Annonce
Politik

Ammitzbøll-Bille: Min troværdighed er intakt

De to tidligere Liberal Alliance-profiler Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund har stiftet Fremad.

Det svækker ikke Simon Emil Ammitzbøll-Billes troværdighed, at han nu er med i sit fjerde parti.

Det mener den tidligere profil i Liberal Alliance, som torsdag har offentliggjort, at han stifter partiet Fremad sammen med Christina Egelund i hvert fald selv.

- Jeg mener, at det er troværdigt, at jeg hele vejen igennem har kæmpet for personlig frihed, for retssikkerhed, for friheden til forskellighed. Det er også det, der er noget af kernen i partiet Fremad.

- Jeg ved godt, at den normale partipolitiske logik er, at man skal blive siddende i et parti, lige meget om man er enig eller uenig.

- Men jeg har valgt Churchill-linjen, der hedder, at det er bedre at skifte parti end at skifte politik, siger Ammitzbøll-Bille med henvisning til den tidligere britiske premierminister Winston Churchill.

- Jeg mener, at det her er den platform, hvor jeg kan kæmpe for de værdiliberale værdier. Der findes ingen platform, hvor man kan gøre det, indtil Fremad blev dannet i dag.

- Politik handler om at dele sig efter anskuelser, ikke om bare at betragte politik som et fast arbejde som ethvert andet, siger han.

Spørgsmål: Kan du garantere, at dette er dit sidste politiske projekt?

- Det håber jeg.

Foruden Liberal Alliance har han repræsenteret De Radikale og Borgerligt Centrum.

Den seneste tid har Ammitzbøll-Bille været løsgænger i Folketinget, efter at han i sidste måned meldte sig ud af Liberal Alliance.

Her var han en af frontfigurerne i ti år, og før valget var han økonomi- og indenrigsminister i den daværende VLAK-regering.

Egelund blev ikke genvalgt til Folketinget. Hun var en af de mange politikere fra Liberal Alliance, der røg ud, i forbindelse med at partiet gik fra 13 til 4 mandater.

Den tidligere politiske ordfører for Liberal Alliance og Ammitzbøll-Bille meldte sig ud af Liberal Alliance med få dages mellemrum. Rygtet om, at de var på vej med et nyt parti, har rumsteret den seneste tid.

Ammitzbøll-Bille siger, at idéen om Fremad er "modnet over længere tid".

- Det er svært at pege på en dato, siger den nyudnævnte formand.

Spørgsmål: Men legede I med tanken, mens I begge var i LA?

- Det er klart, at på et tidspunkt opstod det som en tanke om at have en plan B. Det er ligesom en skilsmisse. Den, der er den forladende part, må overveje, om vedkommende skal anskaffe sig en lejlighed på forhånd.

- Det er en tanke, vi har leget med i et stykke tid, siger Ammitzbøll-Bille.

Det første succeskriterium for Fremad er at komme i Folketinget senest i 2023. Kommunalvalget i 2021 prioriteres i første omgang ikke så højt, er meldingen.

Fremads fem mærkesager er en fair og fast udlændingepolitik, at tage klimaudfordringerne alvorligt, at være en stærk europæisk stemme, at arbejde for et økonomisk konkurrencedygtigt Danmark samt frihed til forskellighed.

Ammitzbøll-Bille mener ikke, at blå blok nu er overendt af partier.

- Vi har set en udvikling, hvor der er klare nationalkonservative partier som Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Og så er der splid omkring disse emner i de øvrige borgerlige partier.

- Derfor er der brug for et blåt parti, som har en klar stemme i udlændingepolitikken, siger han.

Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier