Manglende valgforbund sender mandat fra DF til De Radikale

Som det eneste parti er Dansk Folkeparti ikke med i et valgforbund i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet. Og det har kostet partiet dyrt.

For selv om DF bliver større end De Radikale, så er det De Radikale, som får to mandater, mens DF må nøjes med et enkelt.

De Radikale er nemlig i valgforbund med Alternativet, der ikke er kommet ind. Alternativets stemmer har De Radikale så fået, og på den måde får De Radikale flere mandater end DF.

Det er en fordobling til De Radikale sammenlignet med 2014-valget. For DF endte det med en valgfiasko. Partiet går fra fire til ét mandat.

Ifølge it-virksomheden KMD, der står for den officielle optælling af stemmerne, fik DF 10,7 procent af stemmerne. De Radikale fik 10,1 procent af stemmerne.

Ved valgene til Europa-Parlamentet indgår partierne såkaldte valgforbund. Det betyder, at partier kan få mandater, som de ikke selv har stemmer nok til det.

Valgforbundene betyder, at overskydende stemmer, der ikke giver et parti et mandat, kan gå til et andet parti i valgforbundet.

Ved det seneste valg fik De Radikale Morten Helveg Petersen valgt ind. Senere sluttede Jens Rohde sig til, da han skiftede fra Venstre til De Radikale. Morten Helveg Petersen er spidskandidat for De Radikale ved 2019-valget.

DF har længe været indstillet på tilbagegang. Meningsmålingerne har peget i den retning den seneste tid. Dog mest i omegnen af to mandater, så det ene mandat er et ekstra hårdt nederlag.

Morten Messerschmidt var DF's spidskandidat til Europa-Parlamentet ved de seneste to valg i 2009 og 2014.

Han stiller ikke op denne gang, da han vil vælges ind i Folketinget. Her er der valg 5. juni.

Ved 2014-valget sørgede Messerschmidt nærmest ene mand for, at DF blev det største danske parti i Europa-Parlamentet.

Messerschmidt fik 465.758 personlige stemmer, hvilket er det højeste antal personlige stemmer, der nogensinde er givet i Danmark.

Det er folketingsmedlem Peter Kofod, der er DF's spidskandidat i år.