Annonce
Lolland

Autisme-elever skal til Horslunde

Specialundervisningen af autisme-elever har ligget på Blæsenborgafdelingen i Maribo i mange år. Fotoet her, med adskilte arbejdsrum, daterer helt tilbage til 2007. Bemærk de gamle båndoptagere og fraværet af computere, hvor der i stedet ligger blyanter og viskelæder på bordene. Meget er selvfølgelig siden sket på Blæsenborgafdelingen, og nu sker der nyt igen. Fra 1. januar kommer autismetilbuddet til at ligge på matriklen for Horslunde Landsbyordning. Foto: Ingrid Riis/arkiv

- De nye rammer vil betyde, at eleverne i autismetilbuddet reelt får den undervisning, de har brug for, fordi de får adgang til faglokaler, siger lederen af Specialskolen.

LOLLAND 35 visiterede elever i Specialskolens autismetilbud skal fremover gå i skole i Horslunde i stedet for i Maribo.

Det ligger nu fast efter længere tids drøftelser i børne- og skoleudvalget, hvor punktet af flere omgange er blevet udsat. For onsdag tog udvalget orienteringen til efterretning.

Når Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune igennem længere tid har ønsket autismetilbuddet flyttet fra Blæsenborgmatriklen til Horslunde Landsbyordnings matrikel, skyldes det manglen på plads. Der er blevet for trangt, efter elevtallet siden 2017 er fordoblet. Derudover skyldes det manglen på faglokaler til udskolingseleverne i autismetilbuddet. Der er for eksempel ikke et fysiklokale på Blæsenborg, idet der kun går børn på 0. til 6. klassetrin.

Horslunde Landsbyordning kommer fremadrettet til at huse to af tilbuddene under Specialskolen. Udeskolen og Autismetilbuddet. Her ses skoleleder for Specialskolen, Jørgen Kelm Danielsen, foran udeskole-elevernes tur-veste, som er blevet slænget i et træ, da de nåede frem til deres udflugtsmål i det grønne. Foto: Jan Knudsen

Trinvis flytning

Den formelle dato hedder 1. januar 2021, men ifølge formanden for børne- og skoleudvalget kan matrikelskiftet eventuelt ske glidende.

- Vi lader det være en pædagogisk vurdering, hvor hurtigt de enkelte autisme-elever skal flyttes. For særligt disse elever skal have tid til at omstille sig, siger formanden for udvalget, Signe Lund (S).

- Desuden bliver 9. klasse i autismetilbuddet på Blæsenborg, fordi vi ikke synes, at det er fair, at de skal flytte for et halvt år, tilføjer hun.

Ifølge formanden har drøftelserne i udvalget gået på, hvad et skift fra Maribo til Horslunde vil indebære af transportgener for eleverne og -udgifter for kommunen, samt hvad det vil gøre ved almendelen i Horslunde Landsbyordning, som består af 147 børn. Ville det for eksempel kunne skabe elevflugt fra almendelen, at 35 autisme-elever i nogen omfang vil kunne blive integreret i skolens undervisning.

Den bekymring, der måtte have været, er dog væk for formandens vedkommende. Ikke mindst efter en snak med skolelederen på Horslunde Landsbyordning, som - ifølge formanden - ikke udtrykte nogen bekymring.

- Jeg tænker ikke, at der er noget problem, siger hun og tilføjer:

- Vi har desuden en lang tradition i Lolland Kommune for, at specialskolens tilbud er placeret i den almene folkeskole.

Hun nøjes derfor med at glæde sig over, at autisme-eleverne nu får deres skolegang i et bedre egnet fysisk miljø med masser af plads.

Især Venstre har under drøftelserne haft sine tvivl.

- Vi ville gerne have haft en mere åben proces med høring og medarbejderudvalg i spil, men vi vil også gerne gøre det bedste for autisme-eleverne. Derfor endte vi med at sige ja, siger næstformanden i børne- og skoleudvalget, Tom Larsen (V).

Ifølge leder af Specialskolen, Jørgen Kelm Danielsen, kommer matrikelskiftet til at gøre en positiv forskel for eleverne i autismetilbuddet.

- De nye rammer vil betyde, at eleverne i autismetilbuddet reelt får den undervisning, de har brug for, fordi de får adgang til faglokaler, siger han.

De får også adgang til at være sammen med en anden gruppe af børn.

- Det er en åbning af mange muligheder.

Snart slås en stilling som afdelingsleder af autismetilbuddet op, oplyser han.

  • Specialundervisningen af autisme-elever har ligget på Blæsenborgafdelingen i Maribo i mange år. Fotoet her, med adskilte arbejdsrum, daterer helt tilbage til 2007. Bemærk de gamle båndoptagere og fraværet af computere, hvor der i stedet ligger blyanter og viskelæder på bordene. Meget er selvfølgelig siden sket på Blæsenborgafdelingen, og nu sker der nyt igen. Fra 1. januar kommer autismetilbuddet til at ligge på matriklen for Horslunde Landsbyordning. Foto: Ingrid Riis/arkiv
  • Horslunde Landsbyordning kommer fremadrettet til at huse to af tilbuddene under Specialskolen. Udeskolen og Autismetilbuddet. Her ses skoleleder for Specialskolen, Jørgen Kelm Danielsen, foran udeskole-elevernes tur-veste, som er blevet slænget i et træ, da de nåede frem til deres udflugtsmål i det grønne. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København