- Vi fik ikke en klap at skulle have sagt

Bente og Svend Åge har sørget for kaffe på termokanden, fløde i kanden og othellolagkage, kanelgifter, smørkage og småkager på bordet og selskab af nabokonen Jannie.

Men trods hyggen, kagernes rigelighed og samværet mærkes en stemning af afmagt.

- Der er ikke noget Alminde mere. Nu er det Almindevej, siger Bente Larsen og kigger ned på sin tallerken, børster usynlige krummer af dugen og flytter planløst underkop og kaffekop.

Vægurets sekundvisere synes ekstra hørbare, når tyngden af Bentes ordknapppe budskaber får tavsheden til sænke sig i den lille tætpakkede dagligstue med sofagruppe, spisebord, guldindrammede malerier, computerhjørne og stabler af arvet stel bag glaslåger.

Indtil det næste spørgsmål falder og hiver flere ord med sig.

Bente og hendes mand Svend Åge har boet i huset på Almindevej 48 i mere end fyrre år, og i den tid har de set landsbyen svinde ind, men med særlig stor fart, efter møllerne kom til. Det har gjort dem frustrerede.

- Jeg kan ikke se, hvad vi skulle have de otte møller for. Møller skal stå på vand, ikke på land, og slet ikke i en lille landsby, siger Bente.

Bente føler ikke, at beboerne i Alminde blev hørt.

- Vi fik ikke en klap at skulle have sagt. Vi prøvede at gøre modstand, men det fik vi ikke noget ud af, siger hun.

- De (red. Lolland Kommune og Hofor) spørger, men de lytter ikke, siger Bente.

Hun løfter sin kagegaffel som for at slå sin pointe fast. Så lægger hun den tilbage på tallerkenen, sænker skuldrene og sukker. Det er en nedslående konklusion, hun er nået frem til.

- Nu er møllerne sat op, husene er væk. Vi kan ikke gøre fra eller til, siger hun.

Det er Bente, der fører ordet. Svend Åge er blevet syg. Han har Parkinsons syge og lider af knoglekræft. Han har derfor svært ved at snakke med, men han bidrager flere gange med små udsagn, der bekræfter, at han er enig med Bente i hendes betragtninger. Det samme er Jannie. Hun nikker og supplerer med udsagn som: "de har magt, de penge".

Bente er født i Pilet og opvokset i Errindlev, men hendes mormor og morfar boede i Alminde ved gadekærret. Hun kan derfor huske som 10-årig at gå til købmanden for at købe bolsjer i det hus, der er i dag er hendes og Svend Åges. Helt frem til året før Svend Åge i 1973 købte huset, var der nemlig købmand og benzinstation på Almindevej 48.

Den historie har Bente og Svend Åge fået den lokale billedkunstner Per Emmike til bevare. Han har lavet et maleri ud fra et gammelt postkort, hvor bezinstanderen godt nok er malet grøn, selv om den faktisk var rød.

- Jeg havde aldrig troet, jeg skulle tilbage til Alminde, men da manden boede her, så var jeg nødt til det, fortæller Bente.

Hun flyttede ind i 1977. Svend Åge var knyttet til huset og glad for området. Han var opvokset i Vejlebyskov.

- Vi har været glade for at bo her, fordi huset er et godt hus, og fordi vi har gode naboer og genboer, siger Bente.

Men nu ville Bente og Svend Åge gerne flytte i lejlighed, så der ikke var så meget at se til oveni alderdom og sygdom.

- Jeg spurgte Hofor, om de ville købe vores hus, som ligger 1,1 kilometer fra møllerne, men det ville de ikke, for grænsen var sat ved én kilometer, fortæller Bente, der bliver suppleret af Jannie: "vi lå lige udenfor kridtstregen".

Deres situation er derfor, at huset har tabt værdi, og at det ikke sælges til en pris, som kan bringe dem videre. Dertil kommer, at der har været en tvist omkring nogle sætningsskader på huset, som Bente og Svend Åge mener kom sig af tung trafik på vejen i forbindelse med møllernes etablering. Den er strandet i ingenting. Nu har de selv udbedret skaderne med hjælp fra naboerne og investeret i tiltag, der skal gøre det lettere at blive boende.

- Vi har fået sat ny gangdør med rampe i, urtehaven er lavet om til græsplæne, og vi har skiftet pillefyret ud med luft til vand, så der ikke skal slæbes træpiller, siger Bente og tilføjer:

- Vi er jo meget miljøbevidste, og strømmen fra møllerne den er jo til København.

Bente og Svend Åge kan ikke se møllerne fra deres hus eller have. Men de kan høre dem, og Bentes oplevelse er, at de har ødelagt hendes nattesøvn.

- Lige siden de møller kom op, har jeg sovet dårligt, siger hun.

Når hun går tur med hunden Nusser i Alminde, kan hun desuden se dem, og så bliver hun arrig.

- Men det hjælper ikke en "døjte" at klage, siger hun.