Annonce
Lolland

En mangfoldig kogebog for fællesskabet

Der bliver ikke lavet så meget mad til hverdag i Heino Knudsens køkken i lejligheden i Nakskov. Det rådes der bod på i weekenderne, hvor han og kæresten, Dorte Marnov, kan hygge sig med madlavning i timevis. Foto: Jan Knudsen

Regionsformand Heino Knudsen savnede foreningslivet - Og samlede en kogebog, hvor overskuddet går til Legeheltene og Headspace.

NAKSKOV Torsdag udgiver regionsrådsformand Heino Knudsen (S) en kogebog. En kogebog for fællesskabet kalder han den.

Kogebogen er blevet til, fordi Heino Knudsen overfor sin ven, den tidligere EU-parlamentariker Freddy Blak, fortalte, at han savner foreningslivet, hvor han tidligere var meget aktiv. Han savnede at gøre noget udover sit politiske arbejde.

- Der er ikke tid til det i en hverdag som regionsrådsformand, fortæller han.

Freddy Blak foreslog Heino Knudsen at lave en kogebog.

Det gik han i gang med. Han bad om bidrag til kogebogen fra meget forskellige mennesker i sit store netværk.

Det er resulteret i en meget alsidig blanding af kendte og ukendte bidragsydere og mad så forskellig som svensk pølseret og fasansuppe.

- Det var vigtigt for mig, at det ikke blev en socialdemokratisk bog, og det var også vigtigt for mig, at min familie bidrog til bogen, siger Heino Knudsen.

Bogen har derfor intet politisk budskab, men Heino Knudsen har derimod et stort ønske om, at bogen kan gøre noget godt for fællesskabet.

Hele formålet med kogebogen er at samle penge ind til to gode formål: Legeheltene og Headspace.

- Det ligger mig meget på sinde, at alle med ondt i sjælen skal have hjælp. Selv om Headspace er baseret på frivillige, så arbejder de stadig professionelt, fortæller Heino Knudsen.

Valget af Legeheltene er, fordi han mener, at børn indlagt på sygehuse i høj grad har brug for frihed til at lege.

Mangfoldig mad

Der er intet tema over maden i bogen. Bidragsyderne har helt selv valgt, hvad de ville bidrage med. De har også selv valgt og skaffet bogens fotos.

- Kogebogen er blevet meget alsidig og dejlig mangfoldig, fortæller Heino Knudsen.

For ham er det vigtigt, at alle kan være med. Både i køkkenet, og når det handler om at købe bogen. Derfor er prisen sat til 100 kroner, hvor han håber, mange har råd til at købe den og dermed støtte de to foreninger.

Det at lave mad sammen mener han også styrker fællesskabet. Til hverdag er han ofte først hjemme i Nakskov ved 20-21-tiden, så der har han ikke så meget tid til madlavning. Til gengæld laver han tit mad sammen med sin kæreste, Dorte Marnov, når de er sammen i weekenderne.

- Det er en måde at koble af og hygge sig sammen på. Vi kan godt bruge flere timer på at lave mad sammen en lørdag, fortæller han.

Bogen udkommer i morgen, hvor den bliver præsenteret ved en reception i Dansk Metals lokaler, Åderupvej 12 i Næstved klokken 16.30.

Programmet til receptionen byder på tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der fortæller om arbejdet i Headspace. Han har bidraget til bogen med en opskrift på fyldt, marineret svinemørbrad.

Henriette Madsen fra Børneulykkesfonden vil fortælle om arbejdet med Legeheltene.

Heino Knudsen selv fortæller om bogens tilblivelse.

Elever fra FGU i Næstved sørger for smagsprøver på bogens opskrifter.

- Eleverne har selv valgt, hvad de vil lave, fortæller Heino Knudsen.

Det betyder, at receptionsgæsterne kan smage kraftig gullaschsuppe lavet med vildtkød (DSB-direktør Flemming Jensen), mine verdensberømte spareribs (sundhedsminister Magnus Heunicke) og kylling - italiensk inspireret (forfatter og studievært Janni Pedersen).

Det kræver ikke tilmelding, man møder bare op, hvis man vil med til reception.

- Temaet for bogen er at skabe fællesskab og samle penge ind, så selvfølgelig er alle velkomne, siger Heino Knudsen.

Se opskriften "Wok med kylling og kokos" og læs artiklen "Mange har bidraget med opskrifter" fra onsdagens Folketidende.

  • Der bliver ikke lavet så meget mad til hverdag i Heino Knudsens køkken i lejligheden i Nakskov. Det rådes der bod på i weekenderne, hvor han og kæresten, Dorte Marnov, kan hygge sig med madlavning i timevis. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier