Annonce
Motor

Hyundais GTI-bud vil frem i verden - og gerne hurtigt

Hyundai N i30 Fastback Foto: Bilsektionen.dk

Hyundai har lavet endnu en GTI-variant af deres i30 N på gaden - denne gang med tilnavnet Fastback, som fås med enten 250 eller 275 virkelig velsmurte hk. Vi har prøvet den på Gran Canarias smalle bjergveje.

Det er ganske uventet. Da vores Hyundai N i30 Fastback rammer langsiden på racerbanen Circuito Maspalomas, accelererer den hurtigt og problemfrit gennem de manuelle gear. Hurtigere end ventet. Omdrejningstælleren er konstant i det røde felt. Lyden i kabinen er aggressiv, dyb og pågående, og der er ingen tvivl om, at motoren arbejder hårdt, og den popper og smælder ved udkobling for at gøre opmærksom på det. Men den nyder det. Det er dette, den er lavet til.

Bilens speedometer rammer godt 180 km/t inden bremsen skal trykkes i bund, samtidigt med at vi gør klar til et 160 graders sving. Og de er effektive, bremserne. Bilens næse dykker, og det er tydeligt, at dækkene står godt fast. Bilen når fra 180 til 50 km/t på et øjeblik, og det er tid til at skifte til andet gear. Så er det atter speederen i bund på vej ud af svinget, og heldigvis er bilen stadigvæk som suget til vejen, selv om hvinene fra asfalten og dækkene også tyder på, at g-kræfterne presser styretøjet og ophænget til det yderste. Men i endnu højere grad mærker vi, at det er er i sving som dette, at bilen virkelig lever. På kanten. Næsen suger sig fast mod underlaget og nægter efter bedste evne at overstyre. Og det er altså en Hyundai i30, vi taler om.

Ja, der er sket latterligt meget meget, siden Hyundais biler havde navne som Pony for 27 år siden. Nu hedder bilerne Performance, og de er udviklet på Nürnburgring. Det vender vi lige tilbage til.

Hyundai N i30 Fastback Foto: Bilsektionen.dk

Familiebil med umpf

Lad os lige tage baggrundshistorien med, så det også er på plads.

Da Hyundai i sommer præsenterede deres bud på en GTI-bil med i30 N, tog den vist mildest talt r .... på alle. Den har fået masser af ros fra alverdens store bilmagasiner og har undervejs også vundet en lang række priser.

Det har køberne i Europa da også opdaget, så der er siden sommer blevet solgt 11.000 af den højtydende og potente bil, som vi ellers kender som en jævn familieflytter i C-segmentet i den bedre ende.

Undervejs har Hyundai også lanceret en Fastback-udgave af i30 - en i30 med en mere coupélignende og sportslig profil. Nu har man så koblet de to sammen, og det betyder ifølge Hyundai mere dynamik og et større bagagerum (450 liter mod 398 liter i den almindelige udgave).

Karrosseriet er nu også forstærket 29 steder, så det er langt stivere og klar til sjov. Og det er dét vi er taget til Gran Canaria for at efterprøve. Heldigvis.

Hyundai N i30 Fastback Foto: Bilsektionen.dk
Artiklen fortsætter efter annoncen

Veludviklet

Lad os tale tørre tal. For de udgør en af to meget vigtige dele af historien om i30 Fastback N. Den fås i to versioner - den med 250 hk som standard i en 2-liters turbomotor, eller i en performanceudgave med 275 hk. 353 Nm, som er tilgængelige allerede ved 1.750 omdrejninger/minut som vi har udfordret på kryds og tværs.

Versionen med 250 hk accelererer til 100 km/t på 6,4 sekunder. Performance versionen på blot 6,1 sekunder. Begge versioner har elektronisk justerbar affjedring og en topfart på 250 km/t. Den vejer lige omkring 1.429 kilo. Og så leveres den kun med manuelt gear.

Alt efter humør og vejforhold, kan man via systemet 'N Grin Control System', som er standard, vælge mellem fem forskellige køreindstillinger: Eco, Normal, Sport, N og N Custom. De skifter bilens karakter, ved at justere de forskellige parametre på motor, affjedring, differentiale, udstødningslyd og styretøj.

For at understrege det sportslige, har performance-versionen derudover blandt andet elektronisk spærredifferentiale og aktiv dobbeltudstødning med overraskende meget lyd - som ikke er forstærket af højttalere. Indvendigt har i30 Fastback N som standard blandt andet sportssæder, sportsrat og alu-pedaler.

Hyundai N i30 Fastback Foto: Bilsektionen.dk
Artiklen fortsætter efter annoncen

Kontrolleret vild

Som nævnt tidligere er det ikke noget tilfælde, at bilen hedder i30 Fastback N. Den er opkaldt efter Nürburgring - en af verdens mest udfordrende racerbaner.

Banen har stået fadder til krævende biltest, og bilen er udviklet med henblik på at være ekstremt sjov - men helt bevidst ikke så kompromisløs som for eksempel Fiesta ST, som også er en sjov og indlevende GT.

Bilen skal dog også kunne køres i hverdagen, og derfor er udstyr som fartpilot med fartbegrænser, automatisk nødbremse, træthedsregistrering, skiltegenkendelse (vigtigt, for man kan let køre lidt for hurtigt i i30N), 8" skærm plus meget mere standard.

Vælger man i30 Fastback N med 275 hk, får man yderligere specialudviklede 19" Pirelli high performance N-dæk og sports-dellædersæder mked i købet.

Heldigvis fik vi også lov til at køre bilen helt almindeligt. Og det er også en øvelse, som den excellerer i, takket været den adaptive undervogn med de fem forskellige indstillinger. Kører man bilen i normal-indstillingen, er bilen ganske komfortabel. Så er det bare en Hyundai med alt for meget power, lidt hård undervogn og en tvivlsom brændstoføkonomi.

Det er virkelig forfriskende, at der er plads, til at Hyundai ikke kun udvikler el-biler,, men at de også bevæger sig over i den anden grøft, hvor der er fokus på vaskeægte køreglæde med direkte kørsel og en superstram undervogn. Det kan vi virkelig godt li'. Hyundai har nemlig en vision om, at alle deres biler med tiden skal kunne leveres som N-udgaver. Tak for det.

Selv om bilen allerede er klar til salg fra marts, er der ikke kommet priser på bilen endnu, men en almindelig i30N koster fra 416.000 kroner. Merprisen bliver - er vores gæt - cirka 25.000 kroner.

Hyundai N i30 Fastback Foto: Bilsektionen.dk
Hyundai N i30 Fastback Foto: Bilsektionen.dk
Hyundai N i30 Fastback Foto: Bilsektionen.dk
Hyundai N i30 Fastback Foto: Bilsektionen.dk
Hyundai N i30 FastbackHyundai N i30 Fastback Foto: Bilsektionen.dk
Hyundai N i30 Fastback Foto: Bilsektionen.dk
  • Hyundai N i30 Fastback Foto: Bilsektionen.dk
  • Hyundai N i30 Fastback Foto: Bilsektionen.dk
  • Hyundai N i30 Fastback Foto: Bilsektionen.dk
  • Hyundai N i30 Fastback Foto: Bilsektionen.dk
  • Hyundai N i30 Fastback Foto: Bilsektionen.dk
  • Hyundai N i30 Fastback Foto: Bilsektionen.dk
  • Hyundai N i30 Fastback Foto: Bilsektionen.dk
  • Hyundai N i30 Fastback Foto: Bilsektionen.dk
  • Hyundai N i30 FastbackHyundai N i30 Fastback Foto: Bilsektionen.dk
  • Hyundai N i30 Fastback Foto: Bilsektionen.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier