cookie-og-privatlivspolitik
Søren Bækkel præsenterer her et udvalg af små skulpturer af blandt andet bestik.

2

Billeder

Søren Bækkel præsenterer her et udvalg af små skulpturer af blandt andet bestik.
Foto: Anders Knudsen

Nordfalsters avis

Fra skrot til jernkunst

Søren Bækkel i Brarup har efter et iværksætterkursus på Provi i Nykøbing startet som selvstændig kunstner med jernskulpturer som speciale.




08. oktober 2019 kl. 12:00 Af Henning Kørvel

Annonce

Hestesko, en cykelpedal, cykelkæde, bolte og jernstænger er blandt enhederne i en 2,30 meter høj skulptur af en struds, der står som både vartegn og reklamesøjle uden for Søren Bækkels hus på Stubvej i Brarup.

Skulpturen og andre mindre skulpturer af en søhest, fisk og en fugl af ligeledes jern ved siden af strudsen er de håndgribelige eksempler på jernkunst, som Søren Bækkel, 44 år, har udført og forsøger at gøre til sin nye levevej.

- Jeg har gennemgået et 13 ugers iværksætterkursus hos Konsulenthuset Provi i Nykøbing og er herefter startet som selvstændig kunstner med supplerende dagpenge, fortæller Søren Bækkel, som avisen møder i forhaven, hvor han med svejseværket er i gang med en skulptur af en drage. Han betegner sig selv som multi- og metalkunstner.

- Ideerne til skulpturerne kommer lige til mig, men på et foto af en struds har jeg målt mig frem til dens rigtige størrelse og proportioner, siger Søren Bækkel, der før han blev arbejdsledig, havde jobbet på kirkegård og 14 år i smedebranchen.

Jerndele til skulpturer køber han hos en skrothandler, men får også jernelementer foræret. Han laver både store og små skulpturer, og han har solgt en ugle til Provi. Hans kunst markedsføres på en Facebookside og hans egen hjemmeside. Skulpturen af strudsen koster 10.000 kroner, og helt små skulpturer, hvoraf flere er lavet af bestik, koster 600 kroner.

- Jeg håber, at få gang i salget. Jeg kan få supplerende dagpenge i et halvt år. Hvis ikke det lykkes at kunne leve af jernkunst, så bliver jeg nødt til at finde et job 20 timer om ugen.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Nordfalsters Avis":
Annonce