Annonce
Lolland

Lukkedagene i dagtilbud skal fordeles over året

Børne- og skoleudvalget har i går godkendt sektorens indstilling til placering af de 10 lukkedage i 2021. Fra 2022 får dagtilbuddene individuel medindflydelse på placeringen. Foto: Jan Knudsen/arkiv

De 10 lukkedage, som blev gennemført som besparelse på budget 2021, skal alligevel ikke afvikles som to ugers sommerferielukning.

LOLLAND Forældre til børn i dagtilbud i Lolland Kommune slipper for at skulle slås med, hvordan de løser to ugers sommerferielukning. Men de skal stadig finde ud af, hvordan de vil forholde sig til 10 spredte lukkedage i dagpleje, vuggestuer og børnehaver.

Torsdag besluttede børne- og skoleudvalget i Lolland Kommune nemlig, at de 10 lukkedage, som blev gennemført som besparelse på budget 2021, alligevel ikke skal afvikles som to ugers sommerferielukning, men fordeles over året.

På baggrund af bekymring

Konkret indebar spareforslaget, BSU14, at: "der holdes lukket i alle kommunens dagtilbud i de to uger i sommerferien, hvor der er færrest børn i pasningstilbud. Der skal jævnfør lovgrundlaget mindst ét sted i kommunen tilbydes alternativ pasning i disse uger".

Det fik medarbejderudvalg og forældrebestyrelser i dagtilbud til i en række høringssvar at udtrykke bekymring for børnenes trivsel og udvikling, især de udsattes. Samt for forældrenes praktiske og økonomiske udfordringer i forhold til transport til alternativ pasning i andre byer i kommunen, og medarbejdernes forringede vilkår i forhold til afvikling af ferie. Derudover blev der henvist til erfaringerne fra corona-nedlukningen i foråret, hvor der var stort fokus både nationalt og kommunalt på at få netop de udsatte børn tilbage i tilbuddene.

Børne- og skoleudvalget bad på den baggrund sektoren for Skole og Dagtilbud om at fremlægge et fornyet forslag til lukkedage, som tog størst muligt hensyn til de udtrykte bekymringer i høringssvarene og behovene hos forældre til børn i dagtilbud.

For formanden for børne- og skoleudvalget anerkender og deler bekymringerne.

- Hvis det stod til mig, så havde vi ikke lukkedage, siger formanden for børne- og skoleudvalget, Signe Lund (S).

Hun er bekymret for, om lukkedagene rammer de mest udsatte børn.

- Så det er ikke med stolthed, at lukkedagene er blevet indført, siger hun.

De kommer alene, fordi Lolland Kommune er økonomisk presset, påpeger hun.

Ikke desto mindre er de en realitet i Lolland Kommune med start fra 1. januar.

Forslaget blev, at de 10 lukkedage i dagtilbud bliver fordelt ud på året, så de enkelte perioder med lukkedage bliver kortere. Ligesom de bliver placeret i de perioder og på de dage, hvor forældrene erfaringsmæssigt har mindst pasningsbehov. Det forslag har børne- og skoleudvalget godkendt. Det betyder, at de 10 lukkedage i 2021 placeres de tre hverdage inden påske, 1. maj, kristi himmelfart og 27.- 31. december.

Men udvalget ønsker også medbestemmelse i de enkelte dagtilbud, hvorfor placeringen af de 10 lukkedage fra 2022 vil blive individuelt tilrettelagt i et samspil mellem dem og sektoren for Skole og Dagtilbud, oplyser formanden.

Regler for lukkedage

Regler for lukkedage:
Forældre med et barn i dagtilbud har ret til pasning på alle hverdage, men ikke i weekenden, på helligdage samt grundlovsdag og 24. december. Kommunerne kan planlægge lukkedage i dagtilbuddene på øvrige almindelige hverdage. Forældre skal altid have tilbud om alternativ pasning på lukkedage. Lukkedage må kun lægges på hverdage, hvor der er meget få børn, der ville benytte dagtilbuddet, og hvor udgiften ved at holde åbent ville være uforholdsmæssigt omkostningstung. Det kan for eksempel være i sommerferien eller fredagen efter kristi himmelfart. Det er kommunerne selv, der skal fastsætte grænsen for lavt fremmøde.

  • Børne- og skoleudvalget har i går godkendt sektorens indstilling til placering af de 10 lukkedage i 2021. Fra 2022 får dagtilbuddene individuel medindflydelse på placeringen. Foto: Jan Knudsen/arkiv
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier