Annonce
Lolland

- Vi fik ikke en klap at skulle have sagt

Bente og Svend Åge Larsen har boet i huset på Almindevej 48 i mere end fyrre år. De ville gerne være flyttet i lejlighed, da sygdom gør det svært for dem at holde hus og have. Men efter møllerne kom til, er huset ikke længere salgbart til en pris, der kan hjælpe dem videre. Så nu klarer de sig så godt, de kan, med gode naboers hjælp. Foto: Jan Knudsen

Bente og Svend Åge Larsen har i afmagt måttet se møllerne komme til og landsbyen forsvinde.

Bente og Svend Åge har sørget for kaffe på termokanden, fløde i kanden og othellolagkage, kanelgifter, smørkage og småkager på bordet og selskab af nabokonen Jannie.

Men trods hyggen, kagernes rigelighed og samværet mærkes en stemning af afmagt.

- Der er ikke noget Alminde mere. Nu er det Almindevej, siger Bente Larsen og kigger ned på sin tallerken, børster usynlige krummer af dugen og flytter planløst underkop og kaffekop.

Vægurets sekundvisere synes ekstra hørbare, når tyngden af Bentes ordknapppe budskaber får tavsheden til sænke sig i den lille tætpakkede dagligstue med sofagruppe, spisebord, guldindrammede malerier, computerhjørne og stabler af arvet stel bag glaslåger.

Indtil det næste spørgsmål falder og hiver flere ord med sig.

Bente og hendes mand Svend Åge har boet i huset på Almindevej 48 i mere end fyrre år, og i den tid har de set landsbyen svinde ind, men med særlig stor fart, efter møllerne kom til. Det har gjort dem frustrerede.

- Jeg kan ikke se, hvad vi skulle have de otte møller for. Møller skal stå på vand, ikke på land, og slet ikke i en lille landsby, siger Bente.

De otte vindmøller står i en række med en indbyrdes afstand på cirka 330 meter. De har en tårnhøjde på 91,5 meter og et vingespær på 117 meter. Foto: Jan Knudsen

Spørger men lytter ikke

Bente føler ikke, at beboerne i Alminde blev hørt.

- Vi fik ikke en klap at skulle have sagt. Vi prøvede at gøre modstand, men det fik vi ikke noget ud af, siger hun.

- De (red. Lolland Kommune og Hofor) spørger, men de lytter ikke, siger Bente.

Hun løfter sin kagegaffel som for at slå sin pointe fast. Så lægger hun den tilbage på tallerkenen, sænker skuldrene og sukker. Det er en nedslående konklusion, hun er nået frem til.

- Nu er møllerne sat op, husene er væk. Vi kan ikke gøre fra eller til, siger hun.

Det er Bente, der fører ordet. Svend Åge er blevet syg. Han har Parkinsons syge og lider af knoglekræft. Han har derfor svært ved at snakke med, men han bidrager flere gange med små udsagn, der bekræfter, at han er enig med Bente i hendes betragtninger. Det samme er Jannie. Hun nikker og supplerer med udsagn som: "de har magt, de penge".

Bente er født i Pilet og opvokset i Errindlev, men hendes mormor og morfar boede i Alminde ved gadekærret. Hun kan derfor huske som 10-årig at gå til købmanden for at købe bolsjer i det hus, der er i dag er hendes og Svend Åges. Helt frem til året før Svend Åge i 1973 købte huset, var der nemlig købmand og benzinstation på Almindevej 48.

Den historie har Bente og Svend Åge fået den lokale billedkunstner Per Emmike til bevare. Han har lavet et maleri ud fra et gammelt postkort, hvor bezinstanderen godt nok er malet grøn, selv om den faktisk var rød.

- Jeg havde aldrig troet, jeg skulle tilbage til Alminde, men da manden boede her, så var jeg nødt til det, fortæller Bente.

Hun flyttede ind i 1977. Svend Åge var knyttet til huset og glad for området. Han var opvokset i Vejlebyskov.

- Vi har været glade for at bo her, fordi huset er et godt hus, og fordi vi har gode naboer og genboer, siger Bente.

Alminde ligger på Sydlolland og hører med sit postnummer til Søllested. Ligesom mange andre landsbyer er Alminde indenfor de sidste årtier svundet ind, har mistet sit forsamlingshus, sin jordemorderbolig, sin købmand og ligeså langsomt også sine beboere. Men da vindmølleparken Rødby Fjord III kom til i 2018, accelererede udviklingen. Beboere blev købt ud, og i løbet af få måneder i vinteren 2019 blev en række gårde og huse revet ned. Samtidig forsvandt mange af landsbyens store gamle træer og læhegn.
Det er energiselskabet Hofor (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab), som ejes af Københavns Kommune, der har rejst vindmølleparken. Det er sket på baggrund af en aftale med Lolland Kommune, som skal være win-win ved at skabe flere jobs på Lolland, grøn vækst, innovative energiløsninger og hjælpe København med at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad.

Bente og Svend Åge Larsen (til højre) havde inviteret nabokonen Jannie (til venstre) med til kaffe og kage. Det tætte naboskab er en uvurderlig støtte i stadig flere henseender. Foto: Jan Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Udenfor kridtstregen

Men nu ville Bente og Svend Åge gerne flytte i lejlighed, så der ikke var så meget at se til oveni alderdom og sygdom.

- Jeg spurgte Hofor, om de ville købe vores hus, som ligger 1,1 kilometer fra møllerne, men det ville de ikke, for grænsen var sat ved én kilometer, fortæller Bente, der bliver suppleret af Jannie: "vi lå lige udenfor kridtstregen".

Deres situation er derfor, at huset har tabt værdi, og at det ikke sælges til en pris, som kan bringe dem videre. Dertil kommer, at der har været en tvist omkring nogle sætningsskader på huset, som Bente og Svend Åge mener kom sig af tung trafik på vejen i forbindelse med møllernes etablering. Den er strandet i ingenting. Nu har de selv udbedret skaderne med hjælp fra naboerne og investeret i tiltag, der skal gøre det lettere at blive boende.

- Vi har fået sat ny gangdør med rampe i, urtehaven er lavet om til græsplæne, og vi har skiftet pillefyret ud med luft til vand, så der ikke skal slæbes træpiller, siger Bente og tilføjer:

- Vi er jo meget miljøbevidste, og strømmen fra møllerne den er jo til København.

Bente og Svend Åge kan ikke se møllerne fra deres hus eller have. Men de kan høre dem, og Bentes oplevelse er, at de har ødelagt hendes nattesøvn.

- Lige siden de møller kom op, har jeg sovet dårligt, siger hun.

Når hun går tur med hunden Nusser i Alminde, kan hun desuden se dem, og så bliver hun arrig.

- Men det hjælper ikke en "døjte" at klage, siger hun.

Ifølge beboere i Alminde er op mod 15 huse forsvundet over en årrække, især indenfor det seneste år er det gået stærkt, og flere endnu står til nedrivning. Foto: Jan Knudsen
Blandt andet denne stribe af huse er i dag væk. Det drejede sig ikke om fraflyttede eller forfaldne huse, men boliger med liv i, hvor beboerne havde vedligeholdt husene med nye vinduer og nyt tag. Foto: Privatfoto
Gravemaskiner i gang i vinteren 2019. Da husene blev revet ned, blev hundrede år gammel beplantning også revet op ved rode. Foto: Privatfoto
  • Bente og Svend Åge Larsen har boet i huset på Almindevej 48 i mere end fyrre år. De ville gerne være flyttet i lejlighed, da sygdom gør det svært for dem at holde hus og have. Men efter møllerne kom til, er huset ikke længere salgbart til en pris, der kan hjælpe dem videre. Så nu klarer de sig så godt, de kan, med gode naboers hjælp. Foto: Jan Knudsen
  • De otte vindmøller står i en række med en indbyrdes afstand på cirka 330 meter. De har en tårnhøjde på 91,5 meter og et vingespær på 117 meter. Foto: Jan Knudsen
  • Bente og Svend Åge Larsen (til højre) havde inviteret nabokonen Jannie (til venstre) med til kaffe og kage. Det tætte naboskab er en uvurderlig støtte i stadig flere henseender. Foto: Jan Knudsen
  • Ifølge beboere i Alminde er op mod 15 huse forsvundet over en årrække, især indenfor det seneste år er det gået stærkt, og flere endnu står til nedrivning. Foto: Jan Knudsen
  • Blandt andet denne stribe af huse er i dag væk. Det drejede sig ikke om fraflyttede eller forfaldne huse, men boliger med liv i, hvor beboerne havde vedligeholdt husene med nye vinduer og nyt tag. Foto: Privatfoto
  • Gravemaskiner i gang i vinteren 2019. Da husene blev revet ned, blev hundrede år gammel beplantning også revet op ved rode. Foto: Privatfoto
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier