Annonce
Lolland

Gymnasieelev snød kiosk for over 450.000 kroner

Ole Ambus Hansen, der ejede Complet Kiosken, har ikke fået erstattet det tab, som svindlen medførte. Foto: Claus Hansen

Tidligere ansat i konkursramt kiosk har fået betinget dom på et halvt års fængsel

NAKSKOV Det er ikke så mærkeligt, at Complet Kiosken på Axeltorv gik konkurs. En i dag 19-årig ansat snød nemlig i løbet af et halvt års tid kiosken for over 450.000 kroner. Det er han nu blevet dømt for.

Havde ingen venner

Miseren begyndte i maj 2017, hvor en gymnasieelev blev ansat i kiosken, hvor han blandt andet betjente kassen. Men i december 2017 var han - forklarede han for nylig i retten - inde i en periode, hvor han ikke havde det så godt. Han var lige begyndt i gymnasiet, men var ikke faldet til og havde ingen venner.

Men så fandt han ud af, at man godt kunne tage varer og slå ind i kassen, at de var blevet betalt med MobilePay - uden at det var tilfældet.

De to systemer hang nemlig ikke sammen, og ejeren tjekkede ikke indbetalingerne med MobilePay.

Til at begynde med nappede han for eksempel en hotdog på den måde, men siden fandt han ud af, at han også kunne gøre det med Oddset-kuponer. Først "købte" han kuponer til 20-30 kroner, men så udviklede det sig til kuponer til 100-300 kroner og siden flere tusinde kroner.

På den måde fik han pludselig en masse penge, og så begyndte han at få venner, der ville være sammen med ham. Dem begyndte han at give hotdogs, cigaretter og spiritus fra kiosken og sagde, at det var ham, der gav.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skumle venner

Der stoppede det dog ikke. For en dag kom en gammel klassekammerat ind i kiosken, og gymnasieeleven troede, at kammeraten opdagede, hvad han lavede. Eleven fulgtes hjem med kammeraten og tilstod det hele over for ham. Det fik vennen til at spørge, om ikke gymnasieeleven kunne lave Oddset-kuponer til ham også.

Det var han dog ikke meget for. Men han vidste, at vennen havde nogle venner, man ikke skulle lægge sig ud med, så det var nok bedst at gøre det alligevel, tænkte han. Så nu begyndte den gamle klassekammerat at komme i kiosken, hvor de lavede kuponer, som de indløste, når der var gevinst.

Men i maj 2018, hvor bedrageriet eskalerede, og han på sine vagter kunne finde på at "købe" kuponer for 10.000-15.000 kroner, blev bedrageriet opdaget af kioskens ejer, der kontaktede både gymnasieeleven og hans forældre.

Samme dag kom kammeraten hjem til gymnasieeleven og hans forældre, hvor de talte om sagen. Ifølge gymnasieeleven gav kammeraten her udtryk for, at hans andel af tyveriet nok var på omkring 200.000 kroner - det benægtede han dog efterfølgende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kræver erstatning

I retten erkendte gymnasieeleven sig uden forbehold skyldig, og straffen blev fastsat til seks måneders betinget fængsel med en prøvetid på et år. Derudover skal han udføre 120 timers samfundstjeneste og være under tilsyn af Kriminalforsorgen.

Både kioskens daværende ejer, Ole Ambus Hansen, og konkursboet efter kiosken har krævet erstatning af gymnasieeleven. Ole Ambus Hansen oplyser, at hverken han eller konkursboet har fået de stjålne penge tilbage, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Kioskens sidste regnskab dækkede 2018 og meldte om et underskud det år på 496.000 kroner.

  • Ole Ambus Hansen, der ejede Complet Kiosken, har ikke fået erstattet det tab, som svindlen medførte. Foto: Claus Hansen
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier