bundfradraget for sommerhusudlejning fra 21.400 til 40.000 kroner.
De første 40.000 kroner i lejeindtægter vil altså være skattefrie for sommerhusejerne.

- Vi er blevet enige om næsten at fordoble sommerhusfradraget til 40. 000 kroner. Når vi fordobler sommerhusfradraget, så tror jeg, der vil være en langt større motivation for sommerhusejerne til at leje deres sommerhus ud. Jeg tror, det vil betyde nærmest en eksplosion i udlejning af sommerhuse. Det vil sige, at vi får flere udenlandske turister til Danmark, som skaber øget handel hos den lokale købmand og restaurant, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) til DR Nyheder.

Dansk Folkeparti glæder sig over, at aftalen vil gælde med tilbagevirkende kraft, så det allerede bliver fra i år, at de første 40.000 kroner i lejeindtægter vil være skattefrie for sommerhusudlejerne.

- Det er en skattelettelse, som gør det mere attraktivt for dem, der har et sommerhus i Danmark, at leje det ud. Vi får flere turister til Danmark, og mange af dem er også udenlandske turister, det er især tyskere, nordmænd og hollændere, og det betyder selvfølgelig også, at vi får flere arbejdspladser i Danmark, siger erhvervsordfører Hans Kristian Skibby (DF) til DR Nyheder.

Enhedslisten står derimod uden for aftalen. Det er en skattelettelse for dem - sommerhusejere - som ofte tjener mere end gennemsnittet, mener Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund.

- Jeg har ikke set nogen dokumentation for, at der kommer et boom i udlejningen, men jeg er til gengæld sikker på, at det her er en skattenedsættelse, som kommer dem til gode, som har mest og tjener mest, siger Rune Lund.

Socialdemokratiet bakker op om aftalen, fastslår erhvervsordfører Morten Bødskov. Han kalder det en "sandhed med modifikationer", at sommerhusejerne skulle være rigere end den gennemsnitlige dansker.

- Der er rigtig mange almindelige mennesker, som har et sommerhus. Vi synes, at det er vigtigt for vores yderområder og væksten i Danmark, at vi har et levende sommerhusmiljø. Det her vil være til gavn for turismen, siger Morten Bødskov.

Brian Mikkelsen, nu er regeringen ikke kommet igennem med de store skattelettelser på arbejdsindkomst. Er det her en skjult skattelettelse til sommerhusejerne?

- Sommerhusejerne får selvfølgelig meget ud af det, og det drejer sig heldigvis om rigtig mange danskere. Men vi gør det her, fordi vi gerne vil have en stigning i sommerhusudlejningen for dermed at hjælpe turismeindustrien, siger Brian Mikkelsen.

Ifølge Erhvervsministeriet vil det koste cirka 60 millioner kroner om året at hæve sommerhusfradraget til 40.000 kroner. Det forhøjede fradrag gælder dog kun, hvis udlejningen sker gennem et udlejningsbureau.

Sker udlejningen privat, er fradraget for sommerhusejerne kun på 11.000 kroner om året. Størrelsen af det fradrag ændrer partierne ikke på.

  • Sommerhusområde ved Nysted Foto: © Anders Knudsen
Annonce
112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier