Annonce
Politik

Kulturminister vil alligevel hjælpe coronaramt kulturliv

Kulturminister Joy Mogensen (S) indkalder nu kultur- og medieordførerne til forhandlinger om, hvordan man holder hånden under de dele af kulturlivet, som ikke får gavn af regeringens generelle hjælpepakker. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Joy Mogensen have afvist særlig hjælp til kulturlivet under coronakrise. Nu indkalder hun til forhandlinger.

Christiansborgs kulturordførere har kritiseret kulturminister Joy Mogensen (S) for at afvise økonomisk hjælp målrettet kulturlivet, som er hårdt ramt af coronakrisen.

Kulturministeren har henvist kulturlivet til at søge regeringens generelle hjælpepakker. Nu indkalder hun dog ordførerne til forhandlinger om løsninger, der kan holde hånden under dele af kulturlivet.

- Jeg har hele tiden sagt, at kulturlivet så vidt muligt skal omfattes af de generelle hjælpepakker, men vi har også i de seneste uger set på, hvem der har brug for særlige løsninger, siger kulturministeren.

Hun anerkender ordførerne for at "være meget aktive". Der bliver dog ikke tale om en samlet aftale om en hjælpepakke til kulturområdet, pointerer hun.

Søndag er partierne indkaldt til forhandlinger om hjælp til højskoler, aftenskoler og folkeoplysning.

De får offentligt tilskud på baggrund af aktiviteter, som skal være afholdt, men det foreslår ministeren at ændre på.

- Når de ikke kan afholde aktiviteterne, og der også er usikkerhed om fremtidige aktiviteter, så er det jo vigtigt, at de offentlige tilskud kommer alligevel, siger hun.

Mandag er partierne så indkaldt til møde om hjælp til lokale og regionale medier, som også er hårdt presset, fordi annonceindtægterne falder.

Mange museer mærker også konsekvensen af, at store dele af landet er lukket ned.

De kan dog ikke få gavn af regeringens hjælpepakker, fordi de hører under den kategori, der grundet 50 procents statsstøtte ikke kan få kompensation for tabte indtægter på entre.

Men dem kan der også være hjælp på vej til, lyder det nu fra ministeren.

- Jeg kan signalere på vegne af regeringen, at det er vores ambition at få ligestillet dem inden for de generelle hjælpepakker, siger hun.

Ud over forhandlingerne vil kulturministeren orientere ordførerne om en løsning for zoologiske haver og dyreparker. De har ingen eller meget lidt nytte af regeringens hjælpepakker til erhvervslivet.

Et par af grundene er, at de manglende entréindtægter ikke kompenseres. Derudover kan driften ikke karakteriseres som fast udgift, og kun meget lidt personale kan sendes hjem, eftersom dyrene skal fodres og passes.

Den yderste konsekvens kan blive, at dyreparkerne må slå nogle af deres dyr ned, har det lydt fra branchen.

Ministeren forventer, at hun tirsdag kan fremsætte specifikke løsninger for folkeoplysning, dyreparker og de lokale og regionale medier i Folketingssalen.

Tilpasningen af de generelle ordninger ligger i andre ministerier, men det håber Joy Mogensen også, at der kan opnås enighed om inden tirsdag klokken 12, som er deadline for at få behandlet forslag inden påske.

  • Kulturminister Joy Mogensen holder pressemøde
    Kulturminister Joy Mogensen (S) indkalder nu kultur- og medieordførerne til forhandlinger om, hvordan man holder hånden under de dele af kulturlivet, som ikke får gavn af regeringens generelle hjælpepakker. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier