Annonce
Politik

DF-ledelse banker lokale medlemmer på plads: Kun en liste

Dansk Folkepartis ledelse sætter lokale medlemmer på plads i lokal splid på Lolland. Tre kandidater til kommunalvalget i efteråret ville stille op på en liste for sig selv. Men det kommer ikke til at ske, lyder det fra toppen. Arkivfoto af partiformand for DF Kristian Thulesen Dahl. Foto: /ritzau/Jens Dresling

Tre DF-byrådsmedlemmer ville stille op på ny liste til kommunalvalg på Lolland. Det sker ikke, oplyser DF.

Det er ren anarki.

Sådan beskriver Steen Thomsen, der er organisationskonsulent i Dansk Folkeparti og sidder i partiets hovedbestyrelse, en lokal splid på Lolland.

Tre nuværende af i alt fem DF-medlemmer af byrådet ville stille op på en anden opstillingsliste til det kommende kommunalvalg i Lolland Kommune.

Men sådan gør vi ikke i DF, lyder det fra partiets ledelse. Der bliver derfor kun en liste med DF-kandidater til efterårets valg i kommunen.

- Det kan ikke hjælpe, at når vi har én partiforening, og man har truffet en beslutning om, hvordan en liste skal se ud, at medlemmer helt autonomt, helt uden for medlemmernes beslutning, siger, "nu har vi bare en ny spidskandidat på en ny liste".

- Det er ren anarki, og det accepterer vi ikke, siger Steen Thomsen, der som organisationskonsulent står for kontakten mellem ledelsen og lokalforeningerne.

Ved kommunale valg kan flere lister få samme bogstav, der suppleres med et tal. På den måde kan et parti opstille flere lokale lister, der indgår i listeforbund.

Spørgsmål: Er det her et tegn på topstyring i DF?

- Nej, det er et tegn på, at vi respekterer medlemmernes afgørelse.

- Gør man det, er man velkommen i Dansk Folkeparti, siger Steen Thomsen.

De tre DF-medlemmer af byrådet Eric Steffensen, Erik Kjeldgaard og Henning Rasmussen har accepteret ledelsens beslutning.

- Vi retter ind, efter det som Steen Thomsen har fortalt i dag.

- Vi føler stadig, at vi har noget at byde ind med til kommunalvalget, siger Eric Steffensen, der skulle have været spidskandidat på den anden liste.

Samlet set ville syv kandidater ifølge Steffensen have stillet op på den alternative DF-liste. Flere var nemlig endt i bunden af partiets liste O til et opstillingsmøde i partiforeningen for nogle uger siden.

Den måde tingene skete på under mødet lignede manipulation, lyder det fra Eric Steffensen. Han fremhæver, at der også blev "talt grimt".

Til Lollands Folketidende har formanden for den nuværende byrådsgruppe, Henning Rasmussen, omtalt mødet som et " rent kup".

På mødet blev Anette Knoblauch udpeget som DF's spidskandidat.

Ifølge organisationskonsulent Steen Thomsen vil det kun være muligt at lave en alternativ liste på Lolland, hvis der blev dannet endnu en partiforening i kommunen. Det tillader DF's vedtægter imidlertid ikke.

Ønsker kandidater alligevel at stille op på en anden liste, bliver det derfor ikke for DF.

  • Spørgetime med statsministeren
    Dansk Folkepartis ledelse sætter lokale medlemmer på plads i lokal splid på Lolland. Tre kandidater til kommunalvalget i efteråret ville stille op på en liste for sig selv. Men det kommer ikke til at ske, lyder det fra toppen. Arkivfoto af partiformand for DF Kristian Thulesen Dahl. Foto: /ritzau/Jens Dresling
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København