Færre smed en blank stemmeseddel i boksen ved EU-valget

Der var færre ved søndagens valg til Europa-Parlamentet i Danmark, som stemte blankt end ved forrige valg i 2014.

Det står klart i valgresultatet, som fremgår af Danmarks Statistiks hjemmeside.

33.180 vælgere stemte blankt ved dette valg, hvilket er et fald i forhold til seneste valg i 2014, da 48.000 vælgere blankt.

I 2009 var antallet af blanke stemmer 67.000.

Derek Beach, der er professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet, peger på, at der nok er færre danskere, der bruger den blanke stemme til at protestere.

- Der er færre, der betragter det (at stemme blankt, red.) som en protest.

- De har rent faktisk nogle holdninger til EU. Det er ikke ensbetydende med, at de er positive, fordi vi kan se, at der er euroskeptiske partier, der får en del stemmer - dog ikke så mange som sidste gang, siger han.

Foruden de cirka 33.000 blanke stemmer ved dette EU-valg var der 7571 andre ugyldige stemmer. En stemme er eksempelvis ugyldig, hvis der er tegnet eller skrevet på den.

Valgdeltagelsen ved EU-valget har desuden slået rekord. 66 procent af de stemmeberettigede har stemt. Det svarer til, at 2.797.761 vælgere i år har afgivet deres stemme.

- Sammen med den flotte valgdeltagelse tyder det (lavere antal blanke stemmer, red.) på, at danskerne har taget det her valg seriøst. De har stemt på baggrund af Europa-politiske emner.

- De har følt sig klædt nok på til valget til først at rejse sig fra sofaen og derefter også tage stilling, når de er kommet ind i stemmeboksen - i stedet for bare at proteststemme, siger Derek Beach.

Professoren vurderer, at danskernes mistillid til EU-systemet måske er faldet.

- Jeg tror, at den virkelig store mistillid til EU-systemet er faldet en lille smule. Vi skal selvfølgelig passe på med at overfortolke, siger han:

- Hvorfor skulle man sende en proteststemme til et system, man alligevel grundlæggende synes kan bruges til noget?