Annonce
Lolland

Slotsejer er godt på vej

Andreas Just Karberg arbejder på mange fronter med Christianssædes fremtid. Blandt andet vil der blive tilkørsel til slottet her fra nordsiden, gennem den gamle allé fra Christianssæde skov. Den løse tidsplan for det samlede renoveringsprojekt siger, at det kan stå klar om to og et halvt år. Foto: Jan Knudsen

Det er planen at gøre det færdigrenoverede slot til et sted med bed & breakfast i luksusklassen.

CHRISTIANSSÆDE Den nye ejer af Christianssæde slot og skov, Andreas Just Karberg, er godt på vej i arbejdet med at give slottet fortidens ære og værdighed tilbage. I dag er slottet blot en tom skal - omend med et ydre nogenlunde som dengang i 1690, hvor slottet stod færdigt.

Andreas Just Karberg vil også bringe både slottets indre og nærmeste omgivelser tilbage til dengang og har foreløbig blandt andet fået lavet det skitseprojekt, der skal bane vejen for en byggetilladelse.

Her skal projektet balancere mellem på den ene side de nuværende myndigheders krav til blandt andet moderne brandsikring og handicapadgang, og på den anden side fredningsmyndighedernes - og den nye ejers ønske om at bringe slottets indre tilbage til dengang for 330 år siden på bæredygtig facon.

Siden købet af slot og skov har Andreas Just Karberg også købt den ejendom på Christianssædevej, der tidligere var slottets gartnerbolig - overtagelsen er sket med løfte til den nuværende beboer om at kunne blive boende. Med i dette køb hører også to hektar jord, der tidligere var godsets gartneri. På den jord er det planen at opføre en 600 kvadratmeter stor lade, hvor der blandt andet skal installeres det flisfyr, der via fjernvarmerør skal levere varmen til slottet. På taget af laden skal der være solceller med batteri, så slottet kan være mest mulig selvforsynende med strøm.

Det er stadig planen at gøre det færdigrenoverede slot til et sted med bed & breakfast i luksusklassen. Tilkørslen til herlighederne vendes fra de seneste mange års adgang til slottet fra syd, tilbage til dengang, turen gik fra skoven i nord og gennem den statelige allé og park. Tilkørselsvejen etableres vest om slottet og om til de parkeringspladser med elstandere, der opsættes i et genetableret barokanlæg på sydsiden indenfor voldgraven.

Foreløbig er der blandt andet ryddet op i bevoksningen nord for slottet. Og ind til de to kæmpeege lidt fra gartnerboligen, Andreas Just Karberg anser for at være skovens største. Nu har de fået navne efter hans egne børn, Albert og Alice.

Ved egene bliver opsat en informationstavle med et "Velkommen til Christianssæde". I det hele taget bliver der nu åbnet op overfor offentligheden, blandt andet i form af en hjemmeside - og skiltet med "Privat" ind til parken er taget ned.

6,20 meter i omfang i brysthøjde. Andreas Just Karberg regner med, at egen kan være omkring 450 år. Foto: Jan Knudsen
C. D. F. Reventlow var en reformator i sin tid (1748-1827), og på en mindesten i parken, sat af efterkommeren Christian Ditlev Reventlow, nedkalder han velsignelse over stedet "saalænge Eieren stræber efter at udbrede Velstand, Oplysning og Bibelsk Christendom blandt menigmand". Foto: Jan Knudsen
  • Andreas Just Karberg arbejder på mange fronter med Christianssædes fremtid. Blandt andet vil der blive tilkørsel til slottet her fra nordsiden, gennem den gamle allé fra Christianssæde skov. Den løse tidsplan for det samlede renoveringsprojekt siger, at det kan stå klar om to og et halvt år. Foto: Jan Knudsen
  • 6,20 meter i omfang i brysthøjde. Andreas Just Karberg regner med, at egen kan være omkring 450 år. Foto: Jan Knudsen
  • C. D. F. Reventlow var en reformator i sin tid (1748-1827), og på en mindesten i parken, sat af efterkommeren Christian Ditlev Reventlow, nedkalder han velsignelse over stedet "saalænge Eieren stræber efter at udbrede Velstand, Oplysning og Bibelsk Christendom blandt menigmand". Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier