Annonce
Lolland

Har tabt masser af medlemmer

Nakskov Idrætsmærkeforening nåede som en af de sidste at afvikle gymnastikopvisning sidste år. Alt lukkede omkring foreningen, men den nåede at gennemføre 8. marts. I år er der ikke udsigt til nogen opvisninger. Foto: Flemming Keith Karlsen

Gymnastikforeninger er forsigtige optimister, men nedlukningerne har ramt hårdt.

VESTLOLLAND Normalt er marts en måned fyldt med gymnastik. I løbet af vinteren har medlemmerne trænet, og weekend efter weekend er der opvisninger rundt i landsdelens haller.

I år står hallerne tomme. Med flere måneders nedlukning er der ingen gymnastik at vise frem.

Fra i dag kan træningen dog atter begynde, hvis man ellers vil mødes udenfor. Op til 25 medlemmer kan samles, og det forventer flere af de lokale gymnastikforeninger at prøve på. Nedlukningen har nemlig været hård. Ikke mindst set på medlemstallene.

- Op til den her sæson har vi nok mistet 80 medlemmer. Vi plejer at være omkring 200, og vi ligger på omkring 120, fortæller formanden for Rudbjerg Gymnastikforening, Benthe Juszczyk.

Hun er sammen med bestyrelsen ved at gøre klar til at rykke udendørs, selv om det for manges vedkommende bliver noget helt nyt. Nok har løberne altid holdt til i den friske luft, men andre hold blev kun prøvet sporadisk i foråret.

- Vi vil prøve med noget sundhedsidræt og styrke- samt motionstræning. Der arbejdes også på gående og stående yoga og undendørszumba, fortæller formanden, der tilføjer, at sæsonen er forlænget til ind i juni.

I Nakskov Idrætsmærkeforening vil man også have gang i naturtræningen, ligesom der bliver gå- og cykelture. Formand Jonna Pedersen glæder sig over, at medlemmerne ikke har ønsket pengene tilbage, og økonomisk er der kommet penge gennem hjælpepakker.

- Vi tjener normalt penge ved frivilligt arbejde, og vi har fået omkring halvdelen af, hvad vi søgte om. Lidt er dog bedre end ingenting.

Medlemmerne har været holdt i gang af onlinetræning for både damemotions- og yogaholdet.

- På yogaholdet har 8 ud af 10 deltaget, og det, synes vi, er flot, siger formanden.

Også Nakskov Gymnastikforening sætter gang i lidt aktiviteter nu, men lempelserne i restriktionerne hjælper ikke meget, da redskabsgymnastikken ikke kan rykkes udendørs.

Formand Susanne Larsen fortæller, at det økonomisk har været et hårdt år, selv om der er søgt de hjælpepakker, som der har været mulighed for.

- Men de, som skulle betale forårskontingent, har ikke betalt, og vi er da spændte på, hvor mange som tilmelder sig næste sæson, siger hun med et stort håb om, at der er mange, som savner at få rørt sig efter lang tids nedlukning.

Løberne fra Rudbjerg Gymnastikforening kan atter komme på landevejen, men ikke i så store grupper som her ved Rudbjergløbet. Foto: Anders Knudsen
Redskabsgymnastikken må vente, for redskaberne kan ikke tages udenfor. Andre hold vil dog begynde at træne. Foto: Anders Knudsen
  • Nakskov Idrætsmærkeforening nåede som en af de sidste at afvikle gymnastikopvisning sidste år. Alt lukkede omkring foreningen, men den nåede at gennemføre 8. marts. I år er der ikke udsigt til nogen opvisninger. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Løberne fra Rudbjerg Gymnastikforening kan atter komme på landevejen, men ikke i så store grupper som her ved Rudbjergløbet. Foto: Anders Knudsen
  • Redskabsgymnastikken må vente, for redskaberne kan ikke tages udenfor. Andre hold vil dog begynde at træne. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier