I sidste uge blev Onsdagsmarkedet ramt af den stegende hede - i denne uge bliver der til gengæld ekstra meget liv på torvet.
Fra klokken 10 til 16 har Maribo Gymnastikforening en åben springbane på torvet, en airtrack, hvor hvor der er fri spring-leg. Og fra klokken 13.30 er der også på torvet mulighed for at prøve at ro i romaskine med Maribo Kajakklub. Desuden er der på torvet klokken 13.30 en kort opvisning i tempofyldt sjipning, rope skipping, der er krævende motions- og konkurrence-idræt.
I midten af sidst uge toppede de mange uger med tørke og varme over Danmark med næsten stegende hede. Og det kunne mærkes på Onsdagsmarkedet.
- Markedet begyndte egentlig fint, der var pænt med mennesker. Men allerede ved 13-tiden døde det lidt ud. Det var simpelthen for varmt, konstaterer Birger Christensen, formand for Maribo Handel.
- Ud fra forholdende var det egentlig en udmærket dag. Der var ikke det store madsalg, til gengæld var der fint salg i øl-boderne. Der var nye turister på markedet og nogle steder et ok salg.
- Men på Onsdagsmarked i denne uge må temperaturen godt være ti grader lavere lavere med let vind. Og uden regn, lyder ønsket fra handelsformanden.