cookie-og-privatlivspolitik
Det kræver en rolig hånd at lave kalkmalerier. En fejl er ikke nem at rette, for her kan man ikke viske ud eller bare male over med hvidt.

3

Billeder

Det kræver en rolig hånd at lave kalkmalerier. En fejl er ikke nem at rette, for her kan man ikke viske ud eller bare male over med hvidt.
Foto: Jan Knudsen

Lolland

Tegneserier fra middelalderen

Stiftsmuseet får sine helt egne kalkmalerier på OMG-udstillingen.




17. juni 2021 kl. 09:10 Af Palle Nevad Frandsen

MARIBO De fleste af os har nok siddet på en kirkebænk, lagt hovedet tilbage og studeret de store malerier i kirkehvælvingerne. I dag ser vi dem som dekorative udsmykninger, men da de blev skabt for flere hundrede år siden, var de meget mere. Det var datidens tegneserier for voksne.

- Kalkmalerierne kunne fortælle nogle andre historier end præstens, og det var nemt for menigheden at se, hvad der var det rigtige og forkerte i de enkelte motiver, fortæller Leif Plith Lauritsen fra Museum Lolland-Falster.

Han har for en stund taget en rejse tilbage i tiden og kastet sig over arbejdet med at male de store malerier.

I forbindelse med, at udstillingen om de lolland-falsterske kirker gennem tiden, OMG!, Oh My God!, får lidt nyt liv, bliver der malet kalkmalerier på de store hvide vægge i udstillingslokalerne. Det giver Museum Lolland-Falster meget bedre mulighed for at formidle fortællingerne om de store malerier på en ny måde.


Maleren fortæller selv

De enkelte kalkmalerier bliver nemlig ikke malet helt færdige, og der kommer til at stå et middelalderligt stillads, så det ser ud som om, at kalkmaleren blot lige er gået en tur.

Annonce

- Teksten, som bliver sat op og bliver en del af stilladset, vil blive lidt sparsom og vil egentlig bare fortælle lidt om kalkmalerens tanker om arbejdet og de materialer, han har brugt, forklarer Leif Plith Lauritsen.

Metoden med at lade personer fra fortiden fortælle publikum om det, de ser, er allerede brugt i Lola-udstillingen, på Museum Obscurum og ved den nye Himmelmesteren-udstilling.

- Vi tror, at det er en god måde ikke at blive alt for akademiske på.

Leif Plith Lauritsen har ikke bare kastet sig ud i sine helt egne fortolkninger af fortidens kalkmalerier. De seks motiver er hentet fra kirker i museets område. De er udvalgt, så de repræsenterer de forskellige udtryksformer fra den romanske til den sengotiske periode. På den måde kan man se, hvordan kirkens malerier skiftede udseende, som tiden skred frem.

- I den romanske periode havde man en angst for den åbne plads, og derfor fyldte man væggene så meget ud, som man kunne.

Annonce

Den tids malerier havde baggrunde med fyldige mønstre for at sikre, at mest muligt af de hvide vægge blev malet over.

- Omkring 1300-tallet er man ikke længere så bange, men man placerer stadigvæk lidt stjerner som baggrund.

Når Leif Plith Lauritsen kopierer kalkmalerier fra lokale kirker, er det helt i tråd med arbejdet fra middelalderen. Det var nemlig ikke bare bestillingsarbejder, som malerne udførte, når de kom til en kirke. De havde ligefrem et katalog med, hvor præsten kunne vælge de malerier, som passede til netop den kirke.

Måske har værkstedet rejst rundt med nogle tavler, træudskæringer eller pergament, som viste valgmulighederne, og man kan finde næsten identiske kalkmalerier i vidt forskellige kirker.


Bruger gamle teknikker

De nye kalkmalerier på Stiftsmuseet er skabt præcis som de gamle. Leif Plith Lauritsen har altså ikke snydt ved at bruge moderne maling til arbejdet.

Annonce

- Havde jeg valgt en mat akrylmaling, så ville den have en anden glød. Her kan man fornemme, at det er kalk, fordi malerierne får det helt rette udtryk.

Samtidig er der kun brugt farver, som man kunne fremstille i middelalderen.

- Dengang var kalkmalerierne i meget få farver, for det var begrænset, hvor mange farver man kunne pine ud af jordnuancerne, siger Leif Plith Lauritsen.

Når udstillingen er færdig om godt et par uger, vil man på Stiftsmuseet kunne blive meget klogere på datidens arbejde med kalkmalerierne og de teknikker, som datidens meget specielle malere mestrede. Og måske får man lyst til at besøge nogle af egnens kirker efterfølgende.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Nye tider 18. juli 2021 kl. 23.19

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: BØJE HANSEN

Til Leif Jensen, Følfodvej… 10. juli 2021 kl. 09.34

AF: JOHN WENNERWALD

# Me too 04. juli 2021 kl. 22.34

AF: KENNETH WINTHER

Storstrøm Fængsel bløder... 03. juli 2021 kl. 09.56

Annonce

ANNONCE