Annonce
Lolland

Tre mænd knuser ruder i caféer

Gerningsmændene har været grundige på Café Vin&Brød. Foto: Jan Knudsen

Har hørt rygter om, at gerningsmændene nu går og venter på, at ruderne bliver skiftet. Når det sker, kommer de forbi igen og kræver beskyttelsespenge.

MARIBO-NAKSKOV To caféer i Maribo og Nakskov har i løbet af den seneste uge været udsat for groft hærværk.

Natten til onsdag 28. april kørte en mørk bil ned ad Vejlegade i Nakskov, ind på Axeltorv og standsede foran Café Bita. Tre personer steg ud. Sekunder efter lød der høje brag i natten, da cafeens ruder blev knust.

Den rystede indehaver Ferri Davodi kunne på overvågningsvideoen fra caféen se, hvad der var sket.

- En af dem smider noget hen mod vinduet, inden de sætter sig ind i bilen og kører. Politiet mener, at de har forsøgt at sætte ild på. Men det gik heldigvis ud, fortæller han.

Natten til søndag klokken 00.44 kom tre mørkklædte mænd gående op til Café Vin&Brød på torvet i Maribo.

- De kan jo ikke køre helt op til cafeen hos os, som de kan hos Ferri. Men ellers er det fuldstændig identisk, fortæller bestyrer af Café Vin&Brød, Jakob Heiberg.

På overvågningsvideoen fra cafeen kan man se en af mændene gå løs på de store vinduer i cafe og bageri-udsalget.

- Det var som at se en scene fra en film. Han står bare og bliver ved med at smadre og smadre. Det er så planlagt ... så overlagt, siger Jakob Heiberg.

Efter hærværket flygtede gerningsmændene op ad Nørregade.

Angrebene har bragt utryghed ind i centrum af de to byer.

- En ting er det store oprydningsarbejde. Noget andet er følelsen af usikkerhed. Det, at de bare smadrer for at smadre. Man begynder at tænke på, om der er nogen, som er sure eller misundelige på os. Men vi har jo ikke udeståender med nogen. Det er virkelig en utryg fornemmelse, siger Jakob Heiberg.

Utrygheden bliver ikke mindre af, at Vin&Brød havde indbrud natten til torsdag. Gerningsmænd gennemrodede cafeen i jagt på pengeboksene. Det fik de held med ved et indbrud i januar.

- Men vi har ikke kontanter i cafeen længere. Så det fik de ikke meget ud af, siger Jakob Heiberg.

Den utrygge fornemmelse sidder også i Ferri Davodi og hans ansatte på Cafe Bita i Nakskov.

- Man går jo og tænker på det. Kommer de tilbage? Kan de finde på det igen? Cafe Bita har ligget i Nakskov i seks år, og der er ikke sket noget før nu. Hvorfor skal det lige pludselig ske nu? spørger han.

Ferri har hørt rygter om, at gerningsmændene nu går og venter på, at ruderne bliver skiftet. Når det sker, kommer de forbi igen og kræver beskyttelsespenge.

Det motiv har også været vendt hos Vin&Brød.

- Men det kan de godt glemme! Den slags bøjer vi os altså ikke for. Så vil jeg hellere have en vagt til at sidde uden for butikken døgnet rundt, siger Jakob Heiberg.

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi advarer politikommissær Kim Brønnum mod at betale beskyttelsespenge.

- Hvis der står nogen i en butik med sådan et krav, så skal man kontakte politiet. Vi kan ikke gøre noget ved den slags, hvis ikke vi får fingerpeg om, hvem der kan finde på sådan noget, slår han fast.

Politiet modtager gerne beskrivelser af - og navne på mulige gerningsmænd, men også billeder fra videoovervågning, hvis der kommer nogen og kræver penge.

- Jeg ved godt, det er nemt at sige for os, at det skal man bare gøre. Men ellers får vi det ikke stoppet, siger politikommissæren.

Hverken Café Bita eller Vin&Brød har fået skiftet ruder endnu. Men de to cafeer er åbne igen.

- Vi har nogle fantastiske medarbejdere, der mødte op om natten med et: "Det ordner vi". Bageren bagte nyt brød. Glarmesteren rykkede hurtigt ud. Så vi åbnede klokken 6 om morgenen, som vi skulle. De skal ikke komme her og ødelægge noget for os, siger Jakob Heiberg.

Det er også gået ud over Cafe Bita på Axeltorv. Foto: Jan Knudsen
  • Gerningsmændene har været grundige på Café Vin&Brød. Foto: Jan Knudsen
  • Det er også gået ud over Cafe Bita på Axeltorv. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier