Annonce
Motor

Test: Mitsubishi Cross Eclipse

Der er masser af plads, udstyr og fine løsninger i Mitsubishi Cross Eclipse, men roserne bliver mere afmålte, når det gælder køreegenskaberne

Hold da op. Mitsubishi mener det, når de med deres nye SUV-coupé (det kalder de den selv) atter vil være en dominant spiller på det europæiske marked. Derfor har de sendt modellen Cross Eclipse på gaden i det stadigt voksende crossovermarked.

Cross Eclipse er Mitsubishis forsøg på at fortælle de europæiske bilkøbere, at de fortsat er i live, og at de kan regne med et godt produkt. Der følger nemlig fem års garanti med på alle biler fra den japanske producent.

Hvad er nyt

Mitsubishi har virkelig lagt sig i selen for at bevise, at de fortsat kan levere det unikke. Vi har gennem årtier kendt Mitsubishi blandt andet for de unikke og dynamiske Lancer Evo-modeller, som i årevis var beviset på, at en bil ikke behøver at se spændende ud for at køre godt.

Det har de dog revideret, så bilen har fået et frisk og nyt design, som ikke er for alle, men som viser vilje til at skille sig ud. Det fungerer ok, synes vi. Inde i kabinen ser vi også en masse nyheder som et helt nyt lille touchfelt i den nederste del af midterpanelet.

I det hele taget er der voldsomt meget nyt ekstraudstyr, som skal lokke kunderne til. Det følges ad med en helt ny1,5 l. benzinmotor, som yder 163 hk. og kommer enten med manuelt 6-trinsgear eller automatisk CVT-gear (det såkaldte milliongear) med otte kunstigt indlagte trin.

Mitsubishi Eclipse Cross intence +

4-cylindret turbo benzin 1,5 l
163 hk. v. 5500 omdr./min.
250 Nm mellem 1800-4500 omdr./min.
12,8 km/l v. bl. kørsel
205 km/t
177 g/km CO2

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvad virker?

Der sker virkelig meget inde i kabinen, hvor man ikke kan undgå at bemærke de mange knapper. Men også hvis man går i dybden i med mulighederne på de to digitale skærme, viser der sig et væld af muligheder, og man finder overraskende hurtigt ud af at manøvrere i de mange muligheder.

Også benpladsen på bagsædet er god på trods af det kompakte ydre. Man sidder helt fint, og der er rigtig fint med lys i kabinen, fordi vi sidder i højeste udstyrsniveau, som også er med panoramasoltag.

Lyden i bilens infotainmentanlæg er også ganske god, og betjeningen er let og intuitiv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvad virker ikke?

I kabinen er der lige lidt for mange ting, som irriterer: Overfladerne er dækket med hård plast beklædt med et meget tyndt blødt materiale. Det virker lidt sært.

Og så vil nogle blive forvirret over de mange knapper i kabinen. Især knapperne til sædevarme ligner noget, nogen har glemt. Derfor har en eller anden været på lageret for biler fra 90'erne og hentet dem frem.

I det hele taget er der flere detaljer, som leder tankerne hen på en dyrere bil, men løsningerne er billigt udført, hvilket er synd. Den nye motor med 163 er ret livlig og vil gerne fremad, så bilen føles hurtigere, end den er, hvilket er fint.

Men koblingen er noget følsom, og en kollega syntes, at det var en lidt svær bil at køre. Heller ikke styretøj og gearskift føles helt moderne, og det kunne begge være strammet op, så de er mere præcise, for det føles for løst i nuværende indstilling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konklusionen

Når man ser listen med udstyr, er det ganske overvældende, hvad Cross Eclipse har fundet plads til. Varme i rat og forrude samt masser plads til bagsædepassagerer og masser af anden lækker komfort trækker meget op.

Men betjeningen af bilen er ikke specielt interessant, hvilket overrasker i en bil, som ellers gerne vil være dynamisk med den friske motor. Desuden undrer det, at en helt ny benzinmotor officielt kun kører 12,8 km/ ved blandet kørsel. Vi opnåede endda kun 10,8 km/l. Det trækker ned.

Til en pris som hedder hedder 341.102 kroner får man utrolig meget bil for pengene. Men det gør man også med fx. Peugeot 3008, som er langt mere moderne i sit udtryk og koster tilsvarende inklusiv en del udstyr.

En kæmpe trumf med Eclipse er dog en fem års garanti på bilen - dét kunne mange andre bilproducenter lære noget af.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier