Annonce
Politik

Flertal er klar med anklage mod Støjberg for ulovlig instruks

Ifølge Ritzaus oplysninger er et flertal blevet enig om et anklageskrift mod Støjberg med ét tiltalepunkt.

Et flertal i Folketinget er enig om, hvad der skal stå i anklageskriftet til en rigsretssag mod den tidligere udlændingeminister Inger Støjberg (V) i sagen fra 2016 om ulovlig adskillelse af asylpar, hvor den ene var mindreårig.

Det oplyser formanden for det underudvalg, der håndterer rigsretssagen, Jeppe Bruus (S), onsdag.

Han ønsker dog ikke at oplyse, hvad der er aftalt mellem partierne, da Inger Støjberg selv skal have en mulighed for at afgive sine kommentarer til udvalget.

Når det er sket, ventes et anklageskrift vedtaget om en uge.

Ifølge Ritzaus oplysninger bliver der tale om ét tiltaleforhold. Der har i løbet af ugen været partier, der ønskede yderligere et separat tiltaleforhold om, at Inger Støjberg har givet urigtige oplysninger til Folketinget.

Det er dog ikke blevet til et separat tiltaleforhold. Det står i stedet nævnt som en skærpende omstændighed ved det ene tiltaleforhold. Det fremgår af den tekst, som Ritzau har set.

Sagen er blevet hurtigt behandlet i Folketinget, da den forældes efter 10. februar, hvor det er femårsdagen for den "klart ulovlige" instruks om at adskille asylpar, der er sagens kerne.

Instruksen omhandlede adskillelse af alle asylpar, hvor den ene var mindreårig, uden individuel vurdering. Den blev udstedt, da Inger Støjberg var den ansvarlige minister for området i 2016.

Efter seneste folketingsvalg besluttede et flertal, at der skulle nedsættes en kommission til at undersøge sagen. Det er den, der hedder Instrukskommissionen.

Efter den afgav sin delberetning, hyrede Folketinget to advokater til at give en uvildig vurdering af, om der var grundlag for en rigsretssag.

De vurderede, at der var en rimelig formodning om, at Støjberg ville blive dømt i en sådan sag. Siden har flere partier i Folketinget tilkendegivet, at de vil have en rigsretssag.

Det gælder også Venstre, Inger Støjbergs eget parti, der dog er delt.

De samme to advokater skal også være anklagere ved Rigsretten ifølge Ritzaus oplysninger.

Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier